28. juni 2010

Sanseudstilling # 2


Min søster og hendes dreng var på besøg i foråret, og da vi var så heldige at sanseudstillingen stadig kørte på Brandts, måtte vi bare afsted en gang mere.




Det var en super fantastisk sanseudstilling, og jeg kan kun anbefale folk at holde øje med dem på Brandts i fremtiden. De afholder en ny, hvert år, som speciallaves/bygges til formålet, og der bliver ikke sparet på fantasien.

Sommerfest i børnehaven

Vi har været til sommerfest i børnehaven i weekenden, og det var super fantastisk.
Har taget så sindssygt mange gode billeder, som jeg selvfølgelig gerne vil dele med jer, så jeg har prøvet at samle nogen af dem i Picasa.

Enjoy :-)



Velkommen

Den fine port er pyntet med blomster (dagen i forvejen, hvilket desværre kunne ses på blomsternes trivsel, eller mangel på samme).


Vores fine chokoladebrownies til kagebordet



Seriøst kagebord



Frej hygger sig, og går på opdagelse


Børnene i 'store-gruppen' fremviser dukketeater,
med dukker de selv har fabrikeret i løbet af året.

Storegruppen er de børn der skal starte skole efter sommerferien. I et helt år har de været i 'store-gruppe' en gang om ugen, hvor de har skrevet eventyr, lavet kulisser og dukker til den store afslutning; sommerfesten. Festen der markerer slutningen på deres tid i børnehaven og starten til noget nyt og spændende, (folke)skolen.


Laust på eventyr


Til sidst, når festen er slut, og vi skal hjem, 
bliver dannet æresport, som 'storegruppen' skal løbe igennem,
og nede for enden bliver de 'hoppet' ud af en voksen fra hver stue.
Læg lige mærke til de fine kroner de får på.

Skøn sommerfest, med masser af fine traditioner som jeg glæder mig til at mine drenge skal igennem.

27. juni 2010

Jeg drikker ALDRIG mere!

Var til sommerfest med de super søde Netto mennesker der har haft mig i praktik i fire uger, og på trods af vi kun var 8 fremmødte lavede vi virkelig en fest. Grill, drinks, shots, bordfodbold, musik og  snak i en skøn pærevælling.

Så da jeg lagde hovedet på puden kl. 3.45 i nat, var det bestemt ikke på den appelsinfri måde, og dagen i dag, har i høj grad båret præg af mine tømmermænd.

Så vi tog bilen ud i det blå (mor, er vi ikke snart ved det der blå?) og spiste frokost med drengene ved Fynshoved. Kørte hjem og et smut forbi kolonihaven, hvor jeg fik en lur, mens Karsten klippede hæk med Laust, og så hjem og putte ungerne, og ind på sofaen til en endnu en lur.

Ville egentlig slet ikke have blogget i dag, men var nødt til at tænde min computer så jeg kunne bekræfte aktiv jobsøgning på jobnet.dk. Burde ellers ligge i min seng lige nu, og snorke højt og ukontrolleret, som man kun kan med onde tømmermænd. Eller noget!

Oh dear!



Det her er simpelthen for grineren.
Kan du følge med? Bare en lille smule?

25. juni 2010

Afdeling Q

Har lige modtaget et nyhedsbrev i min indbakke fra SAXO.dk og der er sgu et godt tilbud i.

Jeg er jo vild med Jussi Adler-Olsens bøger, både dem om afdeling Q, men også de andre er virkelig værd at gå ombord i. Hans måde at beskrive og sætte ens fantasi igang er utrolig, og hans  evne til at bygge et plot op, og få alle detaljerne med er intet mindre end fænomenal. Hans bøger er realistiske, gennemresearchede, og virkelig troværdige, så hvis du mangler sommerferielæsning, er det her måske noget for dig.

Lige nu er der tilbud på Jussi Adler-Olsens bøger weekenden over på saxo.dk , og du kan fx købe nr. 3 i serien om Afdeling Q til kun 150 kr.

Man kan også forudbestille nr. 4 i serien med titlen Journal nr. 64, der udkommer i starten af november, og dermed spare 100 kr (normalpris 299,-)

Se mere her.

