25. februar 2010
Av, av, av.
I søndags brød den første tand igennem på Frej, vores yngste, og minsandten om nummer to ikke er på vej i dag. Nu i går synes vi ellers lige det gik så godt med søvn igen, men det holdt kun til i nat. Og hele dagen i dag har han heller ikke sovet særlig stabilt :-( Stakkels lille pus.
22. februar 2010
Day One!
Klokken er 13.30 og om lidt er første aktiveringsdag slut.
Det er gået okay. Vi har haft mange administrative ting der skulle ordnes, og det er tiden gået med.
Fyldigere indlæg kommer senere. Har skrevet mange noter, blandt andet møder vi en kvinde ved navn Hulla Halløjsa, som er en kvinde med pow i. På den nederen måde.
---
Opdatering, kl. 22.56:
Laang dag, må skrive mere i morgen. Tænker at der nok skulle kunne blive fem minutter til over som jeg kan bruge på lidt blogskrivning.
Det er gået okay. Vi har haft mange administrative ting der skulle ordnes, og det er tiden gået med.
Fyldigere indlæg kommer senere. Har skrevet mange noter, blandt andet møder vi en kvinde ved navn Hulla Halløjsa, som er en kvinde med pow i. På den nederen måde.
---
Opdatering, kl. 22.56:
Laang dag, må skrive mere i morgen. Tænker at der nok skulle kunne blive fem minutter til over som jeg kan bruge på lidt blogskrivning.
21. februar 2010
Søskende kærlighed
Laust eelsker at kysse sin lillebror. Og lillebror eelsker at blive kysset, for så kan han få fat i noget af det der spændende hår der sidder på andres hoveder. Laust siger av hver eneste gang, men han lærer det ikke, for to sekunder senere, ja, så gør han det igen.
Det starter så fint, men ender uværgeligt med et av, av, av, av!
Laust den skønne
Jeg undres, eller må hellere sige forundres over det søde lille væsen der sidder der foran mig ved middagsbordet og er logisk tænkede, udregnende og glad fortæller om løst og fast henne i børnehaven, uden at vi behøver at spørge først.
Laust: Henne i børnehaven leger mig, og Viggo og Sigrid katte. Så er jeg far, og Viggo er moren, og Sigrid den lille katteLilling (katteKilling udtalt af tre-årig).
Mig: (dybt forundret), nå det lyder sjovt.
Laust: Ja. Mor? Vil du lege kat med mig, når vi har spist, og båret tallerken ud, og tørret munden?
Mig: (dyb stilhed, sidder bare og kigger på ham og tænker, hvornår fanden blev min lille dreng til en stor dreng?)

Og nu kan han tegne figurer der ligner noget. Ikke bare tilfældige streger på et stykke papir. Herunder har han tegnet en sol. Kan I se det? Han skal sgu nok blive til noget.
Laust: Henne i børnehaven leger mig, og Viggo og Sigrid katte. Så er jeg far, og Viggo er moren, og Sigrid den lille katteLilling (katteKilling udtalt af tre-årig).
Mig: (dybt forundret), nå det lyder sjovt.
Laust: Ja. Mor? Vil du lege kat med mig, når vi har spist, og båret tallerken ud, og tørret munden?
Mig: (dyb stilhed, sidder bare og kigger på ham og tænker, hvornår fanden blev min lille dreng til en stor dreng?)
Laust er en farlig tiger

Se mor, en sol
Aktivering, kalder man det stadigvæk det?
Ja, jeg fik et brev fra jobcenter Odense om indkaldelse til førstegangsaktivering. Jeg ved ikke med jer, men når jeg tænker på aktivering, så tænker jeg på unge arbejdsløse der sidder i et fesent lagerlokale og samler stikdåser til underpris.
