Gult opvaskestativ med den skønneste lyserøde underbakke, 20 kr.
(Den skulle jeg have købt nogle flere af. De holder jo ikke for evigt sådan nogen... Det sidste bras jeg havde fra Kvickly, gjorde i hvert fald ikke...)
Julekort, 2 for 10 kr.
Den skønneste lille toilettaske med blomsterfor, 25 kr.
(købte storesøsteren sidste gang, så denne gang måtte jeg have den her også)
Et sæt opbevaringsbøtter med kirsebærmønster på i min, for tiden, absolutte yndlingsfarve: petroleumsblå, 40 kr
Seks lange skeer med fantastiske mønstre på, 20 kr
En weekendtaske med hjul og håndtag, 50 kr.
Den er så stor, det fatter I slet ikke. Der kunne være en mindre afrikansk landsby i den taske der.
Hvad jeg så synes om RICE lagersalget? Jo, altså... Generelt lidt slapt. Har ikke så meget at sammenligne med, andet end for seks måneder siden, da jeg var der sidst, men jeg synes at priserne var skruet en tand op i forhold til sidst. Den toilettaske jeg købte nu her, kostede fx en femmer mindre for seks måneder siden. Så kan man synes jeg er nærig, men når man holder lagersalg, skal det sgu være så billigt, at man føler man får tingene smidt i nakken. Og sådan havde jeg det slet ikke. Havde det sådan sidst de holdte, og der havde jeg så kun 200 kr med at shoppe for. Øv. I år havde jeg taget mere med, men endte med at bruge 190 kr.
Valgte kun de ting jeg synes, var prisen værd, og måtte derfor undvære en del lækre ting, men som jeg synes var for dyre.
Nu, hvor jeg regner på tingene, tror jeg også de har snydt mig for 25 kr.
Gad vide om det er dem eller mig, der har regnet forkert?
Min Pakhus16-julemarkedsshopping kommer i morgen. Hæng på, der er virkelig nogle gode sager der.
PS.
Og så er jeg begyndt at brodere. Skal nok vise mit WIP frem (Work In Progress; det siger alle krea-damerne i hvert fald det hedder, så det skal nok passe ;-) snarest. Men lov mig, at I ikke griner af mig...
...




