Så er Frej sgu startet i vuggestue. Min lille bitte, bitte baby (på 13 kg og med kæmpe flæskelår) er startet i vuggestue, og jeg har håndteret det rigtig flot.
Frejs plads inde hos "Rumpenisserne"
Men det kunne Karsten ikke, da han jo også er i aktivering, så jeg tog afsted med ham tirsdag i sidste uge, og vupti, var vi i gang. Første dag var vi et par timer. Vi nåede at lege udenfor og være med til frokostsession. Allerede dagen efter, onsdag, var han alene nogle timer, efter jeg havde været der sammen med ham en times tid. Torsdag afleverede jeg ham kl. 9 og aftalte med pædagogerne, at de kunne ringe når han vågnede efter middagslur, så kunne jeg hente igen. Der var ingen der ringede, og jeg tænkte at han måske var blevet lagt sent, så kl. 14, da jeg ikke selv kunne trække den længere (skal jo være i Netto kl.15), gik jeg derned, og fandt min søn storgrinende i sandkassen, med en mundfuld sand i kæften, og en mere på vej. Så er stilen ligesom lagt, og knægten faldet til. Fredag afleverede jeg ham bare og gik, og hentede igen klokken to, uden den store palaver.
Frej i vuggestue første dag
Er det mig, eller er min søn bare lige totalt cool til at gå i vuggestue? Jeg bilder mig selv ind. at det gør det nemmere, at storebror også går dernede, og passer godt på ham, så er der da i det mindste noget, der virker velkendt. Og storebror passer virkelig godt på ham. Faktisk så godt, at når børnehavebørnene bliver kaldt ind, så spørger han pædagogerne, om de ikke lige skal tage Frej med op også så ikke nogen glemmer ham. Laust er åbenbart vildt bange for at nogen glemmer Frej ude på legepladsen?!
På fire indkøringsdage, har Frej ikke grædt en eneste gang, jeg synes det er sÅ flot. Laust har til gengæld tudet nogen gange, og har ikke kunnet forstå at mor skulle med Frej ind, når nu han selv skulle være ude på legepladsen. Og manner, hvor kan jeg godt forstå ham. Når mor pt. er en han ser om morgenen fra 7-9 og igen fra 14.00 - 14.45, så er det da klart han savner sin mor, og er lidt ekstra mor pylret.
Puha, jeg glæder mig til at få overstået den her uge, og vende tilbage til normal rytme.


Hej søster
SvarSletDet er så godt gået af den seje gut... Rigtig dejlig at læse at det er gået godt og han er faldet til.
Håer du snart finder det job altså! Og ellers må du du rykke periferien længere ud endnu (mod nord øst) ;-)
Knus lillesøster
Ha ha ja, jeg har jo allerede rykket periferien mod nordøst, bare ikke helt så langt som jeg ved du kunne ønske dig ;-)
SvarSletÅhrrr, vuggestue-start. Det er altså stort. Og sejt gået, at han er så dygtig til at falde til. I længden tror jeg egentlig bare, at du skal prise dig lykkelig for, at indkøringen går rimelig hurtigt - i Øglens vuggestue anbefaler de en indkøringsperiode på 14 dage så'n helt af sig selv, og selv om jeg godt kunne afse tid til det dengang, så trak det altså virkelig tænder ud. Vi startede med 1 time de to første dage. Hvor jeg også var der. På tredje dag skulle hun være der 30 minutter (MINUTTER!) alene. Og så 45. Og så fremdeles. Snåååårk!
SvarSletHeldigvis gik det godt og alle er glade den dag i dag, men dengang var jeg gånnåk lidt træt af det. :-)