Viser opslag med etiketten Overspringshandlinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Overspringshandlinger. Vis alle opslag

2. januar 2011

Hvor der (oversprings)handles, der spildes...

Og der overspringshandles virkelig i disse timer.

Til i morgen skal jeg nå at:
  • Rette 22 danske stile
  • Kommentere 21 engelske book reports
  • Planlægge undervisning til 8.årg. Bliver nok bare noget med nogle uregelmæssige verber (igen!)
  • Planlægge hvordan syvendeklassen skal arbejde med Drengene fra Sankt Petri i hele januar (og jeg har ikke set filmen endnu, i morgen bliver nok noget med gennemgang af grammatik fra før ferien, og MASSER af kage i klassens time.)
  • Lave et forløb om filmen Billy Elliot til et engelskhold, ud fra noget materiale jeg i går opdagede, forefindes på skolen. Flot Anne, klap dig selv på skulderen, not!

I går og dag har jeg:
  • Vasket 10 maskiner tøj (og jeg er stadig kun halvvejs)
  • Rengjort skabet under køkkenvasken
  • Fyldt og tømt fem maskiner opvask
  • Vasket gryder og fade og køkkenborde, så køkkenet var helt clean.
  • Skuret de der små dimser på komfuret, der justerer temperaturen. I ved nok; 1-2-3-4-5-6 knappen.
  • Vasket drengenes TripTrap stole ned (de var sgu blevet lidt halvklamme)
  • Været på smuttur på biblioteket med drengene (det tog så tre en halv time, fordi vi gik den ene vej... ) for at hente en bog, som viste sig at være noget, jeg slet ikke kunne bruge alligevel.
  • Raidet gulvet, så man ikke snubler i legetøj når man skal på natpotten (hvilket er totalt ligegyldigt, for nu ser der lige sådan ud, som da jeg startede. De satans møgunger. Det er slut med legetøj i stuen fra i morgen.)
  • Ligget i sengen med den ældste og læst (andre) guldkorn hentet på biblioteket, mens den yngste sov middagslur (tankede lige lidt op på nærværskontoen.)
  • Læst hundrede blogindlæg, der alle sammen var mindst lige så intetsigende, som det her, men som jeg aligevel ikke kan lade være med at følge med i, fordi damerne (og et par enkelte herrer) inspirerer, underholder og sætter tanker i gang. Okay, måske var de ikke intetsigende så, men verden var nok ikke gået under lige med det samme, hvis jeg ikke havde læst deres indlæg... Vel?!
  • Indsæt selv tilfældige handlinger, du ellers ikke ville udføre, men som lige pludselig bliver så vigtige at du næsten ikke kan trække vejret, før de er udført.

Jeg gad vide, hvor meget søvn jeg får i nat??