23. juni 2010

Flimmer i kasketten

Nå, jeg har vist haft lidt flimmer i kasketten da jeg skrev om weekendens sysler, for se lige hvad jeg glemte at vise jer billede af:



Frej og jeg var ude og gå en lille tur med hans gåvogn
(som er en 1 års gave fra mormor og morfar, som vi fik på forhånd, fordi knægten tydeligvis ikke kan vente ;-)



22. juni 2010

Op på hesten

Så er motivationen ved at være der igen. Har fundet min gamle løbedagbog frem, og klapper mig selv på skulderen fordi jeg alligevel ikke smed den ud ved sidste oprydningsraid. Når jeg læser den igennem, finder jeg udtalelser som: ”Når jeg løber føles det nu som om jeg kommer nogen vegne”, ”Der er ikke så meget at sige i dag andet end at det har været super duper”. Udtalelser der giver mig troen på, at jeg kan gøre det igen.

I min løbedagbog (som er fra 2005), skriver jeg dog også meget om, at jeg får ondt i skinnebenene og det ene knæ, så den her gang vil jeg være opmærksom på at starte heeelt langsomt op, så mine knogler og led kan følge med og ikke bliver overbelastet. Hvis jeg får for eget bøvl med skinnebenene, har jeg læst på Karen Pallisgaards løbeblog, at det kan have noget og gøre med ens løbestil, at man pronerer. Så det vil jeg få undersøgt, hvis det bliver et issue igen.

Jeg vil begynde i morgen, og planen er, at jeg spiser frokost på JobVision, og så passer det med, at der er gået tilpas lang tid fra seneste måltid når jeg er hjemme kl. 14.15 og klar til at hoppe i løbetøjet (som jeg selvfølgelig har lagt frem inden, så jeg ikke skal bruge krudt på det). Om nogen kender jeg ALLE undskyldninger i bogen. Trust me, har været dem alle sammen igennem.

Så i morgen er det op på hesten, på med løbetøjet, og en tur ud i noget der forhåbentligt ligner sommerligt solskin.


Mig og min gamle løbedagbog, som er fra 2005
dengang jeg stadig havde mit ungpigenavn.
(og tydeligvis, i en alder af 25, stadig tegnede hjerter på alting !?!!)



Og når jeg bliver rigtig sej til at løbe, om ikke så længe, så ønsker jeg mig det her ur: Polar FS2 C,
der kan købes her for en slik.

21. juni 2010

Gratis glæder og et lagersalg (hvor det næsten også var gratis)

Weekenden har budt på lidt af hvert.

Fredag var jeg til lagersalg ved RICE i Odense, og havde lånt 200 kr af opsparingen, så jeg kunne shoppe lidt. Og hold da fast det var billigt. Her er hvad jeg fik for sølle 200 kr.

2 strikkede pudebetræk
To skjorter
Tre flagermuseknager
En taske med broderi
6 skeer
1½ sæt isskåle (Vi delte, en veninde og jeg)
En "hunde"hest
En stofguitar
En toilettaske
Opslagstavle med magneter
(ikke på billedet, glemte den i min venindes bil)
Og to andre tøjdyr som er en gave til en lille pige der snart bliver et år.
Alt det for 200 kr. Det er jo helt vildt...!


Lørdag var vi i Rosengårdscenteret. Laust skulle købe en gave til en fra børnehaven, som han skulle til fødselsdag ved søndag. Da vi spurgte hvad Laust synes vi skulle købe til hans ven, foreslog Laust en film, og han var endda så sød at foreslå at han da gerne måtte få hans Little Cars film. Den synes vi nu ikke han behøvede ofre, selvom tanken var vældig sød, så vi kørte i Tiger, hvor de har super mange billige dvd film til kun 20 kr.
Laust valgte selv på hylderne og fandt med det samme den her:


Med tanke på, at det var en 6-års fødselsdag,
synes jeg, det var meget godt ramt.


Og når vi nu alligevel var i Rosengårdscenteret, kunne vi jo lige så godt benytte os af alle de gratis glæder sådan et center kan byde på.


