Nogen dage er glasset altså kun halvt fyldt

Fx i dag, hvor jeg knokler for at nå det hele, men alligevel overspringshandler og gør hele hytten ren (mens manden er ude med drengene).

Dumt!

Set fra den lyse side, har jeg et virkelig fint hjem nu, og knapt så meget rod i hovedet. (Når mit hjem roder, så roder det også i mit hovede, og jeg har svært ved at komme i gang med arbejde. Kender I det?)

...

I've found the bright side. Or about being a winner

Det her skulle jo faktisk have været endnu et ynkelighedsindlæg af den trælse slags, hvor jeg endnu en gang brokker mig over min bihulebetændelse og det faktum, at de der tusinde issyle stadig holder technotrampefest oppe i mit kranium, men så var det, at jeg så mit navn poppe op hos Furhmann, og det viser sig jo, at jeg er en winner. Ja, altså, ikke at jeg har været i tvivl om det sådan generelt. Jeg ved godt jeg er sej. En vinder. Det siger min mor i hvert fald til mig. Og nogen gange også mine børn. Hvad? Tæller det ikke? Nå, men jeg er altså en vinder. Det ved jeg. Og nu er jeg en vinder med en pris. (Okay, det lød noget sejere inde i mit hovede. Seriøst. A winner with a prize. Kan I se det for jer? Nå, ikke.)

Yes, jeg har sgu vundet en give away. Igen. Det er jo helt vildt. Og det fedeste er, at det jeg har vundet, er noget jeg har været på udkig efter selv, men det er udgået fra forlaget, nemlig Annamettes egen bog: Min Mor bog. Og nu har jeg satme vundet den. Armen, det er jo helt fantastisk, og jeg kan slet ikke få armene ned.
Jeg skylder jer vist også et billede af den seneste give away, jeg vandt ovre hos A+K. Når der kommer dagslys, skynder jeg mig at tage et ordentlig billede, så I kan se det. Det var nemlig en fin præmie, som jeg ville give væk til en anden, hvis jeg vandt, men nu er den ankommet, og jeg synes faktisk hellere jeg vil beholde den selv ;-)

Åh jo, sådan er jeg.

Har fx også lige købt en fantastisk hjertering på forårsmarkedet til mig selv, og så tænkte jeg, at min søster da også skulle have sådan en fantastisk hjertering, så jeg købte en til hende også, i den fineste babylyserøde farve (for sådan er hun), men da jeg så kom hjem, synes jeg jo faktisk også lidt, at jeg var sådan en der kunne lide fantastiske babylyserøde hjerteringe, så nu bruger jeg den selv. Auch. Må man godt det? Altså, købe noget til andre, og så bruge det selv, fordi man fortryder? Det er jo ikke ligefrem fordi jeg væltede ned i nærmeste smykkebutik for at købe en ny gave til hende, vel!
Jeg synes vist selv den er lidt lakrids.
Jeg tror jeg viser hende ringen, når hun kommer på lørdag, og hvis hun kan lide den, får hun den. Hvis ikke, beholder jeg den selv.
Fair deal?
Så er jeg ikke den onde, grådige storesøster mere?
Tak!

Yep, that's me!
Foto nakket her