Men, næh, aktivering nu til dags, er et tilbud (læs: krav, for du kan ikke slippe uden om) om at komme på jobsøgningskursus. Og det skal jeg så. I 26 uger! Jeg var lige ved at falde ned af stolen da de sagde det. Det kunne da ikke passe. Men jo, det kunne det godt. Jeg skal være ved et firma der har specialiseret sig i unge uden job, (jeg er ung, for jeg er under 30, det sagde de selv til jobmødet, og hende den overentusiastiske dame fra jobsøgningsfirmaet mente, at os unge under 30 ikke har så meget erfaring, så det skal de nok hjælpe os med. Ja, og så hjælper det at have noget at stå op til om morgenen. WTF? Nedladende k......!) og der skal de hjælpe os med at søge job, finde virksomhedspraktik, og en masse andet som jeg ikke hørte da jeg var begyndt at skrive grimme ord på min notesblok for ikke at sidde og skumle for meget. Jeg skal starte på mandag, og efter hvad jeg har hørt fra andre i aktivering, så bliver der masser af tid til at lave lige det der passer en, så glæd jer til en masse blogindlæg herfra ;-)
Men, næh, aktivering nu til dags, er et tilbud (læs: krav, for du kan ikke slippe uden om) om at komme på jobsøgningskursus. Og det skal jeg så. I 26 uger! Jeg var lige ved at falde ned af stolen da de sagde det. Det kunne da ikke passe. Men jo, det kunne det godt. Jeg skal være ved et firma der har specialiseret sig i unge uden job, (jeg er ung, for jeg er under 30, det sagde de selv til jobmødet, og hende den overentusiastiske dame fra jobsøgningsfirmaet mente, at os unge under 30 ikke har så meget erfaring, så det skal de nok hjælpe os med. Ja, og så hjælper det at have noget at stå op til om morgenen. WTF? Nedladende k......!) og der skal de hjælpe os med at søge job, finde virksomhedspraktik, og en masse andet som jeg ikke hørte da jeg var begyndt at skrive grimme ord på min notesblok for ikke at sidde og skumle for meget. Jeg skal starte på mandag, og efter hvad jeg har hørt fra andre i aktivering, så bliver der masser af tid til at lave lige det der passer en, så glæd jer til en masse blogindlæg herfra ;-)
Apropos tænder
Var til tandlægen i onsdags.
Jeg skal jo have sat krone på en af mine tænder (læs mere her) og av for den lede, siger jeg bare.
Min tand skulle præpareres, hvilket i korte træk involverer noget med to forskellige aftryk, boring (så det ryster i hele kraniet, no wonder så mange mennesker har tandlægeskræk), og en elastik nede i tandkødet rundt om tanden.
Jeg må endnu en gang udbryde: Av, for den lede. Det var den der elastik, der var den værste. Hvis nogen af jer derude nogensinde har haft tandkødsbetændelse, eller bare ømt tandkød, så gang det med 100. Nej 1000!
Det hele tog 50 minutter, og da jeg kom hjem og bedøvelsen havde fortaget sig, havde jeg det som om nogen havde skuret mit tandkød med en ståluldsbørste. Det dunkede, og det sved, og i to døgn kunne jeg ikke indtage ret meget andet end flydende føde og bananer.
Men i det mindste har jeg stadig en tand.
Jeg skal jo have sat krone på en af mine tænder (læs mere her) og av for den lede, siger jeg bare.
Min tand skulle præpareres, hvilket i korte træk involverer noget med to forskellige aftryk, boring (så det ryster i hele kraniet, no wonder så mange mennesker har tandlægeskræk), og en elastik nede i tandkødet rundt om tanden.
Jeg må endnu en gang udbryde: Av, for den lede. Det var den der elastik, der var den værste. Hvis nogen af jer derude nogensinde har haft tandkødsbetændelse, eller bare ømt tandkød, så gang det med 100. Nej 1000!
Det hele tog 50 minutter, og da jeg kom hjem og bedøvelsen havde fortaget sig, havde jeg det som om nogen havde skuret mit tandkød med en ståluldsbørste. Det dunkede, og det sved, og i to døgn kunne jeg ikke indtage ret meget andet end flydende føde og bananer.
