Viser opslag med etiketten Vejret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vejret. Vis alle opslag

22. juli 2011

Bagud

Jeg er temmelig bagud med blogindlæggene.
Altså det er jo ikke fordi, der ikke sker noget.
Holder ferie med drengene (uden Karsten, som arbejder. Siger han!), og med to banditter i huset er der ikke tid til ret meget computertid til mor.

I mandags kom vi hjem fra bondegårdsferie. En uges afslapning, som I nok skal få lidt hyggelige billeder fra.

Tirsdag havde jeg drengene med til Nyborg og besøge veninde. Fik snakket minimalt med veninde, og hysset maksimalt på drenge, der var totalt utidige (det var de, det var ikke mig der var træt! Nå.).
Da jeg kørte hjem, aftalte vi en dag i næste uge UDEN børn. Heldigvis har veninden selv et barn nu, og forstår bedre, hvorfor man ikke kan koncentrere sig hundrede procent om venindesladder hele tiden, når man samtidig skal skifte ble, hente vand, smøre mad, pudse næser, gribe på rutchebanen, skubbe på gyngen, holde i hånden over vejen, bære op af trapperne og samle legetøj sammen i en stor pærevælling. Hjælp!

Onsdag kørte vi til Flensburg, og gik en tur i gågaderne. Flensburg er faktisk en virkelig hyggelig by, selvom det er en grænseby fuld af danskere. Der er mange fine butikker og seriøst mange bagere. Nogen der kan fortælle mig noget om det? Er totalt ignorant, når det kommer til tyske kulturforhold, herunder madvaner.

Torsdag, jamen hov, det er jo i dag, der brugte jeg hele formiddagen på at diskutere med Laust om, hvorvidt det er træls eller ej, at han ikke skal have en gave i morgen, når lillebror fylder to. Wtf? Han var urokkelig, og udspydte (udspød?) eder og forbandelser over mig, i en sådan grad, at jeg opgav alle aktiviteter, og satte ham ind foran fjerneren for at få lidt ro. Så hentede vi far, tidligt på eftermiddagen, kørte i Bilka, købte en gave til Frej (UDEN eder og forbandelser fra Laust. Hmm, meget mærkeligt), åd noget klammoæde, og kørte hjem igen.

I morgen er det fredag (teknisk set er det i dag, men jeg er ikke gået i seng endnu, og så er det i morgen).
Frej fylder to år.
Yay.
Og den her uge er lissom bare forsvundet, som sand mellem fingrene på mig.

Lørdag skal vi på gæstevisit hos mulige nye venner. Bliver spændende.

Søndag kommer familien og fejrer Frejs to år.
Nogle af dem bliver til onsdag.
Mere yay.
Arj, virkelig.
Det glæder jeg mig sindssygt til.
Når jeg skriver yay, så er det sådan et optimistisk jubel yay.
Men hvor bliver tiden lige af?
Synes ikke, jeg når en skid.


Billedspam af alt det ovenstående kommer snarest.
Sammen med de indlæg jeg har lovet at skrive på feriebloggen inden vi tog på ferie, og imens vi var på ferie. Øh.
Shit.

God sommer derude ikk.
Kram fra Anne Lotte

PS. Den der Grøn Koncert i Odense i morgen, som ALLE åbenbart skal med til?
Hold nu kæft med det!
Og hvor skal jeg fryde mig, mens det står ned i stænger hele dagen i morgen, og tænke, hvor er det godt, at jeg skal med, for det har vi nemlig aftalt, min mand og jeg, for Frej bliver to år, og også selvom der ikke kommer nogen på selve dagen, og han jo alligevel er ligeglad med, om han bliver fejret den ene eller den anden dag, så har vi altså aftalt, at jeg ikke skal med. Jamen, det har vi. Det siger han. Jeg kan så bare ikke lige huske det. Æv. Og jeg gad jo heller ikke med til den der Grøn Koncert alligevel. Det må du endelig ikke tro.

PPS. I love Instagram. Det program kan gøre selv den kedeligste Anne Lotte pæn i betrækket.









