Mutter er i køkkenet

Og se lige hvad der kom ud af det:







Mums. Der var 20 kanelsnegle til at starte med, men så gik der eftermiddagssnack i den og i skrivende stund er der fem tilbage. Jeg gentager bare; MUMS.

Krea-ish. Afsløringen!!

Juhuu, når du læser det her, er klokken 11:00, og jeg sidder på første række i kirken til at se min skønne venindes guldklump blive døbt. Jeg skal være fadder, og har dermed fået den ultimative gave af min veninde: Tilliden til, at jeg vil hende og Lukas det bedste i verden, og at vi altid skal være en del af hinandens liv. Jeg er ovenud beæret. Og meget begejstret.

Jeg har lavet en del af Lukas' gave selv. Mest i erkendelse af at pengene er små, men også i erkendelse af, at man i sidste ende husker det hjemmelavede bedst - på godt og ondt. Lad os håbe det her bliver mest godt ;-)

Totalt i orden billede til Lukas' værelse (eller hvor det nu ender henne).

Kortet til gaven. Elefantperleplade



Påklistret teksten bagpå. Krea-agtigt, hva?

 Er vældig imponeret over krea-faktoren i den her gave. Glæder mig virkelig til at give hende den.
Sammen med et par grønne MOLO tullebukser og et Name It natsæt (alt sammen med stjerner på, for det er jeg totalt besat af :-)

Monki

Der åbner en ny butik i Odense i dag. Den har været savnet og ventet med længsel. Og om lidt skal jeg derind og ærgre mig over at jeg ikke har nogen penge.

Glimt fra en skøn vinterferie

All good things must come to an end

Det har været nogle dejlige dage hos mormor og morfar i Hundested. Om lidt skal vi hjem, og det blir også dejligt. Dagligdagen og det velkendte.

Drengene har lavet masser af spas.




- Posted using BlogPress from my iPhone (at du lige ved det ...)

Action in Dogplace

Man skal ikke komme og sige, at Hundested er en død by om vinteren. Se bare hvad en helt almindelig tur i Netto kan udvikle sig til.




Bil i brand og ikke en, men hele to brandbiler med fuld udrykning og kørsel i sving Hollywood style
:-)

Græsset ER grønnere på den anden side

Prøv bare lige at se mormors seje legetøj. Den kan mor ikke slå ;-)

Rema 1000 you are my new BFF

Fandt lige det her i Rema til den nette sum af 49 kr!!!!





Stof og Stil go home siger jeg bare ...





Og der er altså nogle temmelig fine farver imellem.

- Posted using BlogPress from my iPhone (at du lige ved det ...)

Badekars Frej



Lykken er at sidde i badekarret (uden vand)
om morgenen, mens mor gør sig klar.

 Mød Badekars Frej. Han elsker sit badekar. Og han sidder gladeligt i det i halve timer af gangen, mens mor gør klar til at tage på arbejde. Havde man dog bare haft den viden noget før, kunne stressede morgener med umulig unge have været sparet.

Nu ved vi det. Og morgenerne fra nu af bliver fantastiske, fredfyldte og fulde af overskud. På grund af et badekar! I love it...

I love Hipstamatic

I love Hipstamatic
(og røde sokker, dem bliver man i godt humør af)

Vocabulary Battle



Vocabulary Battle



Sad ude på skolen i går til temmelig sent og lavede glosekort til Vocabulary Battle i 8.klasse.
Og så er jeg syg i dag!! Øv.
Har dog skrevet til vikaren, at de skal forsøge at få det i gang, så jeg håber, det lykkes at lave det alligevel.

Ideen er at man i par battler andre par i at forklare ordet på kortet UDEN at sige ordet. Og så selvfølgelig på engelsk. På billedet står der fx ROB (verb, to rob), så skal man forklare: It is something you do to a bank or an old woman without their consent. Maybe you have a knife or a gun.
Er meget spændt på at høre, hvordan det er gået.

Krea -ish

Jeg har lavet en gave. Som i hjemmelavet, krea-ish gave. Selv. Og jeg er stolt, for den er rigtig fin, og jeg glæder mig helt vildt til at give den.

Ham der skal modtage den, læser helt sikkert ikke med her, men det gør hans mor måske, så jeg må hellere vente lidt med at vise billeder.

Så hav lidt tålmodighed med mig indtil d. 26. februar, hvor gaven skal gives.

Indtil da, kan I nyde det seneste eneste krea værk fra min hånd.

Ruskomsnusk

Pasta, ostesovs og grøntsager, gratineret med ost.

Ummmmmm!!