Men i det mindste har jeg stadig en tand.
Nu det nu!
Frejs første tand er brudt igennem, og vi tager os begge to til hovedet og siger: nåå ja, så er det da derfor han har nægtet noget som helst de sidste par dage.
Men han tager det fint, det lille pus. Den er ikke så slem at han ikke kan spise varm flaske eller skemad, men han får godt nok gumlet på noget legetøj. Det får bare en ordentlig omgang.
Han har også lært at sidde selv. Det har taget ham ca en måneds tid, og nu sidder han temmelig stabilt, og vælter kun til siden en gang imellem. Den refleks der gør de tager fra til siden, kommer først i 8-9 måneders alderen. (Han er 7 måneder, i morgen præcist)
Og han er en lille udbryder konge.
Det er lykkedes ham at komme hen til sengekanten, op på knæ, og hen til hylden med stearinlys. De er så fjernet nu, og i stedet kan hans legetøj ligge der. Der går ikke lang tid før vi skal i gang med en børnesikring af huset igen. En kravletur rundt i huset så det kan ses med børneøjne.
Men han tager det fint, det lille pus. Den er ikke så slem at han ikke kan spise varm flaske eller skemad, men han får godt nok gumlet på noget legetøj. Det får bare en ordentlig omgang.
Han har også lært at sidde selv. Det har taget ham ca en måneds tid, og nu sidder han temmelig stabilt, og vælter kun til siden en gang imellem. Den refleks der gør de tager fra til siden, kommer først i 8-9 måneders alderen. (Han er 7 måneder, i morgen præcist)
Og han er en lille udbryder konge.
Det er lykkedes ham at komme hen til sengekanten, op på knæ, og hen til hylden med stearinlys. De er så fjernet nu, og i stedet kan hans legetøj ligge der. Der går ikke lang tid før vi skal i gang med en børnesikring af huset igen. En kravletur rundt i huset så det kan ses med børneøjne.
15. februar 2010
Trætte børn
I går var dagen hvor vi endte med at sætte dvd'en på og bare slappe af.
Det var dagen hvor alle var trætte, syge og godt mættet af indtryk fra ugen der gik.
Det var dagen hvor alle var trætte, syge og godt mættet af indtryk fra ugen der gik.
Men det var også dagen, hvor min kreative søn mente at det nye sort altså var hans blehat...
14. februar 2010
Fastelavn
Når man ikke selv er kreativ, er det jo dejligt at være gift med en der er.
Laust går i Rudolf Steiner børnehave, og der fejrer man ikke fastelavn, så han skulle selvfølgelig ikke snydes, og derfor tog Karsten ham med til fastelavn ovre i kirken.
Da han kom hjem, var det endelig tid til at tage hul på det meget flotte og fristende fastelavnsris, som Laust har gået og kigget på hele ugen. Karsten lavede to, et til Laust og et til fætter Noah, i starten af ugen, og Noah fik sit med hjem torsdag. Synes det er rigtig flot af Laust at han ikke har raidet det før nu :-)
12. februar 2010
Besøg # 2
I mandags var det så min søsters tur til at komme på visit, og hun havde slæbt sine to skønne unger med. Og det siger jeg selvfølgelig ikke kun fordi hun er min søster, men også fordi at hendes ældste, Noah, henført udbrød, at den Mummi t-shirt han lige havde fået i gave, ville han aldrig tage af igen. Så er man altså pænt glad for sin gave. Og moster Anne her var lykkelig.
