Et billede af dig og din nærmeste ven
Disclaimer: Der er dømt tidlige 00'er nostalgi, og hestegrin længere nede. Du læser med på eget ansvar.
Jeg har været ALLE mine billeder igennem (arh, okay, næsten), og jeg har ikke et eneste af mig og min bedste veninde. Det er sgu for slapt, så når hun kommer næste gang, tvinger jeg hende ud i noget selvportræt med mobil, medmindre min mand er hjemme, så må han altså lige skyde nogen med det gode kamera.
Indtil da, må I nøjes med det her billede. Sakset fra min søsters Fjæs profil. Billedet er taget i Helsingør, dengang jeg boede på kollegie med fælleskøkken (og dermed fællesfester), og vi fyrede den af hver weekend. Cirka. Det var i øvrigt også i selvsamme køkken at jeg første gang rendte ind i min mand, og tænkte at han da var et ualmindelig lækkert stykke mandfolk. Senere viste det sig at han boede på samme gang som mig, faktisk lige overfor min dør! The rest is history, som vi siger. Og det er faktisk en god historie, for min mand var ikke enig med mig i, at vi skulle svæve på lyserøde skyer sammen, men den må du få en anden dag.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
If you show me yours, I'll show you mine!