Inden vi tog afsted, havde vi overvejet, hvor meget bagage vi ville få brug for. Og til en tur i det danske sommervejr, er der ingen vej udenom; det hele skal med.
 |
| Klargøring af trailer til bondegårdsferie foregår i Cowboyvest og gummistøvler. |
Vi lånte farfars bil, og selvom den er rigtig god, ER den bare ikke særlig stor, så Karsten støvede den ombyggede CampLet af, og gjorde den rent sammen med Laust, så den var klar til alt vores habengut på ferien.
Turen til bondegården, der ligger 15 km udenfor Thisted i Nordjylland, er temmelig lang med trailer, så vi holdt frokost- og legepause ved Sallingsundbroen, hvor der ligger en lille rasteplads, hvis man drejer af.
 |
| Virkelig skønt sted |
Videre, afsted til gården, og vel ankommet, er det første Laust gør, at styrte over i legerummet og finde en traktor.
 |
| Jamen, den her traktor er altså virkelig fee' mor. |