Mors dag

Åh, jeg orker det næsten ikke...
Mors dag, fars dag, Valentines Day.
Udvalgte dage, hvor vi rigtig kan købe os fattige i påskønnelser, så vores nærmeste virkelig forstår, at vi elsker dem.

Hvor er det tåbeligt.
Jeg sender blomster til min mor, når jeg vil, for jeg elsker hende hver dag. Rigtig meget endda. Og jeg kan købe elektronikdimser til min far, hvornår det skal være, han i sær, er da hamrende ligeglad om han får dimsen d. 5. juni, eller any other day.
Og jeg tror faktisk ikke, at jeg elsker min mor mere hvert år den anden søndag i maj, nok nærmere tværtimod, for jeg bliver så irriteret over, hvor opreklameret det kan blive, at det knurrer helt ned i maven på mig.

Min mor og far er aldrig i tvivl om, hvor meget jeg elsker og holder af dem. De ved godt, at jeg bliver virkelig, virkelig glad, når de gider komme hele vejen til Fyn for at passe mine unger, så jeg kan gå til fest med min mand. De ved også godt, at jeg er ved at dø af taknemmelighed, når de køber sko til mine børn, fordi vi ikke har så mange penge. Og de ved også godt, at jeg ville give min højre arm for altid at have dem i mit liv, (jeg har sagt at udødelighedspillen snart kommer) for jeg kan ikke undvære dem.

De ved det, fordi jeg fortæller dem det. Og så behøver der fandme ikke følge for 300 kr blomster med, bare fordi InterFlora har bestemt sig for at udnytte situationen.

JEG SIGER NEJ.
Jeg gør det (heller) ikke i år.
Slut punktum.