Helt ærlig altså!!

Hvis det her er loven om karma og balance, så synes jeg bare vi skal skrotte den.
Én tre-årig reddes et sted i landet - En anden tre-årig dør.
Det er fandme ikke i orden!

Der må prales!

Jeg har nemlig løbet 2,2 km i streg uden at stoppe (lyskryds gælder ikke!).
Og jeg er kraftstejleme stolt. Tillader lige at minde om præcist hvor dårlig form jeg er i her, så I kan se, at det ikke bare, er noget jeg leger.

Og hvordan ved jeg så at jeg har løbet 2,2 km? Jo, altså, jeg har jo målt min løberute op på løberuten.dk og det er et vildt sejt site, hvor man kan lave løberuter, se minuttider og holde regnskab med hvor mange km man har løbet til dato.

Se bare her




Jeg har skrevet at jeg har brugt 20 min på at løbe de 2,2 km, men jeg ved
ikke om det er realistisk. Jeg glemte at tage tid, synes bare det var så sejt
at man kunne, at jeg var nødt til at prøve det.



Så kan vi trække vejret igen...

... os mødre der siden i går kl. 11.00 åndeløst har fulgt eftersøgninen af den lille dreng i Nordjylland.

Jeg gik endda så vidt at jeg tudede til Nyhederne i morges, og måtte efterfølgende en tur på toilettet og hulke færdigt.

Men hvad er det så, der gør, at man som mor ikke kan tåle at se sager om børn, uden at tårekanalerne straks synes de skal være med?

For mit eget vedkommende er det tanken om at det kunne have været mit barn. Derude i den store mørke skov. Alene og uden nogen til at passe på det. Og vi mødre ved godt hvordan børn kan reagere, når de ikke kan finde mor og far. Vi har alle sammen prøvet at lillefisen stak af i Føtex og ikke kunne finde tilbage, for derefter at stikke i et vræl, der kunne få isdronningens hjerte til at smelte på stedet. Men vi var der til at hjælpe. Til at trøste. Og kunne sige, såå, mor er her, nu bliver alt godt igen.

Lille dreng. Ude i en stor skov. Midt om natten. Alene. Ingen mor til at trøste en. Jeg får ondt i maven bare ved tanken.

Det sejeste er, at da de fandt ham, kom han frejdigt gående på en skovsti, og var endda frisk nok til at fortælle, hvem hans mor var. Hun må virkelig være en sej mor ;-)

Phew!

Når trætheden overmander

Meget trætte børn efter at de har hjulpet med at rydde og udenfor. Og Laust har været ude på lang tur med far :-)









- Posted using BlogPress from iPhone

A Duck Feet Dilemma - en saga om kundeservice eller mangel på samme

Duck Feet.
Andefødder.
Vil gerne have.
Måske.
Men har oplevet så afsindig dårlig kundeservice i butikken, at jeg nægter at sætte mine ben der igen (i den eneste butik i Odense, hvor man kan købe dem!)

What to do? spørger jeg nu.

Why? spørger du hellere?

Fede ikk?

Jo, altså. For et par år siden, var jeg inde i butikken i Odense, og prøve et par Duck Feet støvler. Men jeg var altså ikke sikker på om mine flodpramme i størrelse 42 virkelig tog sig så godt ud i dem, som sælgeren prøvede at overbevise mig om. Så han sagde, at vi (min mand var med) kunne få pengene tilbage, hvis vi ikke var sikre.

Så vi købte dem, for 1400 røvdyre bananer, og allerede da jeg kom hjem, ville jeg ønske, jeg hellere havde brugt mine surt opsparede penge på et par BilliBi støvler (de har rund snude, og så ser mine fødder ikke så store ud). Så jeg tog derned dagen efter og bad om pengene tilbage.
Det kunne jeg sandelig ikke få. Der var ikke penge nok i kassen og slet ikke så tidligt på dagen. Måbende efterlod jeg støvlerne, med løftet om at de ville ringe så snart de havde 1400 kr de kunne give mig tilbage. Dog senest samme dag.
De ringede ikke.

