Sidder her, sidst på eftermiddagen, i en stol midt på gulvet, musestille. Begge mine børn sover sen middagslur, min mand er ikke hjemme, og gennem det åbne vindue kan jeg høre en nabo slå græs. Jeg tør ikke rejse mig af frygt for at gulvbrædderne knirker og mine drenge vågner, så jeg sidder bare her, fastlåst, musestille og nyder roen. Den monotone lyd af græsslåmaskinens snurren, er lige hvad jeg har brug for, for at slappe af og nyde stilheden. Paradoksalt måske. Men lyden skaber en form for trance i mit sind.
Endelig indfandt roen sig. Jeg har savnet den. Været rastløs, og tænkt på alt det der skulle gøres hele tiden. Nu er roen her.
Jeg tror det bliver en god sommer.
- Posted from iPhone
Dejligt med ro, det har jeg om noget også bare nyt i dag, og stilhed fås i den grad til musik. Nogle gange i hvert fald.
SvarSletHej Anne Lotte
SvarSletJeg sidder lige her og undrer mig over, at jeg først finder rigtigt frem til din blog nu. Jeg har været her før, men ikke meldt mig som fast læser...hvorfor mon? Nå, men nu ser jeg i hvert fald frem til at følge mere med. Og så fik jeg lige set billedet af Frej i sweatshirten. Sååå sødt :-)
Kh
Asli
Hej Asli.
SvarSletTak for den søde kommentar, og tak fordi du har meldt dig som fast læser.
Trøjen er et hit. Er vild med snittet og det super bløde materiale den er lavet i.
Ville sådan ønske jeg kunne sy selv, når jeg ser, hvad I seje kreablogdamer får lavet rundt omkring.
Men indtil videre er det godt at jeg har dig til at levere fede trøjer til Frej ;-D