Nogen gange er det bare det, der ser allerklammest ud, der smager allerbedst!

Hvorfor er det lige, det er sådan?

Udsagnsled, grundled, genstandsled, z.Z.ZZZZZZZZZZZ......

Da jeg lige pludselig opdagede, at jeg har elev i syvende klassen, der er mere end almindelig knivskarp til det der grammatik, måtte jeg lige oppe mit game, og det koster på søvnkontoen. Sidder og arbejder med det nu!

Til gengæld har jeg været vældig overskudsagtig til eftermiddag og både bagt boller (med chokolade og rosiner, mums), OG lavet aftensmad ud af ingenting i fryseren, fordi jeg kom alt for sent afsted fra skolen i dag, og derfor ikke kunne nå at handle ind. Og det var altså lækker aftensmad endda. Temmelig sejt, hva :-) Skal helt sikkert prale med mine hjemmebagte boller til teammøde i morgen...

Nå, jeg vrøvler vist.
Godnat blev der sagt.

Historien om da mit hjerte gik i stå

Jeg var i Netto i dag med mine unger. Frej i barnevognen, og Laust på gå-ben. Vi skulle ned og købe ind til varm kakao og flødeskum, for vi er blevet overladt til os selv en hel weekend af manden, der tog til København med et gratis lift. I disse sparetider, kan man jo ikke bebrejde ham, men for ikke at føle os alt for efterladte, blev vi enige om, at varm kakao med flødeskum måtte der til.

På vej hjem fra Netto går vi og småsludrer, som vi altid gør, Laust og jeg, og lige pludselig siger han: "Jeg vil bo hos mormor." Jeg tænker, at han nok mener, at han snart vil på ferie hos hende, lige som han ofte er i sommerferien, så jeg spørger ham. Men han siger nej. Han vil BO hos mormor. "Sådan hele tiden," spørger jeg, så neutralt som muligt, og han svarer: "Ja." "Hvad så med din børnehave," udbryder jeg forbavset. "Skal du så gå i børnehave hos mormor?" Igen får jeg et ja... Jeg kigger på ham, og han står der med stenfjæs, uden at fortrække en mine.

Det er mig den store.
Og så en rød papkuffert.
Kan I se det for jer?

I et splitsekund minder hele historien mig om dengang, jeg pakkede min lille røde papkuffert, marcherede ind i stuen til mine forældre og proklamerede, at nu flyttede jeg på børnehjem, for det havde jeg set noget om i fjernsynet, og det så hyggeligt ud.

Jeg siger nå og, at det er jeg da ked af at høre, for jeg tror jeg vil komme til at savne ham, for jeg elsker ham jo, og alt det der, men siger så til ham, at vi jo må ringe og høre mormor. Jeg er forundret over hans seriøsitet, men føler mig ikke truet. Jeg tænker, at det bare er en grille, jeg ved jo godt at han, når det kommer til stykket, ikke vil flytte hjem til sin mormor. Jeg kan bare IKKE finde ud af, hvor ideen kommer fra.

Så går vi et par minutter i stilhed, og lige pludselig trækker han mig i ærmet, står med kæmpeglimt i øjnene og griner det der lille finurlige smil, kun han kan grine, hvorefter han udbryder: "Jeg snyder dig, hahahaha."

Jeg græd af grin.
Og så begyndte mit hjerte at slå igen.

Forældremødet der ikke tog livet af mig ...

Jeg overlevede. I temmelig fin stil endda. Min wing man havde styr på tingene, når der var noget jeg, pga. meget kort erfaring, ikke kunne svare på. Da jeg kom hjem, gik jeg næsten i seng med det samme, og sov som en sten hele natten.

Nu er det fredag, jeg skal rette 24 engelske essays, og skal jeg slappe af, inden manden tager til København lørdag og søndag...

Febersyg dreng og nervøs mor...

Måtte hente lille fyr tidligt fra vuggestuen, da han havde 38,3 i feber. Heldigvis kan far tage ham i morgen, hvor jeg har en vigtig dag på arbejdet og om aftenen skal afholde mit første forældremøde som klasselærer. Eller... Faktisk mit første forældremøde ever (har taget så meget neglelak på at jeg IKKE kan bide negle!)
Er spændt... Og vældig nervøs. Og nej, det hjælper ikke at forestille sig nogen uden tøj på når man skal fremlægge noget vigtigt. Yrk!
Wish me luck.

Når dem vi holder af, dør

Min fars bror ligger for døden. Min onkel. Henning. En mand jeg ikke har set, i noget der minder om ti år (hvis ikke mere), men som alligevel har en solidt forankret plads i mit hjerte.

