Om pinligheder og en fin veninde

Det her skulle have været et billede af min veninde, som jeg har nydt seks fantastiske timer sammen med i dag. Men af en eller anden grund, er det det her det eneste billede, der er taget i dag, og det endte med at være af mig, så det får I. (Synes også det er lidt pænt, faktisk, og ekshibitionisten inde i mig, vil jo gerne dele, ikk ;-)

Vi har shoppet (mest hende), spist (mest mig) og snakket (til overflod, begge to), og det var helt fantastisk, for vi har ikke set hinanden i noget der minder om hundrede år, sådan cirka. Hver eneste gang vi har haft en aftale, har hun eller jeg skiftesvis måtte aflyse på grund af sygdom, så da det endelig lykkedes i dag, var gensynsglæden stor. Kæmpe stor.

Og hun havde goodies med til mig. Neglelak. Rouge. Monki tee. Småfolk kjole og haremsbukser. Adidastrøje til Frej. Toy Story perleplade (!) Eurowoman. Alt sammen überskønne ting.
Men det skønneste var nu, at få lov at se hende igen.

Egentlig ærgerligt jeg ikke fik taget et billede, for når jeg fortæller den næste lille pinlighed, vil I alle sammen tænke: "Jamen hvordan så hun da ud?"

Det skal jeg fortælle jer. Hun er blevet langhåret siden sidst. Så langhåret faktisk, at jeg næsten ikke kunne kende hende igen, og da vi stod nede i SuperBrugsen, hvor jeg skulle have nogle småting med hjem, var jeg ved at skælde hende ud, fordi jeg troede hun var en fremmed kvinde, der var ved at tage de forkerte varer. Og hun grinede så højt, at hele butikken ikke kunne undgå at lægge mærke til optrinnet. Såååååå pinligt! Shit mand. Tænk, at jeg ikke engang kunne genkende min egen veninde... Det var fandme flovt.