De var her det meste af mandagen, hele tirsdag og onsdag, og tog hjem igen allerede torsdag formiddag. Igen, vil den kvikke læser bemærke undertonen af fedteri, men igen må jeg virkelig understrege at det var nogle yderst fornøjelige dage, og da de var taget af sted var der, indrømmet, noget mere stille, men også en fornemmelse af lige at være blevet blæst igennem, uden at opdage det. Tre dage der bare er fløjet afsted uden at vi egentlig nåede at følge rigtig med. Vi hyggede os, vi legede, drengene kælkede, tøserne var på cafe, vi gik ture, og vi spiste god mad. Man skulle tro at tre voksne mennesker, to drenge og to babyer i tre dage i en lejlighed på 87 kvm umiddelbart godt kunne virke en anelse umuligt. Eller stressende. Eller begge dele. Men det var det på ingen måde. Overraskende nok. Drengene legede, og på tre dage måtte vi konfliktmægle fire gange. Flest den sidste dag, for der var de trætte og mættede af oplevelser, og havde en lille smule svært ved at rumme mere, men hold kæft hvor skal de også have ros for at have været så gode til at være sammen i så lang tid. De to drenge har en kemi jeg ikke har set lignende. De passer bare sammen som fod i hose. De er ens på mange områder, men alligevel to meget forskellige gemytter, men det de begge er gode til, er ikke at blive stædige (... så tit i hvert fald, de er jo, trods de rosende ord, stadig bare to drenge på henholdsvis tre og fire år). De giver hinanden plads, og er gode til kompromiset. Og som man siger, barnet er jo et produkt af sine omgivelser, men hvor han har lært det henne, det gad jeg dog godt at vide, muhaha.
Tirsdag formiddag var vi i Løvens Hule og drengene legede næsten nonstop i fire timer. Og jeg må lige give Noahdrengen props for at turde tage den store blå rutchebane TO gange. Sejt!
Onsdag formiddag var min søster og jeg på cafe med de små ...
Mens drengene var en tur ovre på kælkebakken med Karsten
Torsdag formiddag slappede vi af, indtil de skulle hjem ved 12-tiden.
De var her det meste af mandagen, hele tirsdag og onsdag, og tog hjem igen allerede torsdag formiddag. Igen, vil den kvikke læser bemærke undertonen af fedteri, men igen må jeg virkelig understrege at det var nogle yderst fornøjelige dage, og da de var taget af sted var der, indrømmet, noget mere stille, men også en fornemmelse af lige at være blevet blæst igennem, uden at opdage det. Tre dage der bare er fløjet afsted uden at vi egentlig nåede at følge rigtig med. Vi hyggede os, vi legede, drengene kælkede, tøserne var på cafe, vi gik ture, og vi spiste god mad. Man skulle tro at tre voksne mennesker, to drenge og to babyer i tre dage i en lejlighed på 87 kvm umiddelbart godt kunne virke en anelse umuligt. Eller stressende. Eller begge dele. Men det var det på ingen måde. Overraskende nok. Drengene legede, og på tre dage måtte vi konfliktmægle fire gange. Flest den sidste dag, for der var de trætte og mættede af oplevelser, og havde en lille smule svært ved at rumme mere, men hold kæft hvor skal de også have ros for at have været så gode til at være sammen i så lang tid. De to drenge har en kemi jeg ikke har set lignende. De passer bare sammen som fod i hose. De er ens på mange områder, men alligevel to meget forskellige gemytter, men det de begge er gode til, er ikke at blive stædige (... så tit i hvert fald, de er jo, trods de rosende ord, stadig bare to drenge på henholdsvis tre og fire år). De giver hinanden plads, og er gode til kompromiset. Og som man siger, barnet er jo et produkt af sine omgivelser, men hvor han har lært det henne, det gad jeg dog godt at vide, muhaha.
Tirsdag formiddag var vi i Løvens Hule og drengene legede næsten nonstop i fire timer. Og jeg må lige give Noahdrengen props for at turde tage den store blå rutchebane TO gange. Sejt!
Noah & Laust
Marika
Frej
Totalt teamworks-agtige
Torsdag formiddag slappede vi af, indtil de skulle hjem ved 12-tiden.
Besøg # 1
Den 3. februar havde vi morfar på besøg en hel dag, og er der nogen der kan få Frej til at grine, ja, så er det morfar.
