Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Eller: Op på hesten, opdatering.

Så meldte jeg mig lige frivilligt til at cykle i Netto, efter vi havde spist. For at handle ind. Så dagen i morgen ikke bliver så presset.

Big mistake.
Huge.

Har så handlet godt ind, inkl. tre pakker flødeboller til femteklassen, som jeg skylder helt fra før vinterferien, og da jeg kommer ud til min cykel... Ja, flad er den ikke. Næh, du. Jeg har kraftpedervæltemig glemt nøglerne derhjemme. Fuck, shit, pis. Det er fandme røvirriterende at stå dernede med rygsækken fuld af varer og tre pakker flødeboller i cykelkurven, og så opdage, at de nøgler der ellers altid ligger i lommen (altid, siger jeg dig!), ikke er der. 

Jeg blev simpelthen så hidsig, at jeg marcherede i noget der kunne have lignet kapgang hele vejen hjem. Eller, det vil sige, først tudede jeg lidt i afmagt over, at jeg nu skulle gå hjem, og gå tilbage og hente den. Og så blev jeg hidsig igen, og vendte snuden hjemad. Marcherende. Heldigvis er hjem kun 900 meter væk, men alligevel. For fanden mand. Vel hjemme, fuld af energi efter eksplosiv gåtur, hopper jeg i løbetøjet (som ikke har været på siden maj, tror jeg nok) og løber ned i Netto efter min cykel. Uden at stoppe. Ja ja, den er skisme god nok. Jeg. løb. hele. vejen. i. Netto. uden. at. stoppe. Du er ikke imponeret, siger du? Nå okay, hvad nu hvis jeg fortæller dig, at jeg kan blive forpustet af turen op af trapperne til overboen? Er du imponeret nu så? Aaamen, det tænkte jeg nok.

JEG er også imponeret. Virkelig imponeret. Så imponeret, at jeg tænker, det må jeg gøre igen. Onsdag? Man skal jo lige give musklerne tid til at restituere eller hvordan det nu lige er.

Kunne muligvis godt have set sådan
her ud undervejs på løbetur til Netto.
PLUS løbetights. Ydrk!