29. november 2011

Tanker om hækling og andet godt

Nu med billede!



Nå, men den der fantastiske weekend... Den har så varet indtil i dag, i form af omgangssyge og en sygemelding fra arbejde. Ikke lige med i mine planer. Men men. Sådan er det, og jeg har overgivet mig til lokummets herligheder. Derude kan man både læse og tjekke telefon uden at blive afbrudt. Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget (høhø).


Burde være klar til i morgen, hvor jeg har en maratondag af dimensioner. Undervisning. Skolehjemsamtaler. Et julearrangement. Jeg er heldig, hvis jeg er hjemme klokken ti i morgen aften. Godt man ikke har så lang dag torsdag (og skemafri fredag).

Mens jeg hænger ud herhjemme (på lokummet), har jeg fundet mig en beskæftigelse, man ikke behøver tænke så meget over. Jeg hækler. Eller, det vil sige, jeg er ved at lære mig selv det, og jeg er ikke sikker på, at de masker jeg laver, findes i en bog, men pænt er det, og lige nu går det fremad. Og lige ud. Og hvem ved, måske kan jeg sy det lange lige stykke sammen til et mobilcover. Det skulle være så moderne ;-)

Gad helt vildt godt at lære noget rigtig hækling. Og hvis man lige havde 300 kr og spandfuld benzin, skulle det være den her workshop man skulle lære det på. Kunne være SÅ fedt!

Billeder? Tjoo. Måske senere, hvis I lover ikke at grine...!

26. november 2011

25. november 2011

Havregrynskager

Uhm, har fundet en opskrift, der er super nem at gå til, og som giver et skidegodt resultat: http://unikarina.dk/kokkenliv/lærkre-sprøde-havregrynskager/
Tjek dem ud hos UniKarina.

Har tænkt mig at tage denne her portion skridtet videre og iklæde dem lidt smeltet chokolade. Billedet i indlægget er fra den første portion, jeg lavede :-)

Skal nok komme med billeder hvis Projekt Havregrynskager med Chokolade bliver godt :-)

God weekend.
Min bliver fantastisk. Kan ikke blive andet, når man skal til julefrokost med de gamle kolllegierotter i et stråtækt bondeidyl, på landet hos en kok, mens ungerne bliver passet natten over af gode venner.

Life is good!

22. november 2011

Starstruck? Nej. Det ville sgu være for pinligt.

Og nej, jeg er ikke sådan rigtig tilbage. Bare fordi selveste Fru Z, som jeg er kæmpe stor fan af (ja, altså, hendes skrivemåde, jeg er jo ikke en eller tosset stalkertype), har spurgt, om jeg ikke snart skulle blogge lidt igen.
Jeg mangler bare et sted at losse lidt halløj af. Og facebook er bare ikke helt nok. Tror jeg. Jeg mærker lige efter. Og ser, om den nye blogger app og jeg kan blive gode venner.

Skulle man være så heldig ...

at den nye blogger app virker?

Så vil jeg bare lige sige, at det der WordFeud er totalt afhængighedsskabende, og jeg bliver rødglødende af raseri, når den ikke vil godtage mine ord.

22. august 2011

PAUSE

Will be back. Eventually!

Hver ting til sin tid.


Jeg kan ikke få blogpress til at virke på min iphone, og jeg uploader 90 % af mine indlæg derfra. Det betyder, at jeg i rigtig lang tid ikke har blogget.

Samtidig har jeg gået med tanken om at holde en lille pause, og genoverveje min blog. Jeg er ikke anonym, men nogen gange har jeg lyst til at skrive ting, jeg ikke kan, netop fordi jeg ikke er det. Ting om arbejde, familie, venner, opdagelser, oplevelser osv.

Det er det evige dilemma.

Så lige nu holder jeg bare en lille pause, og så må vi se om trangen til at blogge dukker op igen.

Jeg læser selvfølgelig stadig med hos jer. Dog ikke så ofte som før. Der er andre ting i den virkelig verden, der trækker i øjeblikket, og de skal have den tid de fortjener.

So long

// Anne Lotte

8. august 2011

Bondegårdsferie # 5 - Turene


Masser af tæer blev dyppet.

Frej var ikke helt tryg ved det vand der. Det er hans mor heller ikke, så han har det ikke fra fremmede.

Skal du klippes, så er det da her du skal hen. Ligger i Thisted ;-)

Der chilles på de nordjyske landeveje.

