Jeg har spillet Bezzerwizzer her til aften.
For de af jer der ikke ved, hvad det er, er det et brætspil med spørgsmål til forskellige kategorier. Det handler så om, i hold, at komme først over målstregen ved at svare rigtigt på sine spørgsmål. Det er sådan de overordnede træk (meget overordnede, men jeg er på iPhone, så det bliver den virkelig korte version). Kategorierne er sådan lidt Trivial Pursuit agtige; arkitektur, mad og drikke, teknik, sport og spil, politik, samfund, historie, tradition&tro, etc.
Jeg har spillet det sammen med en masse mennesker jeg ikke kender i forvejen, og heldigvis var de heller ikke altid de skarpeste, for så havde mit selvværd virkelig taget skade.
For hold nu kæft, hvor kan man ret hurtigt mindske den smule selvværd, man synes man havde med et spil Bezzerwizzer.
Hvilket land invaderede Etiopien i 1935? What?
Hvem komponerede overturen "1812"? What, igen!
Hvad hedder læren om komprimeret luft? Hmm, den skal jeg lige tænke over! Nej, stadig, WHAT?!
Øv, hvor var de svære.
Godt man ikke skulle forestille at være skolelærer med en bred paratviden. Det havde da været virkelig pinligt ...
Svarene er i øvrigt:
- Italien
- Tchaikovsky (sikkert stavet forkert, skal nok rette det når jeg kommer på en rigtig computer)
- Pneumatik
Vidste du det godt, siger du...
Mmm, klart. Løgner !
- Posted from iPhone