Dagen efter tog jeg ned i butikken igen. Og fik af vide at de altså ikke havde fået nogen kontanter ind foregående dag, så derfor kunne jeg ikke få mine penge igen. De havde kun haft dankort betalinger dagen før. Jeg måtte vente, sagde de.
Mig, nu noget mere stram i betrækket, proklamerede, at det havde jeg på ingen måde tænkt mig at finde mig i. Lod dem vide, at når man stiller folk i udsigt, at de kan få deres penge tilbage, så må de også kunne overholde det. Og nævner i øvrigt, at de har haft det meste af et døgn til at gå i banken og hæve pengene, eftersom det jo ikke ligefrem kunne komme bag på dem, at jeg nok ville dukke op igen og bede om dem...
Sådan fungerede det ikke, var svaret, og jeg sagde at det ragede mig en høstblomst. Hun skrabede lidt penge sammen, og sagde at jeg skulle op i en anden butik og hente resten. Så det gjorde jeg.

Da jeg kommer derop, fortsætter farcen, gudødme. Ejeren himself (og som venligst har solgt mig støvlerne) står i den anden butik og vil endnu engang fortælle mig, at jeg altså ikke bare kan få mine penge, når de ikke har dem i kassen. Jeg er vred nu, og fortæller ham, at så skal de lade være med at love deres kunder penge tilbage. Han prøver, med irriteret mine, at forklare mig en masse om, at man ikke har penge i kassen fra morgenstunden på grund af røveri, og jeg fortæller ham, at så må han finde på noget andet, for nu har han i 24 timer vidst, at jeg ville have mine penge tilbage. Så siger han satme, at det jo ikke er Bilka det her, hvortil jeg, nu temmelig arrigt, udbryder: "Nej, så havde jeg da i det mindste fået en ordentlig behandling OG mine penge tilbage uden diskussion." Det tænder han helt af på, og vi diskuterer nu ikke længere, men halvskændes på den virkelig usalige måde. Han er hidsig, men jeg insisterer på at få mine penge, så han tæller det hele op i halvtredsere (som om det ragede mig, ha! Det er stadig mig der vinder!), og halvråber af mig på vej ud af butikken.

Siden da, har jeg lovet mig selv aldrig, ALDRIG at sætte en fod i hans butik(ker) igen. Og har da heller ikke gjort det.
Men.
Nu er det jo, at jeg genovervejer de der andefødder der.
De er jo vældig fine, og måske ér mine fødder ikke så store, som jeg gør dem til...
You know?
Men jeg sætter altså ikke mine ben derinde igen.

Så hvad faen gør jeg så?

Gode råd og ideer modtages.
(og andre kommentarer der sviner ejeren til, for han er virkelig en nar!)

Skæg?

Når nu jeg fik svinet et Ramasjangprogram før, bliver jeg vist lige nødt til at rette op på ubalancen.

For ham her og hans evne til at formidle stof til børn er jo fænomenal.




Love, love, love.

Og så tror jeg faktisk han er lige så knuselskelig UDEN som med skæg ;-)




- Posted using BlogPress from iPhone

Familiehygge

Total kulturelle børn jeg har mig.
Er lige kommet hjem fra institution og man kan godt mærke de har haft nogen lange dage i den her uge. De er trætte, pirrelige og ikke helt til at have med at gøre. Så nu ser vi skod serier på Ramasjang
(som jeg ellers er vildt stor fan af, men iCarly??? WTF sker der lige der! Snak om nederen og uinteressant tv. )





- Posted using BlogPress from iPhone

So sad

Retter stile på skolen og indtil videre er resultatet nedslående.




- Posted using BlogPress from iPhone

Krigens ansigt

Hvis jeg ikke var så træt hele tiden (af at arbejde i vikariat som nyuddannet lærer), ville jeg helt klart have en meget uddybet mening om det med krigen i Libyen og hvordan vi håndterer den omkring vores børn.

Heldigvis mener min yndlingspennefører AB noget om den sag, og hun linker til Louies Corner, der også har en temmelig klar holdning til sagen. Jeg er enig med dem begge. Læs deres indlæg. Det bliver I klogere af.

Det var bare det jeg lige ville sige.

Nu skal jeg i seng. I morgen er der atter en dag, og det er desværre ikke en fredag :-/
(Fik jeg nævnt hvor træt jeg hele tiden er? Phew, det der lærerliv trækker godt nok tænder ud i øjeblikket.)

