Jeg har den her liggende på natbordet. Venligst udlånt af en god veninde.
Men jeg kan bare ikke komme i gang, og jeg forstår det ikke...
Jeg har læst alt hvad manden har skrevet tidligere. Hele serien om afdeling Q
og alle de andre genistreger der er kommet fra den mands hånd. Men lige den her... Jeg kommer ikke videre. Kan ikke koncentrere mig, når jeg endelig har en ledig stund.
Måske er det fordi, at jeg ved, når jeg først kommer i gang, så kan jeg ikke stoppe igen, før sidste side er vendt? (De andre har kostet mig en del nattesøvn, skal lige siges.) Måske er det fordi, at jeg tænker på alle de vigtige ting, jeg burde lave i stedet for at læse? (Fx planlægge undervisning til en røvfuld klasser med start 3. januar...) Eller måske er det fordi, den bare ikke fænger mig... (Arj, det kan man sgu ikke rigtig sige, når man kun har læst 20 sider. Om igen Anne!)
Men jeg må i gang. For den er kun til låns, og der er en del, der står i kø hos den her veninde, der er så sød at låne sine helt nye bøger ud, så jeg har ikke for evigt til at læse den. Skulle målet være, at den skal være færdig søndag d. 2.januar?
Så er juleferien slut, og jeg får med garanti ikke læst mere skønlitteratur lige med det samme. Ville ønske, jeg var sådan en, der kunne have en bog liggende på natbordet, men det går bare ikke. Enten falder jeg i søvn med det samme, fordi den er for kedelig, eller også ligger jeg og læser til klokken røv om natten, fordi bogen er så spændende/interessant/fængende/vedkommende, at jeg bare lige må læse et kapitel mere. Bare lige et par sider. Okay, bare en side, så er det slut. En side mere...
Og så ligger man der med store øjne, klokken er fire om natten, og man ved bare, at vækkeuret ringer klokken seks. Helt klart ikke optimalt. Men jeg kan ikke lade være. Kan bare ikke lade være.
Derfor skræmmer Journal 64 mig. For jeg ved at Jussi Adler Olsen er en plotmager af rang, med hang til virkelig gode cliffhangere.
Jeg kunne måske læse et kvarter inden jeg går i seng. Så er klokken tolv, det er da et meget passende sovetidspunkt, synes I ikke? Den her gang kan jeg godt!
