Hjælp!

Hvordan lægger jeg video og fx you tube klip på min blog?

Mine drenge er jo ikke kun de lækreste unger i verden på stillbilleder ;-)

Nårh, han er sød

Hov, nej, ikke græde nu.

Ae, ae.

(Lillebror, please stop med at græde nu?!)

Prinsen på den hvide hest

Jeg har nemlig købt den her mobiltelefon på Telmores hjemmeside til kun 99 kr med 199 kr i håndjern og jeg glæder mig helt vildt til at den kommer en af dagene.
Jeg har netop været inde og læse om telefonen her og nu glæder jeg mig bare endnu mere.

Nokia X3

Min nye Nokia X3 skal erstatte den her telefon, som er det argeste lort Samsung nogensinde har bedrevet:

Samsung SHG - L700

Den er så mega fin med sin lilla farve og sit enkle design, men den har skuffet helt enormt, og nu ryger den altså.
Den vil kun modtage sms, mms og opkald når det lige passer den. Der er aldrig noget signal på den (men fint signal på alle andres telefoner i huset), og når folk ringer, er det ikke altid jeg kan høre hvad de siger!

Øv. Den gjorde det allerede første gang jeg tog den i brug tilbage i januar 2009, men så puttede jeg den i skuffen og tænkte at jeg måtte få kontaktet Telmore en dag. Det fik jeg aldrig gjort, og for en uge siden fandt jeg den frem igen, rodede rundt i alle indstillingerne, og mente at nu virkede den fint, og tog den så i brug igen. BIG MISTAKE! Den teede sig lige så tosset som sidst, og jeg var skide ærgerlig, for jeg har savnet en telefon med overførselskabel (og kamera selvfølgeli) så jeg kunne bruge de hurtige snapshots man tager i hverdagen, på bloggen.

Men nu bliver alt godt igen, for Nokia X3 kommer ridende ind på den hvide hest og redder mig fra mobilhelvede, og jeg er klar til at blive reddet.


PS. Det skal ikke være nogen hemmelighed at hvis jeg havde pengene, så  var det den her jeg havde købt.
Uh, den lyder fantastisk i anmeldelsen hos nyemobiltelefoner.dk  som du kan læse her.
Og så skal du selvfølgelig lige have et ordentlig billede af skønheden:

Sony Ericsson W995

I'm in loooove

Ren poesi

Var lige et smut forbi GravidGraHVADs blog i dag, og hun havde et indlæg om et digt der står i en "Barnets Bog lignende ting fra da hun selv var barn.
En hurtig blogger fandt resten af digtet, og jeg læste det med tilbageholdt åndedræt, for det ramte lige ned der, hvor vi allesammen er allermest sårbare, når det kommer til vores børn, nemlig dér hvor det handler om at vi ikke ejer dem, men er sat på jorden for at passe på dem, og hjælpe dem videre i livet.

Læs selv med her:



BUE OG PIL.



(Forholdet mellem forældre og børn )
Af Kahlil Gibrans “Profeten ”

Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod
sig selv


De kommer ved jer , men ikke af jer.
Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke
jeres tanker.
Thi de har deres egne tanker.


Deres legemer kan I yde husly, men ikke
deres sjæle;
Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen,
som I ikke kan besøge , end ikke i jeres
drømme.


I kan stræbe efter at blive som de ; men søg
ikke at danne dem i jert eget billede.
Thi livet bevæger sig ikke baglæns og
dvæler ikke ved det forgange.


I er buerne , hvorfra jeres børn udsendes
som levende pile.
På uendelighedens bane har bueskytten
målet for øje, og han spænder jer med al
sin styrke , at hans pile må bevæge sig
hastigt og langt.


Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin
hånd;
Thi ligesom han elsker den flugtende pil,
således elsker han også buen, der bliver
tilbage.

Tilbage på pinden

Så er mine tre ugers ferie slut, og jeg er tilbage på pinden hos dem her

Selvom jeg meget hellere ville være fx her:

Og ARBEJDE.

Er så træt af at der ikke er noget arbejde at søge. Og at jeg skal sidde på det her rådne kursus hele min sommerferie. Mine chancer for at finde skolelærerarbejde er i hvert fald temmelig små i juni/juli, så det bliver hyggeligt at holde det meste af min ferie hos JobVision. Not!

