18. januar 2013

Små pip hen ad vejen...

Det er meget hyggeligt med små pip.
Er ikke sikker på, at det bliver til meget mere, men it'll do for now...

Siden sidst har jeg:

- holdt jul uden mine børn (hvilket ikke var så slemt som forventet.)

- råbt noget mindre af mine børn, hvilket var mit nytårsfortsæt. (Om jeg råber mindre af mine elever, må du spørge dem om. Babysteps ;-))


- sammen med min søster, skrevet en tale til en god barndomsven, der efterfølgende har erklæret det sit livs bedste gave (jeg er stolt af mig selv...)


- glemt min bedste venindes fødselsdag, kun kort tid efter hun gav mig et los i røven for ikke at være der nok (flot Anne, det kostede mig blomster og chokolade. Jeg tror, at jeg er tilgivet, men det var sgu ikke ok!)

- fået en ny veninde på mit arbejde, som jeg skal til fødselsdag hos i weekenden. (Indtil videre har jeg i hvert fald scoret 3-4 tætte veninder på det dersens arbejde. Cool altså!)

- lagt ny neglelak mindst hver tredje dag. (Fik jeg sagt at jeg er afhængig af neglelak?)

- købt mindst tre par nye sko (og lidt mere, hvis min mor ikke læser med ;-) Fik jeg sagt, at jeg er afhængig af sko? ;-))

- spinnet mere end 10 gange i det fitnesscenter jeg har været medlem af siden oktober, uden at komme (og jeg har været rockersej til det.)

- Tabt 5 kg, taget tre på igen og tabt et enkelt. (Det går den rigtige vej...)

- overvejet om mon ikke det går nogenlunde som det skal, når man ser bort fra, at jeg står midt i en træls skilsmisse... (Jep, nogenlunde, kan jeg godt gå med til... )

Hvordan går det i Blogland?