Whatever works for you, is fine. Er det nu også det?

Når jeg læser klummer, kronikker og blogindlæg rundt omkring, synes jeg, at jeg spotter en tendens (eller har den været der længe, det er bare mig, der er sløv i optrækket?), der handler om at udstille sine uperfektheder, som var de faktisk perfektheder.

Det handler om frasen: "Whatever works for you is fine," og går vel egentlig ud på, at det man selv gør, er altid det rigtige. Vi skal ikke underlægge os speltkussernes klid-rants, vi skal bare gøre det, vi altid har gjort, og derefter ophøje det til det perfekte. For når nu, det er det, vi har valgt, så må det da være perfekt. Ikke?

Jeg er så uenig, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal starte...

Jeg er all in på sisterhood, og at vi ikke skal dunke hinanden oven i hovedet med det perfekte moderskab, eller at alt skal være lavet fra bunden, men at sige, at pulvergrød er rigtig mad, og at man har lavet nybagte boller, fordi man har æltet vand i en brødblanding, er alligevel at stramme den. I min optik.

Jeg synes, det er fint at man tager nogle valg, og står ved dem. Men at ophøje det til sandheder i søstersolidaritetens navn, er lige at tage den en tand for vidt.

Jeg bager rigtig meget brød selv, jeg kunne aldrig finde på at lave en pulverkage, og jeg køber parfumefri shampoo for det er det sundeste for miljøet (og heldigvis ikke særlig dyrt mere).

Men, og ja, der er altid et men. Til gengæld æder jeg så meget slik, og drikker så meget cola at mit korpus er galvaniseret indvendigt. Min mad er ikke økologisk, for det er der ikke råd til med kun én indkomst i husstanden, og mine børn tror, at der er mere end en fredag i ugen, siden de må få is både mandag, onsdag og fredag. De får plastikcraplegetøj Made In China konstant, og jeg er en røv til det med at overholde sengetider, for sådan er jeg. Men jeg ved da godt, at det ikke er perfekt, også selvom jeg siger det på den måde jeg gør. Jeg er ikke hellig. Jeg er lige som alle andre mennesker. Jeg gør, hvad jeg kan, og hvad jeg kan overskue, men jeg prøver ikke at ophøje det til andet end det det er. For noget af det er selvfølgelig ikke det, der er bedst for mig eller mine børn.

Nej, de skal da ikke have så meget sukker. Og ja, selvfølgelig skal vi da købe økologisk, det er sundere for mig og sundere for miljøet. For ikke at snakke om dyrevelfærd. Ja, vi skal da købe trælegetøj, i genneren, og tøj af økologisk bomuld.Og ja, de skal da i seng til tiden, og ikke se så meget fjernsyn.

Jeg synes at den her tendens med, at hvis bare man erkender, hvordan (hvor skidt?) det står til, så er det helt okay. For whatever works for you is fine.

Jeg kunne ikke være mere uenig.

Og hvis du nu vil have mig undskyldt.
Den der serie ser jo ikke sig selv, mens børnene leger selv udenfor. Vel?

Paradis creme

Jeg var i nede over grænsen ved Tyskland med nogle veninder for et par uger siden, og der var vi i et kæmpe supermarked for at proviantere.

I madafdelingen skulle jeg lige kigge lidt ekstra. Synes det er sjovt at se, hvad man kan få andre steder. De havde alt muligt jeg ikke kender fra Danmark, og selvom jeg ikke skulle købe fødevarer, kunne jeg alligevel ikke stå for PARADIS CREME. Så den røg med hjem, og forleden fik jeg så endelig bikset det sammen. 3 dl kold mælk, piske i 3 min og så på køl.

Alle der kender mig bare en lille smule ved, at jeg har en svaghed for nougat, så selvfølgelig valgte jeg den med nougatsmag. Der var ellers mange andre at vælge imellem, og jeg kan selvfølgelig ikke huske navnet på en eneste ud over chokolade og tiramisu.
Typisk. Men jeg husker det som om, der var virkelig mange forskellige (og mærkelige) varianter.

Min med nougat kom på køl og da jeg skulle smage på den, syntes jeg den var lidt for buddinge-fesen (surprise Anne, buddingen smager af budding), så jeg peppede min op med min all time favourite og tro følgesvend: flødeskum!
Og MUMS det blev lækkert. Helt perfekt faktisk.

