16. juni 2010

Min styrke er også min svaghed

I dag har jeg oplevet glæde ved at gå på jobkursus.
Ja, du læste sgu rigtigt. GLÆDE. Den havde jeg alligevel ikke set komme. Hvis man lige ser bort fra pauser og sludre-sladren med de andre kursister, er der bare ikke rigtig noget ved det her kursus der kan få mig helt derop hvor jeg vil karakterisere det som glædesfremkaldende...

Men i dag havde vi en underviser udefra, der i den grad bragte noget glæde ind i mit jobkursus. Hun skulle undervise i genren kompetencer og kvalifikationer, og det var intet mindre end fantastisk. Umiddelbart ikke en titel der kan få en i stødet, men vores underviser var inspirerende, havde masser af gode eksempler fra det virkelige liv, hun var anerkendende, og fagligt dygtigt, og en sindssygt dygtig formidler. Hun var helt eminent til at hjælpe med at få os selv til at finde vores kompetencer inden for forskellige områder, og hjælpe os med hvordan vi skal bruge de kompetencer i vores jobsøgning. Alt det kombineret med hendes smittende (ikke overfriske) humør, gjorde mig helt grundglad.

Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg valgte at være med til undervisningen, selvom det ikke var et krav fra jobkursets side, men jeg synes emnet lød interessant, og jeg tænkte at i dag kunne sgu være en god dag at lære noget nyt på, og det må man sige jeg gjorde.

(Heldigvis var det ikke Hulla Halløjsa der skulle undervise, det ville alligevel have været at strække den ;-)


PS. Sex and the City i går var en super fed film. Ikke ligesom 1'eren, men god underholdning lige i den rette SATC ånd. Så hvis du slet ikke kan få nok af SATC serien, og virkelig diggede den første film, så er det altså et must at man ser to'eren også.
Ikke alt der glimter er guld, men hvis det bare er diamanter, så er det også okay ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

If you show me yours, I'll show you mine!