En tur i Postmand Per bilen (uden at putte penge i selvfølgelig)

Tur på stor fin motorcykel, og et 'kigge' besøg i BR.
Laust har peget på et sæt med nogle falckbiler flere gang, og sagt 'at det ønsker han sig bare i gave'.



Bagte boller søndag mens Laust var til fødselsdag.
Har fundet en super opskrift der fulgte med da jeg købte en pakke HUSK fiberpulver. Skal nok dele opskriften ved lejlighed, hvis nogen er interesserede. De er geniale. Sej krumme, sprød skorpe og masser af fibre. Mums.



Kontrafaktisk babyshopping

Inden for historiefaget opererer man med et begreb der hedder kontrafaktisk historieskrivning. Fx hvad nu hvis Hitler ikke havde taget livet af sig selv, hvordan var efterkrigstiden så blevet, ja, hele det historiske efterspil. Eller, hvad nu hvis apartheid lovene ikke var blevet gennemført i 1948, hvordan havde Sydafrika så set ud i dag?

Og nu til det seriøse. Hvad nu hvis, jeg havde fået en pige?

Jo altså. Så skulle hun i hvert fald helt sikkert have den her fantastiske kjole:

Kjolen er fra Groovybaby, set her

Den her kjole er allerede solgt (der er rift om de gode varer hos hende), men hvis du er interesseret, kan der købes lignende hos Groovymama, og du finder linket lige her.



20. juni 2010

Derfor

Kom forbi en gammel studiekammerat-inde på Facebook den anden dag, der også er lærer ligesom jeg, og det her, er hvad hun fik af en forælder inden hun skulle på barsel:


Det her må være en af de grunde der holder (mange af) lærerne i folkeskolen i så mange år. Dedikerede forældre, og hengivne elever. Mennesker der accepterer, at man som lærer vil dem det bedste man overhovedet kan, og som ender med at ville en det bedste lige tilbage.

Det er når jeg ser sådan en kage, at jeg bliver mindet om hvorfor det nu var jeg ville være lærer.

PS. Jeg skal nok lade være med at fortælle jer historien om min veninde, der lige er blevet overfaldet af en knægt på 8 år, der kaldte hende en fucking luder, hvorefter han hev hende i håret og tyrede hendes briller i jorden. For det er historier som den, der gør mig træt. Helt ind i sjælen, allerede inden jeg er kommet rigtigt i gang, og den slags dårlig energi har jeg ikke brug for lige nu. Nu tænker jeg positivt, og får mig et lærerjob. Nu!

Mari, Mari, Marolle, Flyv op til Vorherre

og bed om lige så godt vejr, når vi skal på bondegårdsferie, som de har lovet fra i morgen og fem dage frem ...




Please?

16. juni 2010

Hovedrollerne i mit liv

spilles lige så elegant af de her to:

Frej, der lige har lært at gå med klapvognen uden at dratte om hele tiden:




Og Laust, der lige har lært at mestre den sindssygt svære teknik det er at have en fod på en metalplade og den anden fod skubbende fra på jorden. Phew, det holdt hårdt. På det her videoklip har han endnu ikke turde forcere bakken, men det gjorde han 10 minutter efter. Der var mor bare for doven til at gide rejse sig og forevige det. :-)

Min styrke er også min svaghed

I dag har jeg oplevet glæde ved at gå på jobkursus.
Ja, du læste sgu rigtigt. GLÆDE. Den havde jeg alligevel ikke set komme. Hvis man lige ser bort fra pauser og sludre-sladren med de andre kursister, er der bare ikke rigtig noget ved det her kursus der kan få mig helt derop hvor jeg vil karakterisere det som glædesfremkaldende...

Men i dag havde vi en underviser udefra, der i den grad bragte noget glæde ind i mit jobkursus. Hun skulle undervise i genren kompetencer og kvalifikationer, og det var intet mindre end fantastisk. Umiddelbart ikke en titel der kan få en i stødet, men vores underviser var inspirerende, havde masser af gode eksempler fra det virkelige liv, hun var anerkendende, og fagligt dygtigt, og en sindssygt dygtig formidler. Hun var helt eminent til at hjælpe med at få os selv til at finde vores kompetencer inden for forskellige områder, og hjælpe os med hvordan vi skal bruge de kompetencer i vores jobsøgning. Alt det kombineret med hendes smittende (ikke overfriske) humør, gjorde mig helt grundglad.

Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg valgte at være med til undervisningen, selvom det ikke var et krav fra jobkursets side, men jeg synes emnet lød interessant, og jeg tænkte at i dag kunne sgu være en god dag at lære noget nyt på, og det må man sige jeg gjorde.

(Heldigvis var det ikke Hulla Halløjsa der skulle undervise, det ville alligevel have været at strække den ;-)


PS. Sex and the City i går var en super fed film. Ikke ligesom 1'eren, men god underholdning lige i den rette SATC ånd. Så hvis du slet ikke kan få nok af SATC serien, og virkelig diggede den første film, så er det altså et must at man ser to'eren også.
Ikke alt der glimter er guld, men hvis det bare er diamanter, så er det også okay ;-)

15. juni 2010

I det mindste bliver det lækkert vejr i dag

Frej har ikke sovet ret godt i nat. Med ca. 10 minutters mellemrum er han vågnet, og har enten tabt sutten, eller troet han har tabt sutten, og så klynket derefter. Jeg har sovet på en madras inde på drengenes værelse, så jeg ikke skulle op og ind på deres værelse hele tiden, i håbet om bare at få en smule søvn. Yeah right!

Nu sidder jeg så på super interessant og vedkommende jobkursus og hører på trivialiteter fra Hulla Halløjsa, og hendes ekstra spiffy kollegaer. Stemningen heroppe er fantastisk, en god blanding af kursisters ligegyldighed blandet med ansattes trang til at huje, vi kan hvad vi vil...
Somebody shoot me.

Jeg selv har gemt mig langt væk i et hjørne, i håb om at undgå Hulla Halløjsas pivfalske skraldlatter, mit hoved kan på ingen måde rumme det lige nu. Eller, det kan faktisk ikke rigtig rumme noget som helst lige nu. Får sådan nogle voldsomme hovedpiner for tiden. Sådan nogen hvor man bare har lyst til at krybe sammen i fosterstilling i nærmeste hjørne, lukke øjenen, og rokke blidt frem og tilbage indtil det er gået væk. Gå væk hovedpine. Nu! Det må være den manglende søvn. I nat er det heldigvis Karsten der har Frej, så skal jeg edderbroderemer sove...

PS. Skal se Sex and the City 2 i bio i aften med bedsteveninden. Længe leve gratis-tirsdags-billetter fra Telia. Yay... Håber jeg kan holde mig vågen.

14. juni 2010

Weekend

Det har været en super weekend.
Bare tanken om at i fredags var sidste dag i min arbejdspraktik i Netto, var nok til at gøre den skøn.
Og selvom vejret var ikke helt på vores side i weekenden, hyggede mig og drengene i haven lørdag, mens far sov til middag. (Søndag sov jeg så til middag, mens far underholdt ungerne. Genialt koncept.)



Søndag havde Laust legekammerat på besøg, og Frej fik feber. Ikke den fedeste legekammerat. Og feberen blev værre og værre, og da vi lagde ham i seng, havde han 40,1. Stakkels lille pus. Afventer lige og ser i morgen, og ellers må vi have fat i lægen.

Se ham bare, det stakkels pus.




Fik dog lidt smil ud af ham, omend det var tidligere på dagen. Lige inden sovetid var der helt og aldeles lukket for det gode humør.




Se også lige Laust. Han ville også nusse med en pude i stuen, lige som Frej, hvilket endte med at han hentede hele sovegrejet ind, og dømte gulvet for hyggeområde.



Skøn afslutning på en skøn weekend.

12. juni 2010

Master of Puppets

Tjek lige min lille dukkefører



Vi har altid brugt hånddukker herhjemme. Mest til sjov og ballade, men for nyligt, også som en form for projiceringsredskab, som man kan bruge, når man skal tale med barnet om følelser, dårlig opførsel eller andre alvorlige ting.

Vores ældste har det med at blokere, når vi siger noget til ham, men hvis dukken snakker med ham om de grimme følelser, og ikke dumme mor, så bliver det nogen gange nemmere at tale om tingene.