Kom snart igen morfar!
7. februar 2010
Guardian Dentist?
Jeg blev ringet op af tandlægens sekretær i torsdags. En uge efter mit katastrofale rendez-vouz med tandlægen, der efterlod mig grædende hele vejen hjem på cykel. Tandlægen ringede jo til mig et par gange efterfølgende, men jeg orkede ikke at snakke med ham, selvom jeg bare skulle fortælle ham at det på ingen måde var hans skyld, men at han bare havde fanget mig på en dårlig dag. Sekretæren, der stadig er en fantastisk sød dame, spørger mig om jeg er okay, og jeg sukker, at selvfølgelig er jeg det. Det hele er bare så... 'årh'. Hun nævner igen at min tandlæge selvfølgelig ikke havde til hensigt at gøre mig ked af det, og jeg forsikrer hende om at det er jeg selvfølgelig udemærket klar over. Så siger hun, at min tandlæge har tænkt så meget på mig, og alt det der skete, og har haft det skidt med, at jeg skulle miste min tand, så han har besluttet sig for at lave kronen på mig, mod at jeg bare betaler, når jeg kan. Så hvis jeg har råd til 100 kr den ene måned, men ingen penge den næste, så var det helt fint med ham. Eller hvis jeg først havde råd til at betale om tre år, så skulle jeg gøre det. Så begyndte Mrs. Dannerfjord her at tude igen, og jeg blev bare ved med at gentage, at det var da alt for generøst, og at jeg virkelig ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Hun var cool og sagde at jeg skulle selvfølgelig bare sige ja tak, og så bestille en tid.
Det er den dag i dag stadig ikke gået helt op for mig at der findes den slags mennesker, og at et menneske af den kaliber skulle krydse min vej. Det er sgu da sådan noget man læser om i damebladene. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan jeg udtrykker den der helt enorme taknemmelighed der presser sig på inde bag ved, men spm jeg er en klovn til at få sat ord på.
Det er den dag i dag stadig ikke gået helt op for mig at der findes den slags mennesker, og at et menneske af den kaliber skulle krydse min vej. Det er sgu da sådan noget man læser om i damebladene. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan jeg udtrykker den der helt enorme taknemmelighed der presser sig på inde bag ved, men spm jeg er en klovn til at få sat ord på.
Job, kom frit frem...
Ja, job, du kan bare komme frem nu.
Jeg gider ikke lege gemmeleg mere.
Hallooo, jeg mener det faktisk.
Kom nu frem.
Arj, det er altså ikke sjovt.... Kom nuuuuu!
Var til jobsøgningssamtale i går hos a-kassen. Så skal man have udarbejdet en "job-vejen" som er en plan for min videre jobsøgning. Den søde dame til mødet var så flink at informere mig om, at jeg skal søge kontinuerligt. Det vil sige hver uge. Man må ikke søge 10 jobs den ene uge, og så tro man slipper de næste to uger... Nå! Men så gør jeg det. For lærerstillingerne på Fyn de hænger jo på træerne, og er plukkemodne. Or not! Jeg er pålagt at søge bredt inden for mine kompetencer, og da jeg har været både pædagogmedhjælper og butiksansat i Netto, gør det mine kvalifikationer temmelig brede. Jeg spurgte om hun seriøst mente jeg skulle bruge energi på at søge butiksstillinger, men der svarede hun heldigvis, med et glimt i øjet, at det ikke var der jeg skulle lægge al min energi, men hvis der en uge ikke var andet at søge, skulle jeg søge butiksstillingerne...
Puha, det er træls at være arbejdsløs. Nogen gange bilder jeg mig selv ind at det slet ikke er min egen skyld, for jeg har jo været til en del samtaler, og hver gang vælger de mig fra pga. erfaring. De fortæller mig også at min ansøgning er rigtig god, og at jeg lige er sådan en lærer de kunne forestille sig der arbejdede på deres skole, men at der var en der mindede om mig, men med erfaring. Nå pis. Så kan jeg jo ikke stille noget op, og så er det jo teknisk set ikke min skyld, at jeg er arbejdsløs, vel?