1. juni 2011

Two down, one to go

Man skulle tro at det ville blive en fantastisk uge den her, når solen skinner, og der kun er tre arbejdsdage i den, men smarte Anne har så valgt at lægge skole-hjemsamtaler hver eftermiddag efter skole, både mandag, tirsdag og onsdag. I dag kan jeg godt mærke, at jeg kører på mine allersidste reserver. Heldigvis skal jeg ikke være så eget 'på' i min undervisning i dag, så det går nok. Den ene femteklasse laver Reader's Theatre og den anden arbejder med Google Apps, så jeg skal hjælpe og vejlede resten af dagen, ikke være på. Det er godt, kan jeg mærke.

Nyd nu det gode vejr lidt for mig i eftermiddag, ikk.

1. maj 2011

Om alt og ingenting. Dog mest ingenting.


Ligger på en solstol i haven. Den ældste er på legedate. Frej tusser rundt i haven og hygger sig. Solen er varm på mit ansigt, men hver eneste gang solen får en lille smule fat i kinderne, kommer store kolde irriterende vind og blæser den væk. Så konklusion? Godt jeg har uldtrøje og tæppe på, ellers ville jeg fandme fryse min røv (endnu mere) i laser.

What else is new?
Jeg er i gang med elevplaner, og det tager tid, for ingen er ens, og jeg er alt for perfektionistisk til at standardisere dem. Selv om det godt nok ville have været den nemme udvej (og ville have betydet jeg var færdig nu). Så jeg er halvvejs og satser på at kaffe vil være min ven senere. (Kaffe og så den apple crumble jeg lige har bagt i den tro vi havde creme fraiche i køleren. Det havde vi så ikke. Surt!)

Jeg har i øvrigt fået en award. Sådan en rigtig en, som nogen giver væk, fordi ens blog er noget de gider læse. Det bliver jeg sindssygt stolt over. Og har ærefrygtigt takket ja. Nu skal jeg bare komme i tanke om syv ting, jeg skal dele om mig selv, og for at det ikke skal blive for kedeligt, er jeg lige gået i tænkeboks nogen dage.

Imens får I to pisse kedelige billeder af mig, der prøver ar få varme i kinderne, men må erkende at det gule fleecetæppe og jeg, er nødt til at finde ud af det sammen. It aint pretty but it works.









- Posted using BlogPress from iPhone

19. april 2011

Ren glæde

er at sidde i solen hele dagen med veninde, mens børnene leger omkring en.





Det bliver man helt grundglad af (og en lille smule rød, skulle jeg hilse og sige).


- Posted using BlogPress from iPhone

24. november 2010

Måske man skulle overveje at anskaffe sig sådan en lys-terapi-lampe-tingest... ?!

Åh, dagslys, hvor jeg glæder mig til at du kommer igen.
Jeg er, som det måske er kommet jer for øren, skolelærer, og har pt. fri hver dag senest kl.13.40 og alligevel føler jeg solens lys lakker mod enden allerede, når jeg træder ud af døren på skolen, og sætter snuden mod ungernes institution. Jeg (eller gemalen) henter senest kl. 16, og når vi kommer ud med ungerne 16.15 så er det mørkt. Og koldt. Og trist. Forstår godt hvorfor så mange lider af tristhed og depressioner i vintermånederne. For slet ikke at nævne folk der er på arbejde til kl.16-17 stykker. Puha, altså. Jeg føler med jer...

Og apropos lys... Så har jeg nogen billeder af noget julemarkedshopping jeg nok skal få taget. På fredag. Når jeg har fri kl. 11.30. For dér er det i det mindste stadig lyst.


Sol, sommer og masser af dagslys på Egeskov midt i juli 2010




...

14. august 2010

Singing in the rain

Lausts ubetingede yndlingsbeskæftigelse: hoppe i vandpytter...



20. juni 2010

Mari, Mari, Marolle, Flyv op til Vorherre

og bed om lige så godt vejr, når vi skal på bondegårdsferie, som de har lovet fra i morgen og fem dage frem ...




Please?

14. juni 2010

Weekend

Det har været en super weekend.
Bare tanken om at i fredags var sidste dag i min arbejdspraktik i Netto, var nok til at gøre den skøn.
Og selvom vejret var ikke helt på vores side i weekenden, hyggede mig og drengene i haven lørdag, mens far sov til middag. (Søndag sov jeg så til middag, mens far underholdt ungerne. Genialt koncept.)