Blæst

Godt ens krop ikke er tre dage om at komme sig efter en omgang fest, når man er 30. Puha for filan da.

Sidder ude på trappen og nyder min yngste, der kører på scooter. Vejret er skønt, men jeg er for træt til rigtigt at sætte pris på det.

Det er ham her tilgengæld ikke.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Sanseudstilling 2011

Vi var på sanseudstilling i går på Brandts Klædefabrik. De har gratis entre torsdag mellem 17 og 21. Det udnytter vi hvert år til at tage ind og se sanseudstilling med ungerne.
Hvert år har sanseudstillingen forskelligt tema og i år hed den Jeg har drømt mig en drøm i nat

Fantastisk univers de kreerer.






-










- Posted from iPhone

Grønlænderstiv? Om fulde folk og børn. Og sandheden fra en som er hverken eller!

Okay, jeg har tænkt længe over det her, og jeg håber ikke, jeg støder nogen, men vi skal altså lige snakke lidt om fester, voksne og alkohol. Og børns nærvær.

Jeg har min helt egen mening om den sag. Min mand er uening. Andre jeg taler med, lægger sig midt i mellem, eller tæt op af min holdning.

Nu får du den, og så vil jeg gerne vide, hvad du synes bagefter.

Vi (min mand, jeg og begge ungerne) var til en barnedåb i slutningen af februar med en masse mennesker. Nogen fra kvindens side, nogen fra mandens side. Noget familie, nogen venner, og nogen arbejdskolleger. Der blev fra start af ikke lagt skjul på, at den her barnedåb måtte man gerne drikke til. Alt det man ville. Jeg sad ved siden af vennerne. Nogen af dem. Og de drak. En del. Nogen tæt, andre bare en del. Fra vi satte os til bords kl. 13 og til langt ud på eftermiddagen, høvlede de rødvin indenbords til den helt store guldmedalje. De fleste af vennerne var singler, uden børn, eller med børn, som ikke var med. Pånær et enkelt par, som vi snakkede med under maden. Han drak rødvin. Hun drak rødvin. Og efter et par timer, begyndte jeg at undre mig over, hvem af dem der skulle køre deres tre børn på 9, 4 og 1 år hjem... Kl. 18 kommer mormoren/farmoren og henter ungerne, der, hvis du spørger mig, mere eller mindre har været overladt til sig selv nogle timer. Den lille har selvfølgelig fået mad og er som sådan ikke blevet omsorgssvigtet på det groveste, men mor og far var altså fulde. I min optik. (Min mand har slet ikke set det sådan, og han var også ædru, så der er altså to sider af samme sag her.)

Men her er det, at filmen knækker for mig. For jeg synes, det var for meget. Og jeg synes ikke, at børn skal se deres forældre sådan, uanset hvor gamle børnene er. I øvrigt mener jeg slet ikke, at man som ansvarlig voksen kan tillade, at begge voksne drikker, hvis man har børn med. Overhovedet. Man skal sgu være klar i hovedet, hvis der sker noget, og det er man ikke, hvis man har fået en halv flaske vin.

Min mand synes, jeg er lidt for rigid i min holdning, og at jeg skal slappe lidt af. Andre synes, at meget af det er fornuftigt, men at man da skal have lov til at drikke lidt. Lidt? Okay, men det skal eddermame også være virkelig lidt så. Uanset om man skal med tog hjem, som vi fx skulle, eller om man bliver hentet af andre.
Man må sgu være sit ansvar voksent, og være en rollemodel for sine børn. Og det er man fandme ikke, når man render halvsnøvlende rundt til en barnedåb, allerede inden desserten er serveret.

Hvad synes du? Må begge forældre drikke, når de har børnene med til festlige sammenkomster? Jeg er virkelig spændt på at høre fra dig.

Trold kan tæmmes

En lækkerbidsken

Jeg mødtes med den her lækkerbidsken i går. Og hendes mor. Bare lige kort på Odense Banegård. Skulle hente noget. Men d.26. marts kommer de igen, og så er de mine en hel dag.

Det glæder jeg mig meget til, for både hende her og hendes mor er virkelig skønne.

Ude i skoven, der boede tre trolde....

Troldemor!?

Der er langt fra det her og så til det fantastiske hår, jeg havde i slutningen af december, da jeg besluttede at klippe det meste af mit hår af.