Da jeg var lille, var han gift med Grethe, som var den skønneste tante i verden. De kunne ikke få børn, så de havde en milliard hunde. Eller sådan cirka. Og hver sommer var vi på ferie hos dem. Det var dengang solen skinnede hele sommeren, og vejret altid var lunt. Man kunne indtage morgenmaden på terassen hver dag, lege vandkamp i haven og gå ture med de der helt fantastiske hunde, som elskede os børn. Min yndlingshund var en gylden labrador (retriever?) som hed Lady. Hun var gammel, og blev gladeligt siddende ved sofaen i timevis, bare man gad ae hende.

Det var nogle fantastiske somre og jeg husker kun det bedste fra dem, undtaget dog at min onkel engang tvang mig til at spise stuvet hvidkål (på tid), selvom jeg 12 år gammel fortalte ham, jeg ikke kunne lide det. Den dystre stemning taget i betragtning, vil jeg dog lade den fare.

Han blev senere skilt fra den fantastiske Grethe, og der skete der en masse i hans liv, der gjorde at mine forældre trak følehornene til sig, og sidst jeg så ham, må have været til min farfars begravelse i år 2000 (paradoksalt nok, eller hvad?)

Nu ligger han for døden, og det kan jeg mærke, at jeg har det lidt mærkeligt med. På den ene side er han jo ikke ligefrem den, der fylder allermest i mit liv lige nu, men på den anden side repræsenterer han en del af mig og mit liv, der for evigt forsvinder, når han gør. Og det gør mig trist. At et menneske jeg engang holdt så meget af, snart ikke er her mere.

Har jeg brug for at sige farvel? Nej. For den Henning der ligger inde på Rigshospitalet lige nu, er ikke den samme Henning, der tvang mig til at spise stuvet hvidkål den sommer for 18 år siden, og selv om jeg synes han var en modbydelig satan den aften, er det alligevel ham jeg vil huske bedst. Og sådan må det gerne blive ved med at være.

De siger, at han er heldig, hvis han overlever natten ud. Jeg håber, for alle der sidder omkring ham ligenu, at det ikke er sandt. For mit vedkommende ender den her. Jeg har tudet, det jeg skulle. Jeg har sagt mit stille farvel.

Hausfrau dag

Når man nu alligevel er tvunget til at være herhjemme, kan man jo lige så godt bruge tiden fornuftigt. Så vi laver pandekager og hygger. Og så er der også friske pandekager til aftensmaden: gratinerede pandekager med fyld. Mums :-)





- Posted from iPhone.

Hader, HADER, H.A.D.E.R

... når man ringer og melder barns 1. sygedag, at ens leder så siger; jamen du er sørme ikke den eneste...

Føler man sig ikke sådan lidt mandagssnyderagtig så?

Havde sådan lyst til at fortælle ham at jeg næsten ikke har lukket et øje i nat, fordi min søn har falsk strubehoste, og ikke kunne få luft, så vi har siddet op og sovet.

Kl. 2.30 overvejede jeg endda at stå op og ringe til vagtlægen, men slog koldt vand i blodet (som jeg altid gør, håber ikke det bider sig selv i halen en dag!)

Håber eddermame han er rask til i morgen, ellers har jeg et problem.

Hold da helt kæft mand.

For lige at afslutte weekenden, der ellers har været vældig fin (gennemsnitlig, men fin), satte vaskemaskinen ud i dag. Jeg kan ikke sige det kommer bag på mig. Det overrasker mig ikke, når vores ____________ (indsæt selv virkelig groft bandeord) udlejer ikke vil købe en ordentlig en, men beder os om at stå nede i butikken og prutte en maskine ned til 3500,- fra 3700,- fordi han ikke vil betale det en ordentlig maskine koster. Så vi endte med en anden, væsentlig billigere model, og den er altså gået i stykker nu.
Vi er også kun fire voksne og fire børn der deler den, og så behøver den jo ikke kunne holde til noget, vel?

Og så er det godt man ikke lige har båret al vasketøjet ned og skulle lege storevaskedag. Jeg har kun omkring 15 maskiner tøj der skal vaskes. VIRKELIG dårlig timing!

The tattooed kind # 3

Jeg skal have en tatovering, det er der ikke være nogen tvivl om. Det store spørgsmål nu, er bare hvor. Jeg har så småt fået afklaret med mig selv, hvad der skal stå, men placeringen, den er jeg godt nok i tvivl om.

