Når jeg læser klummer, kronikker og blogindlæg rundt omkring, synes jeg, at jeg spotter en tendens (eller har den været der længe, det er bare mig, der er sløv i optrækket?), der handler om at udstille sine uperfektheder, som var de faktisk perfektheder.
Det handler om frasen: "Whatever works for you is fine," og går vel egentlig ud på, at det man selv gør, er altid det rigtige. Vi skal ikke underlægge os speltkussernes klid-rants, vi skal bare gøre det, vi altid har gjort, og derefter ophøje det til det perfekte. For når nu, det er det, vi har valgt, så må det da være perfekt. Ikke?
Jeg er så uenig, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal starte...
Jeg er all in på sisterhood, og at vi ikke skal dunke hinanden oven i hovedet med det perfekte moderskab, eller at alt skal være lavet fra bunden, men at sige, at pulvergrød er rigtig mad, og at man har lavet nybagte boller, fordi man har æltet vand i en brødblanding, er alligevel at stramme den. I min optik.
Jeg synes, det er fint at man tager nogle valg, og står ved dem. Men at ophøje det til sandheder i søstersolidaritetens navn, er lige at tage den en tand for vidt.
Jeg bager rigtig meget brød selv, jeg kunne aldrig finde på at lave en pulverkage, og jeg køber parfumefri shampoo for det er det sundeste for miljøet (og heldigvis ikke særlig dyrt mere).
Men, og ja, der er altid et men. Til gengæld æder jeg så meget slik, og drikker så meget cola at mit korpus er galvaniseret indvendigt. Min mad er ikke økologisk, for det er der ikke råd til med kun én indkomst i husstanden, og mine børn tror, at der er mere end en fredag i ugen, siden de må få is både mandag, onsdag og fredag. De får plastikcraplegetøj Made In China konstant, og jeg er en røv til det med at overholde sengetider, for sådan er jeg. Men jeg ved da godt, at det ikke er perfekt, også selvom jeg siger det på den måde jeg gør. Jeg er ikke hellig. Jeg er lige som alle andre mennesker. Jeg gør, hvad jeg kan, og hvad jeg kan overskue, men jeg prøver ikke at ophøje det til andet end det det er. For noget af det er selvfølgelig ikke det, der er bedst for mig eller mine børn.
Nej, de skal da ikke have så meget sukker. Og ja, selvfølgelig skal vi da købe økologisk, det er sundere for mig og sundere for miljøet. For ikke at snakke om dyrevelfærd. Ja, vi skal da købe trælegetøj, i genneren, og tøj af økologisk bomuld.Og ja, de skal da i seng til tiden, og ikke se så meget fjernsyn.
Jeg synes at den her tendens med, at hvis bare man erkender, hvordan (hvor skidt?) det står til, så er det helt okay. For whatever works for you is fine.
Jeg kunne ikke være mere uenig.
Og hvis du nu vil have mig undskyldt.
Den der serie ser jo ikke sig selv, mens børnene leger selv udenfor. Vel?