Prøv det. Det virker sgu :-)

Undskyld

Jeg ved godt jeg roder, men jeg prøver at få det bedste ud af Bloggers nye design-editor-ting.
Og vi er ikke helt enige om hvordan tingene skal være.

Fx den der fresh orange farve jeg havde som overskrift på mine indlæg? Pist forsvundet.
Og den der lysegrå farve jeg brugte til mine beskrivelser ude i siden... Pist forsvundet.
PIS!

Så nu rooooder jeg rundt, og tænker, at så kan det fandme også være ligemeget, så laver jeg bare det hele om!

Så det gør jeg. Et par gange om dagen.
Kan simpelthen ikke blive enig med mig selv om farve, form og stil, og jeg regner heller ikke med at blive det sådan lige med det samme, så I må bære over med at bloggen sikkert har fået en ny farve hver eneste gang I kigger forbi de næste par dage.

11. juni 2010

Samler du lige min underkæbe op fra gulvet?

I min pause i Netto i dag, havde jeg fornøjelsen af at læse historien om Frederik Fetterlein der har mistet alt, og er blevet begæret konkurs på grund af nogle biler, han ikke har betalt.
I artiklen, er der et billede af ham selv og hans lille søn, som sidder med blenumsen på fars skød i en øm og kærlig omfavnelse. Det er følsomt billede, som skubber til tanken om den enlige far, der ikke har andet end sin søn tilbage, så jeg røg med på den.

Nårh, det er da også synd for ham, tænkte jeg. Han har den skønneste lille unge, og nu har han ingenting. Han kan ikke forsørge ham, give ham tøj på kroppen og ture i Zoo. Det må være hårdt for ham, nu hvor han heller ikke kan tjene penge på at spille tennis mere.

Han skylder 1½ million kroner væk, det er jo mange penge. Den slags bundløs gæld kan man jo nærmest ikke komme ud af igen, tænkte jeg, mens jeg nysgerrigt gik i gang med at nærlæse. Og her havde jeg sgu nær fået kaffen galt i halsen.

Manden tjener 100.000 om måneden nu, udtaler han selv, og sidder og praler med, hvor herligt det er at være på røven i Danmark: Han spiser gratis på restauranter og cafeer nu, fordi så mange har hørt om hans situation, at de betaler hans mad for ham.
Han er blevet sat under administration af sin advokat, og er lige nu rygende uvenner med ham, fordi han gerne vil have 10.000 kr ekstra udbetalt, men det må han ikke. Og til sidst i interviewet udtaler han, at han regner med at have et overskud igen sidst på året.

WTF?

Godt man ikke lige havde lidt ondt af ham og hans søn et øjeblik.

Hele artiklen kan læses her, hvis nogen vil have alle facts med!

10. juni 2010

Mormors hjerterum

Min mor er blevet blogger. Egentlig mest fordi hun gerne ville kunne følge nemmere med i min, men også så hun kunne skrive navngivne kommentarer til mine indlæg.
Så nu har hun oprettet en blog, og hun er sgu begyndt at skrive på den.
Og det er hun altså ikke helt ueffen til.
Så jeg anbefaler et besøg hos Mormors Hjerterum. Stedet hvor der skrives om hvordan det er at være kvinde mit i halvtredserne, med mand, børn, masser af børnebørn, fritidsinteresser og KOL.
KOL tænker du? Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere her.


Mig og mormor forrige sommer.

8. juni 2010

Gratis e-kogebog hos Lone Kjær
















Hvis du synes det her ser appetitligt ud, så kan du tilmelde dig nyhedsbrevet på Lone Kjærs blog lige her, og modtage hendes E-kogebog gratis, når den udkommer d. 10. juni.

Mums, den skal jeg i hvert fald have!

7. juni 2010

Vuggestue

Så er Frej sgu startet i vuggestue. Min lille bitte, bitte baby (på 13 kg og med kæmpe flæskelår) er startet i vuggestue, og jeg har håndteret det rigtig flot.

Frejs plads inde hos "Rumpenisserne"


Ville ønske Karsten havde haft mulighed for at køre ham ind. Jeg bliver så pylret, og kan seriøst ikke forstå, når pædagogerne ikke er enige med mig i, at det er en god ide med en indkøringsperiode på 14 dage eller derover, bare for at være på den helt sikre side.

