Blogfuck? ExplorerFuck! SafariBliss!

Nå, men jeg har så ikke kunnet logge på blogger i noget tid. Så jeg har ikke rigtig kunne godkende kommentarer og har heller ikke kunnet svare på dem. Først troede jeg det var Blogger der var den skyldige, men da jeg opdagede at jeg godt kunne komme på via min telefon, tænkte jeg at der måtte være en anden grund så.
Så nu browser jeg i Safari i stedet for explorer, og voila, nu kan jeg udgive kommentarer, besvare og skrive nye indlæg igen.
Juhuuu.

Så hvad er der at fortælle?
Jo. Altså.
I får lige den hurtige opdatering.
I punktform.

• Min yngste søn var på skadestuen i går. Han faldt ned af en stol/køjesengen, og flækkede læben to steder. Han er blevet syet med et enkelt sting uden bedøvelse, og han var så trucker sej, at selv sygeplejerskerne måtte bøje sig i støvet. 

• I går havde jeg en samtale med en rigtig god kollega, som fortalte mig, hvor bekymrede de havde været for mig, mens jeg havde været syg (fordi de godt ved jeg er lidt stresset), at de var gået til ledelsen, og havde bedt dem om at passe lidt ekstra godt på mig. Det blev jeg simpelthen så rørt over. 

• Forleden bestilte jeg billetter til den L.O.C. koncert, som jeg egentlig slet ikke troede var mulig at komme med til. Måtte så grueligt meget igennem, før det endelig kunne lade sig gøre at trykke på 'køb'. Men nu er der bestilt to billetter til mig og Anja, og vi skal give den max gas. Jeg er i den syvende himmel. 

• Jeg har fire uger tilbage af min undervisning, og så er det sommerferietid. I de fire uger, er den ene sat af til lejrskole og den anden til idrætsuge, så reelt set har jeg to undervisningsuger tilbage, og i næste uge ryger der to dage til Kristi Himmelfart. (Behøver jeg at sige, at jeg næsten kan smage min sommerferie, så tæt på er den?)

• Min syvendeklasse eksisterer ikkei sin nuværende form til næste år, så om fire uger skal jeg sige farvel til dem. Jeg VED bare at jeg kommer til at tude, og jeg er så småt gået i gang med at forberede dem på det også ;-) 

• Scrolleren på min mus virker ikke, og jeg er ved at blive SINDSSYG. Nogen der har en ekstra liggende?

• I morgen skal jeg have begge drengene med i biografen alene, og se Brandmand Sam. Det glæder jeg mig helt vildt til. Er spændt på om Frej bliver til at holde styr på i den time det varer. 

• I weekenden er der Havnekulturfestival i Odense, VETO optræder på lørdag og jeg har ikke nogen at tage derned og set det sammen med? Det er virkelig træls. 

Der ligger også et indlæg på min iPhone med min nye hårfarve som skal postes, men udover det, så er I vist opdateret nu :-)

Slut med sut # 2

 Laust er slut med sut. Tror jeg. For det har, når man sådan skal gøre status efter en uge uden sut, været en lang uge. Der har været en frustrerende mængde gråd imellem. Natlig gråd. Ulvetimegråd. Inden-sengetid- gråd. Phew! Jeg har virkelig skulle opmønstre al den tålmodighed jeg nogensinde har været i besiddelse af. Hvilket kendere vil sige, ikke er ret meget, så det har været nogle hårde nætter, hvor jeg har brugt lang tid på at tale ham til ro, og overbevise ham om, at man godt kan sove uden sut.

I dag er det så præcis en uge siden vi frejdigt cyklede ned til suttetræet og hængte de små sataner op.

Og jeg tænker lige nu: "Er det virkelig kun en uge siden?"
De sidste to nætter har været fantastiske. Laust er blevet puttet uden vrøvl, og har sovet igennem uden at vågne grædende og insisterende på at få sutten igen. Han sagde endda en nat, at vi bare kunne køre ned og hente dem igen. Lige nu, klokken tre om natten. I think not, my son. Godnat!

I morges måtte han endda minde mig om at han havde sovet hele natten uden sut, og uden at vågne, så han kunne få den ros han selvfølgelig er berettiget til. I overflod. For jeg er bare så skide stolt af ham, og synes han har gjort det så flot.

Tvivlede ellers en del i starten, for jeg synes ikke man hører så meget om folk, der har problemer med at afvænne med sut, så jeg var sikker på, at der skulle gå en eller to nætter, og så skulle den ged være barberet. Havde ikke lige forberedt mig på, at der skulle gå fem.

Men det gik, og nu tror jeg godt vi kan erklære Laust værende uden sut.

Det kunne være meget værre

Jeg er her stadig.

Læser mest andres blogs for tiden. Havde ellers en aftale med mig selv om, at jeg skulle skrive et indlæg inden jeg gik i gang med min efterhånden imponerende lange liste af blogs, jeg følger, men det er lissom om at det er nemmere bare at læse de andres for tiden, end det er at blogge selv.

Ikke fordi der ikke er noget at blogge om. Synes bare at når jeg har tiden tid til det, har sofaen det med at sætte sig på ryggen af mig, og Ole Lukøje kaster grus i mine øjne. Æv. Men jeg vender stærkt tilbage, snart. Eller i hvert fald bare på et tidspunkt. Det lover jeg.

Indtil da kan I lige få en hurtig opdatering.

Er (i morgen) i gang med min femte uge af et ni-ugers vikariat som lærer for en 8.- en 9.- og en modtageklasse. Alle tre klasser er fantastiske, på hver deres unikke måde, og jeg nyder at undervise de unge mennesker. Deres nysgerrighed og interesse er stor, selvom de også gerne vil prøve at løbe om hjørner med vikaren. Heldigvis er jeg ikke allernederst i hierakiet. Tænker at tilkaldevikarerne har det lidt værre end mig. De mangler basisviden om de småting i hverdagen, jeg trods alt når at opfange på lærerværelset (ikke via intramail, så langt i hierakiet er jeg trods alt ikke endnu), så eleverne rigtig kan bilde dem ind at selvfølgelig må de da tage ud og heppe på skolefodboldholdet (not!), eller at Pelle/Sofus/Mads selvfølgelig er nye elever i klassen og derfor har ret til at være der når frikvarteret er slut (nej, den gik heller ikke i dag).

Min børn har det godt. Den yngste er begyndt at gå. Sådan for real. Og kunne rejse sig selv midt i ingenting. Inden så længe tror jeg sgu også han begynder at løbe. Har i hvert fald sjældent set nogen komme så hurtigt fra værelse til spisebord, når der bliver sagt 'Så der mad'...

Den ældste prøver (stadigvæk) grænser af. Og spørger om tusind ting. I sekundet! Og blander sig i alting. Det er uhyrligt, men sådan er det vist bare, så vi lever med det :-)

Den lille fyr spiser selv sine havregryn, og efterhånden

rammer 70 % munden, hvor det i starten var en

succesrate på omkring de 40 % :-)

Han siger heldigvis også nogle skønne ting ind i mellem. Den anden dag spurgte han ved morgenmaden hvem der laver menneskene. Host, sprut, hark... Hvad sagde du? Det er sgu de store eksistentielle spørgsmål vi har fat i herhjemme for tiden.

Nå, men de der engelskopgaver retter nok ikke sig selv, vel Anne...

Jeg må videre.

Stolt storebror har fået en rigtig cykel med støttehjul,
og stiller gerne op til fotografering (for en gangs skyld)