Nu ligner jeg bare en trold. Heldigvis skal denne her trold klippes på onsdag, og det glæder den sig meget til. Den skal nemlig også til personalefest om fredagen og med julefrokosten fresh in memory, skal det nok blive helt fantastisk.

Rabarberkager

Alle de mange rabarber jeg pralede med i sommers skulle blive til alverdens lækkerier, endte i min fryser. Ikke så fandens meget pral over dét.
I går glemte nogen at lukke fryseren, så nu skulle der altså bruges nogen rabarber.

Det endte med at blive til en omgang rabarberkage fra Arla, og en omgang kokosmuffins med rabarber fra min søde kollega Marianne.

Uhm, jeg elsker at bage. Det er dejlig nemt, og man får ikke dej på fingrene. Hader dej under neglene. Der findes ikke noget værre!

Her tænker jeg selvfølgelig også på atomkrige og hungersnød i Afrika. Dej under neglene slår ALT ...





Den store kage blev lidt brændt, men det er heldigvis ikke noget man smager :-) MUMS ...

En kage i ovnen

Og nej, jeg er ikke gravid!
Jeg har faktisk bare kage i ovnen.




(og jeg skal æde helt vildt meget af den, for min søn og jeg har været ude og løbe her til formiddag ;-)

Og den gode stil fortsætter

Var lige totalt overskudsagtig løbemor i går. Løb en tur, og havde Laust med på cykel. Det var fantastisk. Og skidehyggeligt. 

Jeg er sej.

Træt, men sej.

Det er også derfor der ikke kommer så meget fra min hånd i øjeblikket. Det er helt crazy på arbejdet. Forløb der skal planlægges. Stile der skal rettes. Elevsamtaler der skal holdes. Jeg har rigeligt at lave.

Løb forresten hele vejen i går med min søn. Har ikke målt ruten op, men det er noget der ligner 1,5-2 km.

Uden stop. Altså jeg er fandme for sej. Fik jeg nævnt det?

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Eller: Op på hesten, opdatering.

Så meldte jeg mig lige frivilligt til at cykle i Netto, efter vi havde spist. For at handle ind. Så dagen i morgen ikke bliver så presset.

Big mistake.
Huge.

Har så handlet godt ind, inkl. tre pakker flødeboller til femteklassen, som jeg skylder helt fra før vinterferien, og da jeg kommer ud til min cykel... Ja, flad er den ikke. Næh, du. Jeg har kraftpedervæltemig glemt nøglerne derhjemme. Fuck, shit, pis. Det er fandme røvirriterende at stå dernede med rygsækken fuld af varer og tre pakker flødeboller i cykelkurven, og så opdage, at de nøgler der ellers altid ligger i lommen (altid, siger jeg dig!), ikke er der. 

Jeg blev simpelthen så hidsig, at jeg marcherede i noget der kunne have lignet kapgang hele vejen hjem. Eller, det vil sige, først tudede jeg lidt i afmagt over, at jeg nu skulle gå hjem, og gå tilbage og hente den. Og så blev jeg hidsig igen, og vendte snuden hjemad. Marcherende. Heldigvis er hjem kun 900 meter væk, men alligevel. For fanden mand. Vel hjemme, fuld af energi efter eksplosiv gåtur, hopper jeg i løbetøjet (som ikke har været på siden maj, tror jeg nok) og løber ned i Netto efter min cykel. Uden at stoppe. Ja ja, den er skisme god nok. Jeg. løb. hele. vejen. i. Netto. uden. at. stoppe. Du er ikke imponeret, siger du? Nå okay, hvad nu hvis jeg fortæller dig, at jeg kan blive forpustet af turen op af trapperne til overboen? Er du imponeret nu så? Aaamen, det tænkte jeg nok.

JEG er også imponeret. Virkelig imponeret. Så imponeret, at jeg tænker, det må jeg gøre igen. Onsdag? Man skal jo lige give musklerne tid til at restituere eller hvordan det nu lige er.

Kunne muligvis godt have set sådan
her ud undervejs på løbetur til Netto.
PLUS løbetights. Ydrk!

Den Eneste Ene

Sidder og retter engelske essays, mens jeg smuglytter til film i fjerneren. Den Eneste Ene. Filmen, der fik en hel nation til at rende rundt og sige: 

- Jamen, så fuck fuck da.