Skulle dog have overvejet, at 3 dl mælk + pulver pisket op bliver til en betragtelig mængde. Så jeg har levet af budding i mange dage nu, for min mand gider ikke æde det og ungerne skal jo ikke bøde for mine fejl (med huller i tænderne ;-)

Må have fat i mere Paradis Creme. Uhm!


......

Slaskede pølsehorn?

Der blev foreslået at putte pølser i verdens nemmeste bolledej, så ungerne havde noget at gumle på senere i dag, når de skal på roadtrip til Sjælland.

Slaskedej til pølsehorn? Arh, hva?

Det skulle jo prøves og manner er det bare blevet en succes. En monster succes.

Faktisk er det så stor en succes at der nok ikke er nogen tilbage i eftermiddag når de tager afsted! Oops!
;-)

Lækker aftensmad med laks

Vi fik laks i går. Med grøntsagsris og yoghurtdip.

Opskriften kommer fra Kvickly, og vi har luret på den nogle gange. De har lavet nogle små opskriftspamfletter, hvor man så kan hente alle ingredienserne i nærheden, og gå hjem og lave maden på kort tid.

Og det smagte helt fantastisk. MUMS.
Maden har jeg ikke billeder af. Det nåede jeg slet ikke, men jeg kan da vise jer opskriften.

Bon Appetit

...

Julerier # 2

Fandt Camilla Plums bog "Jul" på biblioteket i går. Åh, den er lækker.

Camilla Plum er min madgudinde, og jeg ejer op til flere af hendes bøger. Den her er desværre ikke en del af min samling. Mon man skulle ønske sig den til jul :-)

Hendes 'hands on' tilgang til mad og hendes holdninger til mad og børn er lige efter mit hoved. Ordentlige råvarer, madlavning efter årstiderne og børn, der skal kunne spise det samme som de voksne.

Hun er min guru!

Et lyspunkt

Sådan her ser 2-årig dreng ud, når man har givet ham en tallerken med fire vingummier og en flødebolle på, og efterfølgende beder ham stille op til fotografering.

Seriøst.
Det er hans pokerfjæs det der...

Top cute!

Ruskomsnusk

Pasta, ostesovs og grøntsager, gratineret med ost.

Ummmmmm!!

Nogen gange er det bare det, der ser allerklammest ud, der smager allerbedst!

Hvorfor er det lige, det er sådan?

Man bliver aldrig for gammel til en sukkermad

Spiser sukkermadder og drikker cola light, mens jeg forbereder min undervisning til i morgen. 

Har du nogensinde smagt sukkermadder?

Jeg spiste det altid da jeg var mindre. Så luskede jeg i køkkenet efter skole og smurte toastbrød med smør, og dryssede sukker på. Og jeg forfalder altså stadig til dem den dag i dag. Min samvittighed bød mig dog at købe grovtoast ;-)

Er efterhånden ved at være oppe på 100 % ydeevne igen. Det er rart. Har fx sovet en hel nat uden at hoste, det var helt fantastisk at vågne op til.

Og så har jeg opdaget at jeg er sådan en der har brug for ro om fredagen. Læste et indlæg hos en anden skolelærerblogger, om hendes kæreste, der havde indtaget lejligheden fredag aften med alle gutterne, så hun flygtede over til sin skolelærersøster, der, ligesom hende selv, forstod vigtigheden af ro om fredagen. Og så gik det lige pludselig op for mig. Det er da det, jeg også har: brug for ro om fredagen. Efter en hård uge i skolen er slut, en uge med 22 undervisningslektioner, hvor man konstant er på, planlægning af undervisning (til 22 undervisningslektioner, phew!), møder, mennesker man skal forholde sig til, ting der skal gøres, huskes, skrives ned. 

Og så i fredags tog jeg til Nyborg, til fødselsdag hos min veninde. Og jeg hyggede mig, men jeg kunne godt mærke at jeg var træt. Sådan helt ind til benet træt. Så da jeg kom hjem, bad jeg manden putte unger, og gik direkte i seng, kl. 19.00. Sådan! Og sov til kl. 6.30 næste morgen. Det var virkelig tiltrængt.

Fremover skal jeg overveje hvad jeg ødsler mine fredage væk på. For det er en form for koble-ugen-af-og-weekenden-på  dag og aften for mig.

Gik i øvrigt glip af P3 Guld showet. Må vist se det på nettet en af dagene. Det plejer ikke at være et show man har lyst til at gå glip af.