Søndag havde Laust legekammerat på besøg, og Frej fik feber. Ikke den fedeste legekammerat. Og feberen blev værre og værre, og da vi lagde ham i seng, havde han 40,1. Stakkels lille pus. Afventer lige og ser i morgen, og ellers må vi have fat i lægen.

Se ham bare, det stakkels pus.




Fik dog lidt smil ud af ham, omend det var tidligere på dagen. Lige inden sovetid var der helt og aldeles lukket for det gode humør.




Se også lige Laust. Han ville også nusse med en pude i stuen, lige som Frej, hvilket endte med at han hentede hele sovegrejet ind, og dømte gulvet for hyggeområde.



Skøn afslutning på en skøn weekend.

23. maj 2010

AV for h......!

Var til Summer Jam i Fredericia med familien i går, og vejret kunne man da i hvert fald ikke klage over.
Dumhed over ikke at smøre sig ordentlig ind, når nu solcremen (faktor 30) rent faktisk lå i tasken...? Ja, det kan man så heller ikke klage over. Flot Anne!















I morgen skal jeg nok uploade nogle af de fantastiske billeder fra dagen.

15. maj 2010

Og København er ikke en skid bedre!

Ja, så tager man til København i stedet, og så ser dagen sådan her ud:


Regionaludsigt for København og Sjælland 

Great ;-)

15. april 2010

Solbrændt, av!

Vi har været i kolonihaven i dag.
Årets første besøg, og det er hermed konstateret, at jeg husker af helvedes til, for da vi kom derud var der helt pænt, men jeg synes altid der plejer at være mega groet til, og rodet inde i huset. Nærmest sådan så man egentlig ikke orker at tage derud.
Men da vi kom, var der pænt og ryddeligt. Jeg har åbenbart glemt at vi sidste år, tog en kæmpe tørn og malede huset indvendigt, ryddede op og smed ud. Så jeg orkede helt vildt meget at være der.
Og vi havde en fantastisk dag med begge ungerne, med solskin i alt for rigelige mængder, og frokost, og afslapning...

Det var perfekt.
Lige bortset fra at jeg er kamprød i masken, og mine underarme svier. Men man kan sgu da ikke blive solskoldet midt i april. Hvad fanden er den lige af?
Av!


Lækre hjemmebagte brændenældeboller.



Se mor, rosiner.






Far og Laust fandt en død frø på vejen.

"Mor, der er en bil der har kørt frøen over, så nu er den flad."


Bubbles.


Æælsker bubbles.

En tur på rutchebanen med riskiksen lige i munden.


Frej sover sødt.







28. marts 2010

Sommertid/vintertid vs. alder

Da jeg var ung yngre, var det fedeste når man skulle sætte uret en time tilbage (altså vintertid) for så fik man lov at sove en time længere. Eller være i byen en time længere...
Omvendt, var det mega nederen, når det blev sommertid, for så mistede man en time om natten, og skulle jo, som konsekvens deraf, møde en time tidligere på arbejde/studie. Æv, det synes jeg var surt.

Nu har jeg så nået en alder hvor jeg glæder mig til vintertid, for når jeg vågner om morgenen med verdens trælseste unge, der nægter at sove kan jeg glæde mig til, at dagen heldigvis er en time kortere end de andre trælse dage, hvor han heller ikke vil sove. Og jeg kan glæde mig til at kunne gå i seng en hel time før, uden at nogen peger fingre af mig.

Nu er tristesser over at jeg mister en times søvn, afløst af glæden ved at min dag er blevet kortere.

Giver det nogen mening?

Jeg tror virkelig jeg er ved at blive gammel.

25. marts 2010

Nu gør jeg det altså alligevel

Selvom alle andre har skrevet om fænomenet allerede, så er jeg bare så begejstret at jeg næsten ikke kan sidde stille på stolen.

Sneen er væk, og de lyse nætter har taget over.
Varmen overtager langsomt, og i takt med dagene går, kommer de lette jakker frem af gemmerne.
Jeg kan mærker lyset og varmen, der fortrænger vinterens tunge mørke fra de inderste kroge af min sjæl.
Jeg føler mig let, jeg føler mig fri.
Det er fantastisk.

Forår, jeg er officielt fan.