Julerier # 2

Fandt Camilla Plums bog "Jul" på biblioteket i går. Åh, den er lækker.

Camilla Plum er min madgudinde, og jeg ejer op til flere af hendes bøger. Den her er desværre ikke en del af min samling. Mon man skulle ønske sig den til jul :-)

Hendes 'hands on' tilgang til mad og hendes holdninger til mad og børn er lige efter mit hoved. Ordentlige råvarer, madlavning efter årstiderne og børn, der skal kunne spise det samme som de voksne.

Hun er min guru!

Tanker om nisser

Min overbo og jeg diskuterede julepynt i dag.

Hun hader det og er fint tilfreds med de tre porcelænsstjerner, der hænger i vinduet, mens hendes kæreste går amok i julekassen hvert år, og får stuen til at ligne et afsnit af The Julekalender.

Jeg måtte jo indrømme, at jeg havde det på samme måde, og refererede til min mors giga samling af nisser, som SKAL op, før man kan erklære, at nu er det jul.

Vi pynter dog ikke særlig meget op til jul. Vi er for dovne. Men jeg synes, det er hyggeligt, og hvis jeg gad, ville jeg nok også være sådan en, der overpyntede.

Min overbo udtrykte sin afsky for nisser i meget eksplicitte vendinger, men igen måtte jeg erklære mig uenig. Jeg synes, de er en del af julen (ville dog ikke kunne overskue hvis julen virkelig varede til påske, så vild er jeg trods alt heller ikke med nisser), og de skal altså være der.

... (indsæt selv passende kunstpause. )


Man har et standpunkt, til man taget et nyt.
Jeg har ombestemt mig.
Nisser er virkelig klamme.

Bezzerwizzer min bare

Jeg har spillet Bezzerwizzer her til aften.

For de af jer der ikke ved, hvad det er, er det et brætspil med spørgsmål til forskellige kategorier. Det handler så om, i hold, at komme først over målstregen ved at svare rigtigt på sine spørgsmål. Det er sådan de overordnede træk (meget overordnede, men jeg er på iPhone, så det bliver den virkelig korte version). Kategorierne er sådan lidt Trivial Pursuit agtige; arkitektur, mad og drikke, teknik, sport og spil, politik, samfund, historie, tradition&tro, etc.

Jeg har spillet det sammen med en masse mennesker jeg ikke kender i forvejen, og heldigvis var de heller ikke altid de skarpeste, for så havde mit selvværd virkelig taget skade.

For hold nu kæft, hvor kan man ret hurtigt mindske den smule selvværd, man synes man havde med et spil Bezzerwizzer.

Hvilket land invaderede Etiopien i 1935? What?
Hvem komponerede overturen "1812"? What, igen!
Hvad hedder læren om komprimeret luft? Hmm, den skal jeg lige tænke over! Nej, stadig, WHAT?!

Øv, hvor var de svære.

Godt man ikke skulle forestille at være skolelærer med en bred paratviden. Det havde da været virkelig pinligt ...







Svarene er i øvrigt:
- Italien
- Tchaikovsky (sikkert stavet forkert, skal nok rette det når jeg kommer på en rigtig computer)
- Pneumatik

Vidste du det godt, siger du...
Mmm, klart. Løgner !





- Posted from iPhone

Man gør meget for sine børn...

Har haft begge ungerne med i biografen i dag og se Brandmand Sam. Ungerne havde det storslået og råbte både Kopter! Kopter! (betyder helikopter), og "Sådan Brandmand Sam" undervejs. Tossede unger.




Moren sad smågrinende under hele forestillingen og tænkte: "Arj, det sagde han bare ikke det der. Det mener de ikke seriøst, vel?"
Det er den vildeste omgang indoktrinering og glorificering jeg længe har været udsat for, og ungerne, de labber det i sig! Man fatter det jo ikke...










Om jeg gør det igen? Jeps, det kan du tro, for når ældstesønnen på vej hjem, tre gange stopper op for at fortælle mig, hvor super hyggeligt, det altså var at være i biografen, hvordan kan jeg så andet?
Og næste gang er det Mor Muh, jeg kan næsten ikke få armene ned...