- Syv år, Niels. Man ved et og andet.

- Mgala.

- Meeeeget mærkeligt firma.

- Du lugter af løg.

Jeg er vild, vild, vild med den film. Elsker den ligefrem.

Og soundtracket? Don't even get me started. Über fantastisk.

Han blev ravn, ikke kat.

Totalt sej med papnæb og det hele.




De andre børn var virkelig nysgerrige i morges da han kom i børnehave. Er spændt på at høre om han har haft en god dag.

Fastelavn? Ha! Niks!

Nå, men mine børn går jo i Steiner-institution... Var det med vilje? Ja. Fordi vi er vilde med antroposofien? Nej. Jeg må krybe til korset, og bekende mine synder. Ja, jeg er et overfladisk menneske. Men de havde altså madordning (økologisk og endda biodynamisk, hvis muligt), og så var vi solgt! Synes vi, det er lidt mærkeligt, at børnene ikke må spille fodbold, fordi det anses for at være en individuel og agressiv sport? En kende. Rynker vi på næsten fordi man ikke fejrer fastelavn? Njaa, lidt. Men vi overlever. For det er verdens bedste institution. Virkelig. Det er det. Uden sammeligning.

Lige indtil for tre timer siden, hvor det gik op for mig at jeg har glemt at finde på udklædning til den forårsfest (!) de så holder i morgen. Udklædning tænker du, er det så ikke en fastelavnsfest eller hvad? Åbenbart ikke. Men jo, vi er enige. Det er sgu da bare en fastelavnsfest. I forklædning (ha ha, fik I den?). Men jeg synes, det er irriterende, for man må ikke komme som Spiderman og Buzz Lightyear (som jeg kan købe i BR, og dermed undgå det krea-ish, som vi jo efterhånden har etableret ikke lige er mit felt). For de små skal jo ikke konkurrere på udklædningen, og det sidste nye, siger de dernede, når jeg henkastet nævner mine ikke eksisterende evner udi krea kunsten. Så er det bare lige, at jeg ikke forstår årets udklædningstema. Folkeeventyr.

Når jeg sådan lige googler det, og finder en hjemmeside med kun Brødrene Grimms folkeeventyr, så nævner jeg lige i flæng: Askepot, Rødhætte, Havfruen, Klokkeblomst/Rapuntzel, Snehvide, Tornerose og Tommeliden. Juhuu. Det er da nemt nok. Hvis.man.havde.en.pige! Og det bliver da i hvert fald slet ikke en konkurrence i, hvem der kan have den fineste udklædning, for der er jo ikke nogen af de her folkeeventyr der er blevet filmatiseret/animeret, og dermed kan købes i BR version. Neeeej, da. Er jeg ironisk nu? JA for helvede. For jeg har en dreng, og der er der altså ikke lige så skide meget at vælge imellem.

Jeg har dog fundet et eventyr med en kat i, (som også ender med at blive til noget med en prinsesse. Så meget for ikke konkurrerende udklædning. De  bliver jo ikke andet end en flot dullede prinsesser hele bundtet), så det bliver han i morgen. Med ansigtsmaling, på den virkelig fesne måde. Måske når jeg at klipse to stykker stykker trekantet pap på en hårbøjle (som han alligevel ikke gider have på), men så er jeg også virkelig overskudsagtig. Så lad os nu se hvad det ender med.

PS. Du må i øvrigt ikke snyde dig selv for det helt fantastiske folkeeventyr De Syv Ravne. Det er et af mine absolutte yndlings. Smukt, trist og sørgmodigt, men selvfølgelig med en happy ending. Jeg elsker eventyr.

PPS. Stod forresten, nu jeg kommer i tanke om det, i samme dilemma sidste år. Prøv bare at læse med her om Lausts tarvelige udklædning som farlig tiger. Og her om da Laust kom hjem igen og havde været farlig tiger, uden nogen havde kommenteret über nederen udklædning. Jeps. Måske min katteudklædningside slet ikke er så dum endda :-)

Jeg sagde jo, den var tarvelig.

These boots are made for walking

Hipstamatic you are my friend.



























- Posted using BlogPress from my iPhone (at du lige ved det ...)