Jeg afprøvede en placering i december, da min mand fik transferpapir med hjem af en tattooven, det indlæg kan du læse her. Og min mand fik i den grad også øvet sig udi i tatoveringens kunst, på vores ældste, der fik en kæmpe sømandstattoo på hele overkroppen. Vi har vist tatoveringer på hjernen herhjemme.

Har nu fundet det her billede på nettet. Hvad synes vi om det?? Er det en fed placering? Hjælp!!



ENDELIG fik jeg den! Stylish Blogger Award...

...
Jeg har fået en award :-D

Ja, ja, du griner muligvis lidt hånligt, mens du tænker, at det har alle sgu da efterhånden fået.

Men det har alle ikke. I hvert fald ikke mig. Nu har jeg været blogger i et år, og mens de her blogawards åbenbart har cirkuleret blogverdenen uendeligt, og er blevet tildelt lige omtrent alle, er de altså lige så fint gået min næse forbi.

Så ja, jeg er glad for den. Også selvom den er givet i en sær blanding af medlidenhed og respekt ovre hos Fru Z. Se bare begrundelsen her:

Awarden skal sendes videre.

Til 8 nye blogs. ahm, som om.

Men jeg vil gerne sende den til Anne Lotte.

Fordi hun aldrig har fået den før,

og godt turde fortælle det, ovre hos

en af de store bloggere. Sejt nok.

Jeg er glad for den. Men når det så er sagt, så er jeg enig i det mange siger, om at der er gået kædebrev i awards. Send den videre til 15, skriv 7 ting om dem alle sammen og link tilbage til de første fire, bla bla bla...

Hvor blev bloggerawards'ne givet med hjertet af?

Måske man skulle opfinde sin egen? Og så vil jeg have den først ;-)

PS. Man skal vist fortælle otte sjove, originale, finurlige ting om sig selv i forbindelse med den her award. Vender stærkt tilbage, når jeg har fundet på noget. Skal jo lige hamle op med hende jeg har fået den af, for hendes otte ting, var virkelig seje...

Nedbrud

Bare rolig, det er ikke af den slemme slags. Bare mit internet, der driller, så jeg kan kun komme på fra iPhonen. Men så bliver der tid til så mange andre ting. Fx at bage boller med lækker økologisk speltblanding (fundet i Netto til 7,50,-).














- Posted using BlogPress from iPhone

Gamle menneskers mad vs. hjemløshed

Altså. Nu er det jo ikke fordi jeg ikke synes, det er synd for de stakkels gamle damer i København, der skal lide under PostDanmarks uduelighed (heller ikke dét kan de finde ud af, kunne vi hovedrystende konstatere). Men... Når man klikker ind på Politikens hjemmeside (onsdag d. 2. februar, kl.23.30, ca.) og ser følgende, så synes jeg, det sætter tingene lidt i perspektiv.

Stakkels Mouna på 2 år, har sikkert ikke engang fået et æg i dag!

Tuder I også altid, når I ser den reklame, mens tankerne kværner rundt oppe i hovedet på jer, noget i retning af: "Hun er 1½ år yngre end min søn, og da han var to (snøft), kunne han i hvert fald ikke have klaret sig selv på gaden (mere snøft)."

Eller er det bare mig?

F*ck, sh#t, p§s! Eller: RIKA look a like # 3

Nå, men den der taske der? Historien fortsætter.

En klog kone fortæller mig, at jeg jo bare kan skrive til firmaet og bede om en forhandlerliste. Det kunne jo være nogen af dem, også var medlem af Cityforeningen i Odense.

Som sagt så gjort, og guess what? Det var der fandme. Pinoc i Odense har tasken (ifølge ham manden fra firmaet, har ikke selv talt med butikken), OG de tager i mod gavekort... Juhuuuu. Eller...!

For faktisk er vi så meget på røven i denne her måned*, at det der gavekort højst sandsynligt skal indløses i SuperBrugsen City i stedet. Så får vi da lidt mad i februar :-D Godt februar er en kort måned.

ØV!

* Når jeg siger på røven, så mener jeg: penge der kom ind på kontoen 31.1. = penge der skulle betales i regninger på en anden konto. Den hurtige vil her kunne regne ud, at det giver et overskud på 0,-
:-(

Rika look alike #2

Ja, her skulle så have været et billede af tasken. Den fine taske fra accessories firmaet Amust, som jeg havde set nede i Mood i Odense.

Men, men, men. De er så ikke medlem af Cityforeningen, som jeg har et gavekort til, så derfor... Ingen taske til mig i denne omgang. Har ikke råd til at smide 400 kr af egen lomme. Æv. Buh. Bæh. Snøft!!!

 Jeg er trist!