Jeg bliver helt træt ved tanken

Jeg var til 85 års fødselsdag i weekenden. Min elskede mormor fyldte år, og hendes børn (inkl. min mor) havde samlet sammen til en ordentlig fest, med mad, drikke og hele svineriet. Fantastisk.

Min mormor er det sejeste menneske i verden. Hun ligner måske en på 85, men inden i er hun 30... Hun fortæller frække vittigheder, så en sømand må rødme i skægget, og hun elsker at være midtpunkt for en fest, selvom hun selvfølgelig aldrig ville indrømme det. Der har altid været fest og farver i min familie, og skal der holdes noget, får den hele armen, med tre retters menu, og cognac til kaffen. Således også i lørdags. Og det var en fest. Min mormor sad nede for bordenden og tronede, og der blev holdt de fineste taler for hende. Min onkel, hendes søn, holder en fin tale og fortæller, til min store overraskelse, at min elskede mormor ikke var sikker på at overleve det nye år (åbenbart pga. livslede, hvorfor er der ikke nogen der fortæller mig noget?), men at han er glad for at hun er her endnu, og senere holder hendes søster en tårevædet tale, og siger at hun håber på at beholde sin søster i mange år endnu, og at man nu til dags jo bliver 100 år...

Hertil udbryder min søster spontant: "Ja, jeg bliver helt træt ved tanken"...

Sådan! Kommentaren i verdensklasse til en dame på 85, som vi lige har fået af vide, ikke er særlig glad for sit liv. Den sad sgu lige i skabet. En smule tragikomisk.
At min søster ikke har sovet en sammenhængende nats søvn i alt for mange nætter nu, pga. baby med ondt i ørerne, kunne vi så ikke lige vide...


Afslutningsvis får I lige et billede af min smukke mormor

Mormor og mig.

PS. Datoer på billeder burde være ULOVLIGE.

Hvad er chancen lige for, at man nogensinde gider printe et ellers super fint billede ud, når man til tid og evighed skal kigge på otte selvlysende orange bogstaver nede i højre hjørne? (Det er så ikke mit kamera heller, inden noget skulle få lyst til at spørge.)