3. tand...

er på vej.
I overmunden. Og gummerne er røde og hævede, og han vil ikke spise så meget fast føde, men ellers klarer han det super flot. Ikke så meget piveri der :-)

Jeg bliver helt træt ved tanken

Jeg var til 85 års fødselsdag i weekenden. Min elskede mormor fyldte år, og hendes børn (inkl. min mor) havde samlet sammen til en ordentlig fest, med mad, drikke og hele svineriet. Fantastisk.

Min mormor er det sejeste menneske i verden. Hun ligner måske en på 85, men inden i er hun 30... Hun fortæller frække vittigheder, så en sømand må rødme i skægget, og hun elsker at være midtpunkt for en fest, selvom hun selvfølgelig aldrig ville indrømme det. Der har altid været fest og farver i min familie, og skal der holdes noget, får den hele armen, med tre retters menu, og cognac til kaffen. Således også i lørdags. Og det var en fest. Min mormor sad nede for bordenden og tronede, og der blev holdt de fineste taler for hende. Min onkel, hendes søn, holder en fin tale og fortæller, til min store overraskelse, at min elskede mormor ikke var sikker på at overleve det nye år (åbenbart pga. livslede, hvorfor er der ikke nogen der fortæller mig noget?), men at han er glad for at hun er her endnu, og senere holder hendes søster en tårevædet tale, og siger at hun håber på at beholde sin søster i mange år endnu, og at man nu til dags jo bliver 100 år...

Hertil udbryder min søster spontant: "Ja, jeg bliver helt træt ved tanken"...

Sådan! Kommentaren i verdensklasse til en dame på 85, som vi lige har fået af vide, ikke er særlig glad for sit liv. Den sad sgu lige i skabet. En smule tragikomisk.
At min søster ikke har sovet en sammenhængende nats søvn i alt for mange nætter nu, pga. baby med ondt i ørerne, kunne vi så ikke lige vide...


Afslutningsvis får I lige et billede af min smukke mormor

Mormor og mig.

PS. Datoer på billeder burde være ULOVLIGE.

Hvad er chancen lige for, at man nogensinde gider printe et ellers super fint billede ud, når man til tid og evighed skal kigge på otte selvlysende orange bogstaver nede i højre hjørne? (Det er så ikke mit kamera heller, inden noget skulle få lyst til at spørge.)

Argh!

Har et styks tophysterisk unge, der nægter, og jeg mener NÆGTER, at høre hvad mor og far siger i dag.

Sælges til højest bydende... (Eller gives væk, hvis ingen byder...)

:-)

Jeg siger sgu op!

Den her bog skal jeg læse.
Som i:
Den. her. bog. SKAL. jeg.læse.

Gunilla Bergensten: Familiens projektleder siger op.

Se bare hvad de skriver på Gyldendals hjemmeside.

Hvilke småbørnsforældre, og især hvilke kvinder, kender ikke de uendelige - skrevne som uskrevne - huskesedler over alt der skal gøres,ordnes, købes, aftales? Og skænderierne om, hvem der gør hvad? Hvem der husker - eller (igen) har glemt hvad ...?

En dag har denne bogs forfatter fået nok! Nok af at føle sig som familiens blæksprutte, dens overanstrengte projektleder der forgæves prøver at nå det hele og få alle ender til at mødes. Nok af de evindelige skænderier med manden. Nok af at blive stadig mere bitter, stresset og frustreret - og føle stadig mindre af den glæde og lyst, der var engang.
Læs om Gunilla Bergenstens kaotiske hverdag, og om hvordan hun sagde op - eller forsøgte at sige op - fra det job, hun aldrig har søgt og ikke engang føler, hun egner sig til.
En bog for alle kvinder, der elsker deres børn og deres mænd, men som er trætte af at være familiens projektledere og som har jagtet en forklaring og en løsning.

8. marts = Kvindernes Kampdag og ??

I går var det den 8. marts.
Og der er lige noget der er gået op for mig!
Vi havde bryllupsdag i går Karsten og jeg.
To år endda, og jeg opdagede det kun, fordi jeg fik en sms i morges fra et familiemedlem med et fint tillykke og undskyld forglemmelsen.
Hmm...
Flot Anne.

Oven i det, har jeg så opdaget at vi har giftet os på kvindernes kampdag.

Meget sjov tanke, at man har indgået noget så gammeldags og traditionelt som en pagt om ægteskab, hvor jeg oven i købet tog min mands efternavn, fordi mit eget var for almindeligt, på en dag hvor man skal kæmpe sin sag som kvinde.

Det er sgu ikke særlig kvinde-kæmp-din-sag agtigt.

Forårsfest i børnehaven 2

Lad mig opdatere:

Et styks glad unge omringet af fire andre børn pga. sej tigerhat da mor kommer og skal hente - tjek.