Smil så til det skide kamera

Jeg har prøvet at få et ordentligt billede af lillemanden til min telefon, så jeg havde noget at putte på baggrunden.
Men han er satme svær at fange i rette øjeblik når ens telefon har et møgkamera der er tre minutter om at tage et skide billede. Okay, så ikke tre minutter, men i hvert fald så lang tid at ungen for længst er videre.

Heldigvis lykkedes det til sidst.

Rosinøjne

Når manden i huset laver morgenmad til den ældste, ser det sådan her ud:

Værsgo, A38 med havregryn, ymerdrys, rosiner og en digestivekiks til næsen.
Så er der serveret.
Velbekomme.

Min stjerne

skal selvfølgelig have en cykelhjelm med masser af stjerner, og som kun koster 199,- i Netto (og så går 50 kr endda ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. We like!)

Det slår stadig ikke at jeg fandt lillebrors hjelm i genneren til kun 25 kr, men den her var sej, og sad godt, i modsætning til den han har nu, så vi overgav os, og købte den til ham.

Og han er så stolt af den.

om at blive 30

Nu har jeg prøvet det med at være 30 år i lige knapt to uger og jeg må sige at de 30 klæder mig godt :-)
Jeg er klar til at være 30, og 30 klæder mig.

30 år.
Det lyder helt mærkeligt når man siger det. Så voksent på en eller anden måde. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over det, før nu. Det har bare været endnu en fødselsdag i rækken, ikke hverken værre eller bedre end da jeg blev 29. Mine omgivelser har gjort et stort nummer ud af det. Hvad skal du lave på din fødselsdag? Skal du holde noget? Du bliver jo 30... Ja, men jeg har jo ikke tænkt at det at blive 30 var noget særligt. Ikke mere særligt end alle de andre fødselsdage.
Men så begyndte jeg at tænke over det. Uh, 30. Jeg burde være mere intimideret end jeg var, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at være en smule starstruck over det. Men nu er det lige som sunket ind. At jeg er blevet 30. Og jeg synes slet ikke det er så slemt.

Girlie Hurly Give Away

Den her give away gad jeg godt og vinde. Og hvis du også godt gider, kan du klikke dig videre her.


Det er ovre hos Rakel, der har bloggen Fruens Syslerier.

Vinderen trækkes allerede i morgen kl. 18.00, så det er om at være hurtig på aftrækkeren, hvis du skal nå det.

Efterlysning.

Er der nogen der har set min baby?
Han er lille, ca. 54 lang ved fødslen, super nuttet og han var her lige før.
Sidst jeg checkede, så han sådan her ud:

Den eneste baby jeg kan finde, er ham her:

Men det kan simpelthen ikke passe, at det skulle være en og samme, så efterlysning er hermed udsendt.


Dusør gives ;-)

Reconquered #2

Så er der en update på sovesituationen.

Det går perfekt. Intet mindre.
Knægten lægger sig når vi putter ham og sover som en sten, når Laust kommer ind lidt i otte og skal sove.

Vores soveværelse ligger i en suite i forhold til stuen, og der er derfor meget lydt, og da Laust, hvad det angår, var et sart lille pus, måtte vi putte ham på eget værelse allerede i en alder af 4 måneder. Det var tidligt, men han var klar, og det gik også fint de første par uger, indtil knægten opdagede at hvis man klynker ved sengetid, er der nok nogen der får medlidenhed med en, og tager en op. Og det var der sørme også her. Så vi måtte have råd fra sundhedsplejersken, og hendes metode var den der hedder lad ham græde, men afbryd ham hvert femte minut med et kærligt; godnat, jeg vil gerne have du skal sove nu.

