Vores bil er brudt sammen. Igen.
Første gang var mens vi var på Sjælland i julen sidste år, og vi opdagde at når man har noget med toppakningen skal der hældes specialvæske på køleren om vinteren, ikke almindeligt vand.
Vi fik den lavet af min søsters mand der opdagede fejlen, men så på vej hjem, var det forhjulet den var gal med. Det raslede og 'klonkede' på en meget mærkelig måde, så vi måtte have den til mekanikeren (efter den havde stået i vores indkørsel en måneds tid pga manglende kapital til vedligeholdelse af bil.)
Nu er forhjulet blevet repareret for ikke så længe siden, og vi gik i den tro at nu var den fin. Eller så fin som en Skoda Felicia Combi kan blive når den er fra 1998 og godt brugt.
Men vi tog fejl. Grueligt fejl.
I torsdags kørte Karsten, Frej og jeg i Bilka. Og ude af Bilka igen, installeret i bilen med barn i barnesæde, barnevogn klappet sammen i baggagerummet, og alle klar, parat, til start Vil.Lortet.Ikke.Starte...
Karsten prøver igen og igen, uden held. Han hiver lidt her og der i motoren, vi får hjælp til strøm, hvis nu det skulle være det, og vi prøver at skubbe den igang. Intet hjælper, og vi må pakke barnevogn, baby, indkøbsposer og andet habengut der ikke skal raides fra bilen, ud. Thank God vi havde barnevognen med, kunne I lige have set os, med poser, tasker og baby on the loose, i bussen? Jeg kunne ikke.
Så afsted med bussen og hjem og hente Laust. Nåede det heldigvis i god tid.
Bilen er afhentet og kørt op til mekanikerKurt, med hjælp fra en af min fars arbejdskolleger her på Fyn, Flemming. Tak for det, Flemming, du er en guttermand.
Så nu afventer vi bare endnu en økonomisk lussing, og oven i den overvejer vi endda et autohjælpabonnement, som om at få den repareret ikke var dyrt nok. Men tænk hvis vi havde stået i Århus eller sådan noget. Så får man sgu ikke bare lige trukket bilen hjem. Det er dyrt at være fattig!
Den Skoda er eddermame født under en uheldig stjerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
If you show me yours, I'll show you mine!