Lige indtil for tre timer siden, hvor det gik op for mig at jeg har glemt at finde på udklædning til den forårsfest (!) de så holder i morgen. Udklædning tænker du, er det så ikke en fastelavnsfest eller hvad? Åbenbart ikke. Men jo, vi er enige. Det er sgu da bare en fastelavnsfest. I forklædning (ha ha, fik I den?). Men jeg synes, det er irriterende, for man må ikke komme som Spiderman og Buzz Lightyear (som jeg kan købe i BR, og dermed undgå det krea-ish, som vi jo efterhånden har etableret ikke lige er mit felt). For de små skal jo ikke konkurrere på udklædningen, og det sidste nye, siger de dernede, når jeg henkastet nævner mine ikke eksisterende evner udi krea kunsten. Så er det bare lige, at jeg ikke forstår årets udklædningstema. Folkeeventyr.
Når jeg sådan lige googler det, og finder en hjemmeside med kun Brødrene Grimms folkeeventyr, så nævner jeg lige i flæng: Askepot, Rødhætte, Havfruen, Klokkeblomst/Rapuntzel, Snehvide, Tornerose og Tommeliden. Juhuu. Det er da nemt nok. Hvis.man.havde.en.pige! Og det bliver da i hvert fald slet ikke en konkurrence i, hvem der kan have den fineste udklædning, for der er jo ikke nogen af de her folkeeventyr der er blevet filmatiseret/animeret, og dermed kan købes i BR version. Neeeej, da. Er jeg ironisk nu? JA for helvede. For jeg har en dreng, og der er der altså ikke lige så skide meget at vælge imellem.
Jeg har dog fundet et eventyr med en kat i, (som også ender med at blive til noget med en prinsesse. Så meget for ikke konkurrerende udklædning. De bliver jo ikke andet end en flot dullede prinsesser hele bundtet), så det bliver han i morgen. Med ansigtsmaling, på den virkelig fesne måde. Måske når jeg at klipse to stykker stykker trekantet pap på en hårbøjle (som han alligevel ikke gider have på), men så er jeg også virkelig overskudsagtig. Så lad os nu se hvad det ender med.
PS. Du må i øvrigt ikke snyde dig selv for det helt fantastiske folkeeventyr De Syv Ravne. Det er et af mine absolutte yndlings. Smukt, trist og sørgmodigt, men selvfølgelig med en happy ending. Jeg elsker eventyr.
PPS. Stod forresten, nu jeg kommer i tanke om det, i samme dilemma sidste år. Prøv bare at læse med her om Lausts tarvelige udklædning som farlig tiger. Og her om da Laust kom hjem igen og havde været farlig tiger, uden nogen havde kommenteret über nederen udklædning. Jeps. Måske min katteudklædningside slet ikke er så dum endda :-)
| Jeg sagde jo, den var tarvelig. |
He he, måske tarvelig, men cute unge og god historie. Hvad sker der for det Steiner der? Fair nok med holdninger, men hvis det er skjulte af slagsen, så står man lidt af...
SvarSletKunne ikke være mere enig.
SvarSletHar dog ræsonneret mig frem til,at for lige netop den institution, der har verdens mest fantastiske personale, sluger jeg gerne en kamel eller to.
Det bliver sgu også lige langhåret nok til min stil, det der Steiner-halløj (selv om jeg er lidt af en klidmoster). Især når det ender med at afføde de samme problematikker som i en helt almindelig dansk leverpostejsinstitution, bare på en lidt skjult, bagvendt måde. Men du har ret, man sluger gerne nogle kameler, hvis alt andet ved institutionen bare er fantastisk. Sådan skal det nok bare være :-)
SvarSletJeg har i øvrigt lige afleveret Rullepølsen i børnehave i et 200% syntetisk Tigerdyr-kostume, indkøbt i BR, og kunne med et enkelt blik på de andre børn konstatere, at de andre forældre havde været lige så dovne/ukreative som os. Der var masseproduceret polyester over hele linjen! Hvilken lettelse!
Øglen går også i Steiner-institution, men de kører vist en antroposofisk light-version, for de holder fastelavn. På mandag. Hvor vi har fået at vide, at børnene godt må komme udklædt, "hvis de har lyst". Well - Øglen er to, så det der med lysten, det svinger mere eller mindsre fra sekund til sekund. Så jeg tror bare, at vi leger, at hun har lyst til at blive klædt ud. I et usandsynligt u-Steinersk giraf-kostume. Som vist ikke skal alt for tæt på de levende lys, hvis hun ikke skal futte af.
SvarSletEr enig med Lykke (og dig) i, at det godt kan blive lige lovlig langhåret, og vi valgte da heller ikke institutionen ud fra filosofien, men ud fra, hvor vi kunne få plads (så grundige og bekymrede forældre er vi nemlig), men vi (og især Øglen) er SÅ glade for den. Og vi er endda begyndt at købe Steiner-legetøj til Øglen af og til. For hun elsker det. Og så synes jeg egentlig, at det er meget rart med den ro, der ligesom er over vuggeren. Ved ikke, om det har noget med Steiner at gøre, men synes deres eventyr-trip, dæmpet lys og guitar-musik er ret cool :-)
Øglemor: Jeg bilder mig selv ind at roen er helt særlig for steiner. Vi har den helt samme ro nede hos os, og jeg har aldrig hørt andre nævne den (i almindelige institutioner, om man så må sige)...
SvarSletBonus for jer, at de så kører light versionen. Nede hos os praler de også med at være ret moderne, nu må ungerne fx gerne have en bold med når de er på engen og lege, men IKKE i selve institutionen. Det er da en start.
I øvrigt dejligt at vi begge er sådan nogle super seje forældre der vælger ud fra hvad vores børn har bedst af ;-D og ikke hvor der lige var plads/madordning... haha.
LYKKE;
SvarSletJa det bliver også lige langhåret nok til mig, til tider. Men som sagt, så sluger jeg gerne en kamel eller to, for nogen gange, når jeg har hentet mine børn, og i øvrigt snakket sludder sladder om børn og andet sjovt med goggerne i noget, der ligner halve og hele timer, så er det lige før jeg tuder af lykke. De er simpelthen så fantastiske dernede.