Overvejer seriøst at ringe ned i min gamle Netto og høre om de har et kassejob til mig. Så laver jeg da i det mindste et eller andet. Men jeg har det også bare sådan, at jeg fandme ikke har gået i skole i så mange år, for at være kassedame i Netto igen. Det orker jeg bare ikke. Nu er planen den, at jeg søger mere intenst som tilkaldevikar på nogle af de skoler, der ligger i nærheden, og så må jeg få erfaringen på den måde. Hvis de da gider ansætte mig.
Jeg er træt af at være fattig. Jeg er træt af at der ikke er penge til uforudsete udgifter, som fx en krone til 6500 kr, eller en bil der skal repareres, eller en cykel der skal have skiftet egerne ud. På den anden side at det job der, ligger det lykkelige liv, med mange penge og champagnen der flyder.
Så jeg spørger lige en gang til: JOOOOB, kom frit frem nu. Jeg gider virkelig ikke lede mere!
PS. Beklager den overdrevne brug af udråbstegn. Skal nok øve mig i bare at sætte et punktum næste gang. Det er bare fordi jeg er så irriteret på det hele.
Jeg gider ikke lege gemmeleg mere.
Hallooo, jeg mener det faktisk.
Kom nu frem.
Arj, det er altså ikke sjovt.... Kom nuuuuu!
Var til jobsøgningssamtale i går hos a-kassen. Så skal man have udarbejdet en "job-vejen" som er en plan for min videre jobsøgning. Den søde dame til mødet var så flink at informere mig om, at jeg skal søge kontinuerligt. Det vil sige hver uge. Man må ikke søge 10 jobs den ene uge, og så tro man slipper de næste to uger... Nå! Men så gør jeg det. For lærerstillingerne på Fyn de hænger jo på træerne, og er plukkemodne. Or not! Jeg er pålagt at søge bredt inden for mine kompetencer, og da jeg har været både pædagogmedhjælper og butiksansat i Netto, gør det mine kvalifikationer temmelig brede. Jeg spurgte om hun seriøst mente jeg skulle bruge energi på at søge butiksstillinger, men der svarede hun heldigvis, med et glimt i øjet, at det ikke var der jeg skulle lægge al min energi, men hvis der en uge ikke var andet at søge, skulle jeg søge butiksstillingerne...
Puha, det er træls at være arbejdsløs. Nogen gange bilder jeg mig selv ind at det slet ikke er min egen skyld, for jeg har jo været til en del samtaler, og hver gang vælger de mig fra pga. erfaring. De fortæller mig også at min ansøgning er rigtig god, og at jeg lige er sådan en lærer de kunne forestille sig der arbejdede på deres skole, men at der var en der mindede om mig, men med erfaring. Nå pis. Så kan jeg jo ikke stille noget op, og så er det jo teknisk set ikke min skyld, at jeg er arbejdsløs, vel?
Overvejer seriøst at ringe ned i min gamle Netto og høre om de har et kassejob til mig. Så laver jeg da i det mindste et eller andet. Men jeg har det også bare sådan, at jeg fandme ikke har gået i skole i så mange år, for at være kassedame i Netto igen. Det orker jeg bare ikke. Nu er planen den, at jeg søger mere intenst som tilkaldevikar på nogle af de skoler, der ligger i nærheden, og så må jeg få erfaringen på den måde. Hvis de da gider ansætte mig.
Jeg er træt af at være fattig. Jeg er træt af at der ikke er penge til uforudsete udgifter, som fx en krone til 6500 kr, eller en bil der skal repareres, eller en cykel der skal have skiftet egerne ud. På den anden side at det job der, ligger det lykkelige liv, med mange penge og champagnen der flyder.
