... os mødre der siden i går kl. 11.00 åndeløst har fulgt eftersøgninen af den lille dreng i Nordjylland.
Jeg gik endda så vidt at jeg tudede til Nyhederne i morges, og måtte efterfølgende en tur på toilettet og hulke færdigt.
Men hvad er det så, der gør, at man som mor ikke kan tåle at se sager om børn, uden at tårekanalerne straks synes de skal være med?
For mit eget vedkommende er det tanken om at det kunne have været mit barn. Derude i den store mørke skov. Alene og uden nogen til at passe på det. Og vi mødre ved godt hvordan børn kan reagere, når de ikke kan finde mor og far. Vi har alle sammen prøvet at lillefisen stak af i Føtex og ikke kunne finde tilbage, for derefter at stikke i et vræl, der kunne få isdronningens hjerte til at smelte på stedet. Men vi var der til at hjælpe. Til at trøste. Og kunne sige, såå, mor er her, nu bliver alt godt igen.
Lille dreng. Ude i en stor skov. Midt om natten. Alene. Ingen mor til at trøste en. Jeg får ondt i maven bare ved tanken.
Det sejeste er, at da de fandt ham, kom han frejdigt gående på en skovsti, og var endda frisk nok til at fortælle, hvem hans mor var. Hun må virkelig være en sej mor ;-)
Phew!
Arjjamen, jeg er SÅ glad for, at de har fundet ham. Har ikke kunnet læse nyheder hele morgenen, fordi jeg var bange for at komme til at græde. Og nu, hvor de har fundet ham, begyndte jeg så at græde lidt alligevel. Jeg kan SLET ikke have sådan noget - stakkels lille dreng! Gad vide, hvor han har været hele natten?
SvarSletOg så sidder han bare dér og spiser chokoladekiks sammen med en eller anden politi-fyr, eller hvem dælen det nu var. Og venter på at blive kørt hen til sine forældre. Jamen, han er da for sej!
Haha, jeg så lige billedet hvor han sidder storsmilende og muncher på en chokoladebar. Priceless.
SvarSletJeg har også grædt, først af frustration og siden af glæde.
SvarSletJeg blev også rørt til tårer, først ved hans forsvinden, og så ved hans tilbagevenden. Hvor er det stort at han kom hjem!
SvarSletEt ord herfra: Krampegråd!
SvarSletJeg har også grædt, MEGET. Så billederne live da jeg lå med min halsbetændelse på sofaen, det var helt fantastisk!
SvarSletMen tænk, et helt døgn og ikke mindst en nat i skoven alene, der er kraftedme mørkt derude i skoven!!!
Skønt med en "happy ending" i denne ellers katastofe verden vi lever i pt.
Hvad med GPS tracking? Vi var engang med nogen venner i Lalandia, hvor deres 3 årige dreng forsvandt i Monkey Tonky land. Han var ubemærket gået ud, mens et par med barnevogn lukkede en stor låge op for at få deres barnevogn med ind. Han var bare gået afsted og kunne ikke finde tilbage. Efter vi alle havde faret forvildet rundt i Lalandia og moren var mere eller mndre i panik, fandt de ham nede ved badelandet! Og der er jo masser af eksempler på børn der bliver væk og fundet igen, men også værre, børn der bliver udsat for kriminelle handlingerne og aldrig kommer hjem igen!