Men det kunne Karsten ikke, da han jo også er i aktivering, så jeg tog afsted med ham tirsdag i sidste uge, og vupti, var vi i gang. Første dag var vi et par timer. Vi nåede at lege udenfor og være med til frokostsession. Allerede dagen efter, onsdag, var han alene nogle timer, efter jeg havde været der sammen med ham en times tid. Torsdag afleverede jeg ham kl. 9 og aftalte med pædagogerne, at de kunne ringe når han vågnede efter middagslur, så kunne jeg hente igen. Der var ingen der ringede, og jeg tænkte at han måske var blevet lagt sent, så kl. 14, da jeg ikke selv kunne trække den længere (skal jo være i Netto kl.15), gik jeg derned, og fandt min søn storgrinende i sandkassen, med en mundfuld sand i kæften, og en mere på vej. Så er stilen ligesom lagt, og knægten faldet til. Fredag afleverede jeg ham bare og gik, og hentede igen klokken to, uden den store palaver.


Frej i vuggestue første dag

Er det mig, eller er min søn bare lige totalt cool til at gå i vuggestue? Jeg bilder mig selv ind. at det gør det nemmere, at storebror også går dernede, og passer godt på ham, så er der da i det mindste noget, der virker velkendt. Og storebror passer virkelig godt på ham. Faktisk så godt, at når børnehavebørnene bliver kaldt ind, så spørger han pædagogerne, om de ikke lige skal tage Frej med op også så ikke nogen glemmer ham. Laust er åbenbart vildt bange for at nogen glemmer Frej ude på legepladsen?!

På fire indkøringsdage, har Frej ikke grædt en eneste gang, jeg synes det er sÅ flot. Laust har til gengæld tudet nogen gange, og har ikke kunnet forstå at mor skulle med Frej ind, når nu han selv skulle være ude på legepladsen. Og manner, hvor kan jeg godt forstå ham. Når mor pt. er en han ser om morgenen fra 7-9 og igen fra 14.00 - 14.45, så er det da klart han savner sin mor, og er lidt ekstra mor pylret.
Puha, jeg glæder mig til at få overstået den her uge, og vende tilbage til normal rytme.

6. juni 2010

Morgenstund har uld i mund

Og nej, jeg har ikke strikket en poncho her til morgen.

Var til fest i går. Og hold da op en fest. Min fætter fyldte 30, og havde inviteret revl og krat til mad og drikke i sin baggård. Og det var helt super, for mormor og morfar kom og passede ungerne, så vi rigtig kunne feste igennem, uden at tænke på at vores yngste har en grim vane med at vågne kl. 5. Den sag var ordnet, så jeg dullede mig op, og slæbte min mand med til lidt social mingling.

Og det var fantastisk. Masser af mennesker, masser af musik og ikke mindst, masser af sprut. Alt for meget sprut. Så i morges da jeg vågnede, måtte jeg udtale mit sædvanlige, men ikke brugt i tre år, mantra: Jeg drikker aldrig mere! Jeg havde glemt hvor forfærdelige tømmermænd kan være.

F...! Jeg havde det skidt.  Hele dagen har jeg konstant prøvet at overbevise mig selv om at tømmermænd skal ignoreres, og det er egentlig gået okay. Mine forældre og ungerne skulle jo også have opmærksomhed, selvom min krop mest af alt havde lyst til at ligge under dynen hele dagen, med den sædvanlige ladning af cola og ostepops. Men jeg har haft alvorlige tilbagefald i løbet af dagen, hvor min krop har befundet sig en tilstand af kvalme, svimmelhed og mavekneb. Det er godt nok sjovt at være fuld, men slap af man betaler prisen dagen efter. Og jeg tænker bare, tænk dengang man var 22 og gjorde det næsten hver weekend. Jeg fatter simpelthen ikke at min krop har kunne klare det.

Nu vil jeg lægge mig under dynen og se resten af Spiderman 3, hvis ikke jeg er faldet i søvn så snart mit hoved rammer puden.



Fødselsdagskagen til total i orden fest