14. januar 2011

Bodegamutter Anne in da house

Det hjælper ikke at gå tidligt i seng, når kroppen (halsen) kompenserer ved at ligge og hoste hele natten, så man alligevel ikke får noget ud af den ekstra søvn man havde tænkt sig. kl. 5.19 kapitulerede jeg, og satte mig op og sov.

Jeg er kraft-peder-vælte-mig, træt af at være syg. Det er lige som om det aldrig rigtig holder op.
Min hals gør ondt. Bare ikke hele tiden. Belejligt nok, når man nu har valgt at raskmelde sig.
Mit hoved gør ondt. Bare ikke hele tiden. Med jævne mellemrum i løbet af dagen, så man rigtig kan sidde og føle sig ramt, når man forsøger at få sjetteklassen i engelsk til at makke ret (Hvilket de heldigvis efterhånden gør ;-).
Jeg hoster. Som en bodegamutter, der har røget 40 røde Cecil om dagen i hele sit voksne liv. Og det gør jeg mere eller mindre hele tiden. Og det er fandme irriterende, for den forløsning man som regel får af at hoste, ja, den sidegevinst eksisterer ikke hos mig, og så må jeg hoste igen. *host host*

Nå, men jeg napper mig lige en tudekiks mere, og så ses vi jo nok på den anden side engang.

1 kommentar:

If you show me yours, I'll show you mine!