Se, der bor busserne.

Vi  var med bussen i går, hele banden. Vi skulle ind til byen, og Laust æælsker at køre med bus.
Da bussen kom klappede han i hænderne og hoppede ivrigt op og ned, mens han råbte: "Nuuu kommer bussen!". Han gik ind foran sammen med mig, og jeg sagde han bare kunne løbe ind og sætte sig mens jeg betalte. Så det gjorde han. I en næsten tom bus, vælger han det eneste sæde, hvor der sidder nogen i forvejen. En middelaldrende kvinde, der heldigvis var til at snakke med. Hun hjalp ham op på sædet, og Laust kvitterede med at fortælle hende en masse spændende faktaoplysninger undervejs på busturen (som i øvrigt ikke varer længere end 7 min). Se der bor busserne. Derinde er banegården. Der kører en bil. Jeg har også en bil derhjemme. Og et tog. Jeg kan godt lide at køre tog.
Damen  var helt solgt i Laust, og så næsten ærgerlig ud da hun skulle af på banegården. Vi skulle to stop videre, så jeg foreslog ham, at han kunne sidde ovre ved mig det sidste stykke, men næh, det behøvede han ikke. Jeg sidder fint her mor. Og så skyndte jeg mig altså at tage et billede...

Se mor, den der bus er den

samme som den vi kører i.