Så jeg spørger lige en gang til: JOOOOB, kom frit frem nu. Jeg gider virkelig ikke lede mere!
PS. Beklager den overdrevne brug af udråbstegn. Skal nok øve mig i bare at sætte et punktum næste gang. Det er bare fordi jeg er så irriteret på det hele.
E.T.A. 14 hours, 29 minutes and counting...
Så er det i morgen at min søster og hendes unger kommer på besøg. Jeg glæder mig rigtig meget. Rigtig, rigtig meget faktisk. Hun bor oppe i Nordsjælland, jeg er som bekendt lokeret på Fyn, og vi ses alt for sjældent, desværre. De skal være her til torsdag formiddag, og der skal bare slappes af, leges med ungerne, hygges, ædes god mad og sludre sladre.
Den store dreng har gjort klar på sit værelse. De skal sove derinde, alle sammen. Også den store dreng. Vi har fundet en ekstra seng i kælderen og samlet den. Nu mangler vi bare at rydde op derinde, så vi kan få en weekend seng og en luftmadras derind også.
Lad os håbe vejret bliver til at drengene kan lege udendørs :-)
Den store dreng har gjort klar på sit værelse. De skal sove derinde, alle sammen. Også den store dreng. Vi har fundet en ekstra seng i kælderen og samlet den. Nu mangler vi bare at rydde op derinde, så vi kan få en weekend seng og en luftmadras derind også.
Lad os håbe vejret bliver til at drengene kan lege udendørs :-)
La min stemme forføre
Den her sang gør mig glad lige nu:
Når jeg har lært hvordan man lægger You Tube klip direkte ind på bloggen, skal jeg nok lægge den på. Indtil da må I klikke jer videre...
Når jeg har lært hvordan man lægger You Tube klip direkte ind på bloggen, skal jeg nok lægge den på. Indtil da må I klikke jer videre...
4. februar 2010
I bliver simpelthen nødt til at gå ind på den her blog: Huset i Hou. Hun har samlet en masse super grineren status opdateringer fra Facebook.
Jeg kommer nok til at tænke mig om en ekstra gang inden jeg skriver noget i min statusopdatering i hvert fald.
Jeg kommer nok til at tænke mig om en ekstra gang inden jeg skriver noget i min statusopdatering i hvert fald.
Jeg har neglet et eksempel,
så I kan se hvor super sjovt det er.
Resten skal I selv klikke jer videre til her.
(Der er billederne også større
så man rent faktisk kan læse hvad der står.)
1. februar 2010
Kommentarer...
Jeg er blevet gjort opmærksom på at man ikke har kunnet lægge kommentarer anonymt. Det er hermed ændret. Beklager hvis nogen har undladt at lægge en kommentar pga. det :-)
World domination?
Åh, altså.
De grå hår er ved at få overtaget.
Der er mange, og de invaderer min skalp med lynets hast.
And they take no prisoners.
Jeg må nok indstille mig på at farve håret nogle (læs: mange) år endnu...
De grå hår er ved at få overtaget.
Der er mange, og de invaderer min skalp med lynets hast.
And they take no prisoners.
Jeg må nok indstille mig på at farve håret nogle (læs: mange) år endnu...
Jeg vil gerne sende en dybfølt tak til Schwarzkopf,
der lige om lidt udrydder de grå sataner ;-)
What?
Obamas forventede underskud på budgettet for 2011 er 1.300.000.000.000 kroner...
Jeg aner ikke engang, hvordan man siger tallet højt!
Jeez!
Hvis man læser resten af artiklen hos Politiken her, så står der at 1.3000.000.000.000 kroner er = 1,3 BILLIONER
En billion kroner er det samme som en million millioner, eller 1000 milliarder. De tal går over min fatteevne!
I stråler...
Mere behøver jeg vist ikke sige, hvis jeg nævner at lillemanden har brækket sig tre gange i nat?
Adr!
Adr!
Abonner på:
Opslag (Atom)