To styks pædagoger der ikke sagde noget om nederen udklædning - tjek.

Et styks glad unge der havde haft en fest på trods af sølle udklædning - tjek

Et styks lettet kontrolfreak af en mor, der snart burde indse, at nogen gange skal man bare slappe lidt af og lægge ansvaret fra sig - TJEK!

Forårsfest i børnehaven? Nope, didn't get that memo.

Vi er åbenbart røget af mailinglisten i børnehaven, så det seneste nyhedsbrev med beskeden om både forældremøde og forårsfest fik vi så ikke lige.

Jeg så en seddel i onsdags på døren i børnehaven om et forældremøde torsdag, og tænkte at de da godt nok var lidt sent ude med informationer om sådan noget. Så spurgte jeg oppe på stuen, og fik af vide at det havde stået i nyhedsbrevet som bliver sendt ud på mail.
Hmmm.. Jeg har ikke modtaget noget nyhedsbrev...

Jeg fik mailet lederen torsdag, fik nyhedsbrevet, og opdagede så der at der også lige var en forårsfest i dag fredag. Hvor børnene skal være klædt ud! Som skovens dyr og væsener. Eller, skal og skal. Det bestemmer man jo selv, men man gider da ikke være hende den nederen mor, der, sikkert som den eneste, ikke klædte sin unge ud til den fede fest i børnehaven, så jeg gik lidt i panik.

Og nu kommer undskyldningerne...
Jeg har hjulpet min veninde med hendes fagprøve onsdag aften (læs: nat, til kl. 4 faktisk), så torsdag var jeg ærlig talt lidt brugt. At vi så også lige skulle til forældremøde om aftenen, hjalp heller ikke just på kreativiteten, så da vi kom hjem efter forældremøde, gik jeg bare i seng, og tænkte at det måtte ordne sig om morgenen. Ting ordner desværre ikke sig selv, og da det blev morgen i morges, stod der bare ikke lige et fit og færdigt troldekostume og ventede på at Laust tog det på. Hvad gør man så? Man finder tigerhatten frem, og sender ham sted som farlig tiger. So far, so good. Ovre i børnehaven blev der dog sparket lidt til min dårlige samvittighed. Alle, og jeg mener virkelig ALLE, var klædt ud i de vildeste outfits. Trolde, engle, feer. De var så fine, og så kom Laust og var den farlige tiger med kun en hat på hovedet. Nogen af børnene spurgte endda hvor resten af hans udklædning var?!!!

Uh, jeg følte mig utilstrækkelig.

Jeg er spændt på at se hvordan det er gået med hans (manglende?) udklædning når jeg henter ham. Han har garanteret ikke lagt mærke til det. Det er jo kun mig som forælder, der bliver ved med at dunke mig selv oven i hovedet, med et eller andet perfektheds ideal om, at han skal have den vildeste udklædning, før det er godt nok.

Hula hop ring?

Min yngste har fået et legegulv i julegave.
Det er sådan et fint et i skum, med bogstaver på. Egentlig synes vi det havde været federe med et almindeligt tæppe, men knægten grovgylper, og vi fik anbefalet af sundhedsplejersken at anskaffe et legegulv, da de nemmere kan tørres af.
Så nu har vi sådan et...
Men se så hvad knægten kan:

Han piller bogstaverne ud og vikler sig ind i det resterende,

og laver sin egen lille hula hop ring.

Jeg tror snart vi skal have et almindeligt tæppe... Det andet der, det bliver noget rod i længden.

Zzzzzzzzzzzz!

Klokken siger 3.55. Jeg har rettet og skrevet opgave hele natten, og nu er jeg træt.
Især fordi det ikke var min egen opgave ;-)

Godnat.
Gad vide hvordan jobsøgningskursus kommer til at gå i morgen.
Uh. Jeg tør slet ikke tænke på det nu!

Stilhed

Der er stille på bloggen.
Det er egentlig ikke fordi jeg har travlt. Det er bare som om tiden tager røven på mig. Jeg er i aktivering 25 timer om ugen. Big deal. Men alligevel er det som om tiden flyver afsted, og lige pludselig er klokken otte og man har puttet de små og sat sig til at slappe af inden sengetid.

Jeg kan ikke blogge fra min computer i soveværelset efter 20.00, da Frej sover derinde. Han sover tungt, men desværre ikke tungt nok til, at jeg kan sidde derinde og klimpre i tastaturet imens. Karsten har sin computer i stuen, men han sidder tungt på den, og afgiver ikke så gerne magten, så aftenerne bruger jeg på at slappe af, og lure tv, selvom jeg hellere ville sidde foran min EGEN computer og blogge, uploade billeder, læse nyheder (og andres fantastiske blogs), osv.
Men, indtil Frej kommer ind på eget værelse, så bliver der ikke blogget nær så meget som jeg kunne ønske mig.