- Posted from iPhone

Krøllebølle??

Klavsebølle
Simmerbølle
Tullebølle
Korsebølle
Emmerbølle

Hvad SKER der for Langeland?



- Posted using BlogPress from iPhone

Man bliver aldrig for gammel til en sukkermad

Spiser sukkermadder og drikker cola light, mens jeg forbereder min undervisning til i morgen. 

Har du nogensinde smagt sukkermadder?

Jeg spiste det altid da jeg var mindre. Så luskede jeg i køkkenet efter skole og smurte toastbrød med smør, og dryssede sukker på. Og jeg forfalder altså stadig til dem den dag i dag. Min samvittighed bød mig dog at købe grovtoast ;-)

Er efterhånden ved at være oppe på 100 % ydeevne igen. Det er rart. Har fx sovet en hel nat uden at hoste, det var helt fantastisk at vågne op til.

Og så har jeg opdaget at jeg er sådan en der har brug for ro om fredagen. Læste et indlæg hos en anden skolelærerblogger, om hendes kæreste, der havde indtaget lejligheden fredag aften med alle gutterne, så hun flygtede over til sin skolelærersøster, der, ligesom hende selv, forstod vigtigheden af ro om fredagen. Og så gik det lige pludselig op for mig. Det er da det, jeg også har: brug for ro om fredagen. Efter en hård uge i skolen er slut, en uge med 22 undervisningslektioner, hvor man konstant er på, planlægning af undervisning (til 22 undervisningslektioner, phew!), møder, mennesker man skal forholde sig til, ting der skal gøres, huskes, skrives ned. 

Og så i fredags tog jeg til Nyborg, til fødselsdag hos min veninde. Og jeg hyggede mig, men jeg kunne godt mærke at jeg var træt. Sådan helt ind til benet træt. Så da jeg kom hjem, bad jeg manden putte unger, og gik direkte i seng, kl. 19.00. Sådan! Og sov til kl. 6.30 næste morgen. Det var virkelig tiltrængt.

Fremover skal jeg overveje hvad jeg ødsler mine fredage væk på. For det er en form for koble-ugen-af-og-weekenden-på  dag og aften for mig.

Gik i øvrigt glip af P3 Guld showet. Må vist se det på nettet en af dagene. Det plejer ikke at være et show man har lyst til at gå glip af.



Samler du lige min underkæbe op fra gulvet?

I min pause i Netto i dag, havde jeg fornøjelsen af at læse historien om Frederik Fetterlein der har mistet alt, og er blevet begæret konkurs på grund af nogle biler, han ikke har betalt.
I artiklen, er der et billede af ham selv og hans lille søn, som sidder med blenumsen på fars skød i en øm og kærlig omfavnelse. Det er følsomt billede, som skubber til tanken om den enlige far, der ikke har andet end sin søn tilbage, så jeg røg med på den.

Nårh, det er da også synd for ham, tænkte jeg. Han har den skønneste lille unge, og nu har han ingenting. Han kan ikke forsørge ham, give ham tøj på kroppen og ture i Zoo. Det må være hårdt for ham, nu hvor han heller ikke kan tjene penge på at spille tennis mere.

Han skylder 1½ million kroner væk, det er jo mange penge. Den slags bundløs gæld kan man jo nærmest ikke komme ud af igen, tænkte jeg, mens jeg nysgerrigt gik i gang med at nærlæse. Og her havde jeg sgu nær fået kaffen galt i halsen.

Manden tjener 100.000 om måneden nu, udtaler han selv, og sidder og praler med, hvor herligt det er at være på røven i Danmark: Han spiser gratis på restauranter og cafeer nu, fordi så mange har hørt om hans situation, at de betaler hans mad for ham.
Han er blevet sat under administration af sin advokat, og er lige nu rygende uvenner med ham, fordi han gerne vil have 10.000 kr ekstra udbetalt, men det må han ikke. Og til sidst i interviewet udtaler han, at han regner med at have et overskud igen sidst på året.

WTF?

Godt man ikke lige havde lidt ondt af ham og hans søn et øjeblik.

Hele artiklen kan læses her, hvis nogen vil have alle facts med!