Nogen dage er glasset altså kun halvt fyldt

Fx i dag, hvor jeg knokler for at nå det hele, men alligevel overspringshandler og gør hele hytten ren (mens manden er ude med drengene).

Dumt!

Set fra den lyse side, har jeg et virkelig fint hjem nu, og knapt så meget rod i hovedet. (Når mit hjem roder, så roder det også i mit hovede, og jeg har svært ved at komme i gang med arbejde. Kender I det?)

...

Two down, one to go

Man skulle tro at det ville blive en fantastisk uge den her, når solen skinner, og der kun er tre arbejdsdage i den, men smarte Anne har så valgt at lægge skole-hjemsamtaler hver eftermiddag efter skole, både mandag, tirsdag og onsdag. I dag kan jeg godt mærke, at jeg kører på mine allersidste reserver. Heldigvis skal jeg ikke være så eget 'på' i min undervisning i dag, så det går nok. Den ene femteklasse laver Reader's Theatre og den anden arbejder med Google Apps, så jeg skal hjælpe og vejlede resten af dagen, ikke være på. Det er godt, kan jeg mærke.

Nyd nu det gode vejr lidt for mig i eftermiddag, ikk.

Always look on the bright side?

Nogen må gerne lige hjælpe mig med at se det positive her.

Sidder med en hovedpine så voldsom, at jeg næsten ikke kan se ud af øjnene. Har måtte melde mig syg, igen, og sidder nu og venter på at komme igennem til lægen. Jeg ved det er bihulerne den er gal med. Det sker hver gang jeg har været forkølet. HVER ENESTE FUCKING GANG. Øjnene føles som om, de er ved at poppe ud, tusinder af nåle prikker til min hjernemasse. Samtidig. Næsen er stoppet, og kan ikke rigtig pudses. Bare jeg tager et skridt, føles det som om, kraniet er ved at eksplodere. Jeg har prøvet det før, og hver eneste gang siger lægen, at det IKKE er bihulebetændelse, for de kan ikke måle betændelse i mit blod. Grr. Sidste gang fik jeg fat i vagtlægen, og ud fra symptomerne, var han ikke i tvivl, og udskrev penicillin med det samme. Som hjalp!
Er det noget med, at tro flytter bjerge, eller kender jeg bare min krop godt nok til at vide, at når jeg siger det er bihulerne, så er det kraftpedervæltemig bihulerne? Jeg ved det ikke. Men nogle drugs lige nu, ville være helt fint. Mere end fint, faktisk.
Har i øvrigt også lillemanden hjemme, for hans hoste vil ikke gå væk, så jeg skal høre lægen om han kan få noget bricanyl til at løsne det sidste...

Så skolehjemsamtalerne er udsat, undervisningen er vikardækket og jeg sidder her og er så pisseirriteret.

Nå, hold nu kæft et kedeligt indlæg, men det er altså sådan det ser ud lige nu. Live fra 5000 Odense C.

Og nu er der hul igennem til lægen. lad os se, hvad hun siger.

God dag derude.

Hold da helt kæft mand.

For lige at afslutte weekenden, der ellers har været vældig fin (gennemsnitlig, men fin), satte vaskemaskinen ud i dag. Jeg kan ikke sige det kommer bag på mig. Det overrasker mig ikke, når vores ____________ (indsæt selv virkelig groft bandeord) udlejer ikke vil købe en ordentlig en, men beder os om at stå nede i butikken og prutte en maskine ned til 3500,- fra 3700,- fordi han ikke vil betale det en ordentlig maskine koster. Så vi endte med en anden, væsentlig billigere model, og den er altså gået i stykker nu.
Vi er også kun fire voksne og fire børn der deler den, og så behøver den jo ikke kunne holde til noget, vel?

Og så er det godt man ikke lige har båret al vasketøjet ned og skulle lege storevaskedag. Jeg har kun omkring 15 maskiner tøj der skal vaskes. VIRKELIG dårlig timing!

F*ck, sh#t, p§s! Eller: RIKA look a like # 3

Nå, men den der taske der? Historien fortsætter.

En klog kone fortæller mig, at jeg jo bare kan skrive til firmaet og bede om en forhandlerliste. Det kunne jo være nogen af dem, også var medlem af Cityforeningen i Odense.

Som sagt så gjort, og guess what? Det var der fandme. Pinoc i Odense har tasken (ifølge ham manden fra firmaet, har ikke selv talt med butikken), OG de tager i mod gavekort... Juhuuuu. Eller...!

For faktisk er vi så meget på røven i denne her måned*, at det der gavekort højst sandsynligt skal indløses i SuperBrugsen City i stedet. Så får vi da lidt mad i februar :-D Godt februar er en kort måned.

ØV!

* Når jeg siger på røven, så mener jeg: penge der kom ind på kontoen 31.1. = penge der skulle betales i regninger på en anden konto. Den hurtige vil her kunne regne ud, at det giver et overskud på 0,-
:-(

Gider nogen stikke mig en tudekiks?

Hvis ikke jeg har oplyst jer om det (hvilket slet ikke ligner den del af mig, der elsker at svælge i andre menneskers medlidenhed...), så har jeg jo været syg det meste af min juleferie. Først med influenzalignende symptomer, derefter med en omgang bihulebetændelse, som jeg (endelig, men det er en helt anden historie), fik nogle drugs til at bekæmpe den med.

Alt det sygdom gjorde, at jeg kom bagud med min undervisningsplanlægning, og min stileretning og alt det andet jeg skulle have nået, så denne her uge har været hård, og sørme om jeg ikke er ved at blive syg igen. Jeg kæmper det bedste jeg kan, men det er lige som om, at alt for lidt søvn og alt for meget kaffe (til at rette op på alt for lidt søvn) bare ikke rigtig gør sagen bedre.

Jeg knokler. Med at holde tungen lige i munden. Og styr på tusind tanker, der helst ikke må forsvinde. Er fx klasselærer. Jeg har aldrig været klasselærer før, og der er tusind ting man hele tiden skal forholde sig til. Og som man selv skal opdage. Der er nemlig ikke nogen andre der kommer og fortæller en, at man lige skal være opmærksom på, at man er den der sætter gang i Blå Mandag forberedelser i klassen, eller at ottende klassen skal have terminsprøver i næste uge (Okay, fik det faktisk lidt af vide, men var så forvirret den dag, at jeg vist nok svedte det ud igen).

Hvorom alting er, så føler jeg, at jeg konstant er bagud, og nu er jeg altså også ved at blive syg. Igen. Æv. Det er fandme træls. Trøster mig med, at jeg ikke er den eneste. Mandag morgen efter ferien, startede fint med fem sygemeldinger på skolen. Sådan...


Glædelig f...ing januar. Og stik mig så den tudekiks!
(og et lommetørklæde...)

Her er min overspringshandling numero uno: vasketøjet.

Værsgo der er ca. 20 maskiner!