Puuha. Den første aften var hård, og det tog mig 30 minutter at få ham til at sove. Jeg kan huske at jeg sad i sofaen i stuen lige ved siden af og græd som pisket. Min lille bitte baby græd, og jeg skulle bare lade ham. Selvom det er tre år siden nu, husker jeg det som var det i går.
Anden aften tog det  tyve minutter, trejde aften et kvarter og fjerde aften lagde han sig med det samme. Phew. Jeg var målløs. Og glad. Man hører mange historier om børn der skal holdes i hånden indtil de sover, eller mor og far skal være på værelset indtil de sover. Men jeg var virkelig glad for den her metode, selvom den kostede mig nogle tårer den første aften. Jeg synes det har lært ham at det ikke er farligt at sove selv, at han godt selv kan falde i søvn, men at vi ikke er længere væk, end at hvis der sker noget, så er vi der. Lige siden der har altid kunnet puttes. Lige meget hvor. Der er aldrig noget brok, ikke noget med at han lige skal ind og et eller andet. Han lægger sig bare når vi har aftalt det. Sådan! Det er super fedt, og jeg var virkelig spændt på om Frej ville være lige sådan.
Børn er jo ikke ens, og Frej har sovet inde hos os indtil nu, hvor han er knapt ni måneder. Han vågner ikke ved det mindste pip inde fra stuen, han sover fra det hele. Til gengæld vågner han stadig om natten og vil have flaske. Indtil for nyligt fik han en ved sengetid, kl.19, og så vågnede han ca. kl. 24 og kl. 4.00. Nu er han heldigvis nede på kun at få den kl. 19 og 4, så det er super. Laust sov jo igennem da han var tre måneder, men, og her må man gerne sige desværre, er ikke to børn ens ;-)

Solbrændt, av!

Vi har været i kolonihaven i dag.
Årets første besøg, og det er hermed konstateret, at jeg husker af helvedes til, for da vi kom derud var der helt pænt, men jeg synes altid der plejer at være mega groet til, og rodet inde i huset. Nærmest sådan så man egentlig ikke orker at tage derud.
Men da vi kom, var der pænt og ryddeligt. Jeg har åbenbart glemt at vi sidste år, tog en kæmpe tørn og malede huset indvendigt, ryddede op og smed ud. Så jeg orkede helt vildt meget at være der.
Og vi havde en fantastisk dag med begge ungerne, med solskin i alt for rigelige mængder, og frokost, og afslapning...

Det var perfekt.
Lige bortset fra at jeg er kamprød i masken, og mine underarme svier. Men man kan sgu da ikke blive solskoldet midt i april. Hvad fanden er den lige af?
Av!

Lækre hjemmebagte brændenældeboller.

Se mor, rosiner.

Far og Laust fandt en død frø på vejen.

"Mor, der er en bil der har kørt frøen over, så nu er den flad."

Bubbles.

Æælsker bubbles.

En tur på rutchebanen med riskiksen lige i munden.

Frej sover sødt.

Blue My Mind

Jeg er endelig, endelig, endelig blevet den helt utroligt lykkelige ejer af denne intet mindre end fantastiske neglelak fra HM: Blue My Mind.
Jeg så den første gang i deres webshop, men når neglelakken kun koster 40 kr, og mindstebestilling hedder 200 kr, og man ikke ejer kongens mønt, var der ikke andet at gøre en at håbe på den også ville komme i butikkerne.

Det gjorde den. Og blev lige så hurtigt udsolgt igen, og hver eneste gang jeg entrerede min lokale HM, fik jeg svadaen: Den kommer måske en gang i næste uge...
Øh, tak!
Så opgav jeg, og tænkte at blå er da også bare for 80'er (fornægtelse er en god ting), men da jeg så var nede i min HM forleden hang den der sgu. I massevis. Juhuu. Jeg købte kun en, men jeg tænker at jeg måske skal anskaffe mig en mere, for den her farve er virkelig vild.

Prøv lige og se hvor fantastisk den er!

Reconquered!

Jeg har fået mine aftener ved computeren tilbage. Juhuu...

Frej, den yngste, er rykket ind på storebrors værelse, og nu er soveværelset igen så man kan sidde derinde om aftenen ved computeren og nørde lige så længe det passer en, uden at skulle bekymre sig om den lille vågner, hvilket han selvfølgelig ALTID gjorde, og så måtte jeg lukke det ned jeg var i gang med og sætte mig ind i stuen, og se på at min mand sad ved sin computer, og være misundelig over det. Nå øv. Men hey, det er ikke længere nødvendigt. Nu er roen genoprettet.

Skøønt!


Nu er jeg spændt på hvordan det kommer til at gå med de to på samme værelse. Det er jo ikke første gang i verdenshistorien at to børn skal dele værelse, men det er altså første gang for mig, og der er en masse praktiske ting jeg er lidt spændt på.
Fx, hvordan gør vi det lige når lillebror bliver puttet kl.19, men storebror først kl. 20?

30 år.

30 år.
I lørdags.
Havde en fantastisk dag med venner og familie.
Og surprise besøg af min søster og bror.
Skønt.