Surftown no.1: Klitmøller. Super hyggeligt sted, som vi glemte at tage billeder af. Flot!

Forsøger at modeblogge. Havde jo købt den der blå blazer, som skulle foreviges. Gik ikke skide godt.


Smukt på Agger Strand

Solnedgang på Agger Strand. Så smukt.

Træt lille fyr.
Hver gang vi kørte bil, faldt de begge to i søvn.
Vi har nemme børn.


Det der med at køre bil, var bare det sejeste man kunne få lov til.

Vi blæste helt væk i Nørre Vorupør

Stormvejr i Nørre Vorupør



Hjælp mor, jeg blæser væk.

Man kunne finde mange fede ting på stranden i Nørre Vorupør. Ingen af de små turde dog røre ved det, så det var bare mig og Karsten der stod og sagde ih og åh.

Støttepind?


Derfor elsker vi (drengene) Nørre Vorupør



<><><><>
<>
<><><><>
Se mor, ingen hænder, ingen tænder!




Mere solnedgang i Agger. Nu med iPhone skygge i fjæset. Elsker I ikke bare at jeg er så dygtig til at tage billeder!

7. august 2011

Om at have et standpunkt til man tager et nyt...

For ikke så længe siden var der en i min feed på Facebook der skrev:

Norge er som Danmark og har max 16 års fængsel (Livstid). Så med 92 sjæle på samvittigheden ser regnestykket ud som følger (16x92 + 21år = 1493 års fængsel). Det koster ca. 40.000 kroner for staten at have en fange i fængsel i måneden. Lever han 60 år bag tremmer koster det samfundet 28,8 millioner skattekroner at lade ham leve videre. Kopier dette til din status hvis Anders Behring Brivik bør dømmes til døden..


Altså, man kan sige meget om den slags statusopdateringer, både omkring stavefejl, og om at have sine fakta i orden (og om hvor træls de generelt egentlig bare er), men det er ikke den retning vi skal i (ikke ligenu i hvert fald). Det jeg vil sige med den er, at jeg faktisk erklærede mig uenig, ud fra det synspunkt, at retfærdighed ikke handler om øje for øje. Det er muligt, at der er noget religionsundervisning, der er sevet ind her. Vend den anden kind til og alt det der jazz.

Men.

Der er altid et men.

I dag skulle jeg hente min veninde på banegården.
Jeg er i god tid, og får fat i et eksemplar af fredagens MetroExpress.
Der stod noget på forsiden om elever og karakterer i folkeskolen.
Jeg er lærer.
Det måtte jeg læse.
Jeg har god tid, og starter fra en ende af.

Læser først en artikel om modeugen. Om at de stakkels modeller ingen løn får.
Kommer videre til artiklen om folkeskolen. Forældre synes, det sociale er vigtigere, end at deres børn får høje karakterer. Yaj. We like. Godt at vi trods alt ikke er endt med amerikanske tilstande herhjemme. Endnu?

Den er hurtigt læst.
Jeg kan godt nå en artikel mere, og bladrer videre.

Der står noget om den nyligt optrevlede pædofilring. En dansker har erkendt sig skyldig.
I faktaboksen står der noget om, hvordan den her pædofiliring har fungeret.
Man har skulle sende billeder af børn for at komme med i den lukkede kreds.
Billeder af børn i angst og smerte.
For det er åbenbart det den her pædofiliring tænder på.
Små børn helt ned til spædbørnsalderen, med ansigterne fortrukket i angst og smerte, mens voksne mennesker gør unævnelige ting ved dem, og tager billeder af det, så andre voksne mennesker kan få tilfredsstillelse.

Lige der, på perronen, måtte jeg smide avisen i skraldespanden, og synke en ekstra gang for først ikke at kaste op, derefter endnu en gang for ikke at bryde ud i gråd.

Lige der ønskede jeg faktisk, at Danmark igen ville indføre dødstraffen.
For mennesker der kan gøre sådan noget mod små børn (i sjovt nok samme alder som mine egne), fortjener ikke at leve et sekund længere end de allerede har gjort!

Og hvis vi ikke genindfører dødsstraffen, ja, så stemmer jeg for at de skal r..pules hver dag i fængslet, indtil deres ansigter fortrækker sig i angst og smerte! Jeg kommer gerne og tager et billede!