Kunne det ikke have været noget der var sejt i det mindste

Så står man der og har fået arbejde, og begynder at planlægge hvad man mangler for at være klar til skolestart på mandag.

Skoletaske - tjek.

Penalhus - tjek.

Pænt tøj - tjek. (Det skal bare lige vaskes først, men derudover ingen problemer. Håber dog ikke at de opdager at jeg begynder at lave rotation på de samme outfits efter kun en uge. Har virkelig ikke ret meget tøj.)

Ideer til undervisning - tjek.

Gå på mod - tjek, tjek, tjek.

Cykel til at komme til undervisning på - tjek

Cool cykelhjelm til at udstråle overskud og masser af 'rigtighed' - tjek (eller, det vil sige, cool er min hjelm ikke ligefrem, men den er der, og jeg må vist hellere være det gode eksempel alligevel).

Ekvipering til al slags vejr på cykel - Tj.... argh fuck! (Jeg har solbriller, tørklæder, to regnjakker, tre par gummistøvler, men regnbukser. Niks! De er for små. Alt for små. Faktisk så små, at jeg skal krabbe, danse, hoppe, slange, smyge mig ned i dem. Alt sammen på en gang. Det ser pænt sjovt ud, og er måske ikke lige det indtryk man har lyst til at komme med første dag på arbejde. Det ser jo lige så sjovt ud når de skal af igen.)

Tænk sig, jeg har fået arbejde, været hele listen af 'necessities' igennem, og fundet ud af at det er f...ing regnbukser jeg mangler. Og det bliver regnvejr på mandag. Og min økonomi taget i betragtning...
Bilka, jeg håber I har regnbukser på tilbud, ellers så må jeg have skiftetøj med på mandag.

Jeg fik det. Jeg fik det fandme.

Jeg har fået arbejde. Som skolelærer. Det jeg er uddannet, og har været uddannet siden januar 2009 (uden arbejde siden). Omend det kun er et 9 ugers vikariat, så er det erfaring og en fod indenfor. Jeg er ovenud lykkelig, og glæder mig helt vildt til at starte på mandag. Jeg er så usandsynligt heldig at skolelederen synes det var en god ide, at jeg skulle lappe over en uge med den lærer der skal på kursus. Det giver mig en super chance for at observere lidt, få nogle gode råd og ikke mindst få styr på alt det praktiske, så jeg ikke er helt rundt på gulvet, når jeg står med det hele alene. Hvor er kopimaskinen? Nå, I har arbejdet med noveller? Er der nogen der har en kode til det der intranet? Det er sgu altid det praktiske der fylder mest i starten.

Fik jeg nævnt, at jeg glæder mig? Jeg glæder mig helt vildt. Til at komme ud og arbejde med rigtige mennesker, og prøve mig selv af. Se hvad jeg duer til både fagligt, pædagogisk og socialt. Jeg får kollegaer, en chef (som ikke hedder Hulla Halløjsa og taler til mig som om jeg var 12, næh, en der forventer at jeg kan det jeg siger, ellers ville jeg vel ikke søge jobbet!) og jeg får elever. Som jeg skal lære noget. Det bliver for vildt.

Send mig lige noget god karma derude. Det ville være dejligt.

Cool tatoos

Hvis man ser bort fra drengene i børnehaven, så er de her to tøser Lausts bedste venner. De bor lige ovenpå os, og Laust elsker at lege med dem. Så tit han kan, og så tit de gider, så leger de. Forleden lykkedes det mig så endelig at få fanget dem alle tre på samme tid, og stillestående længe nok, til at jeg kunne nå at tage et billede.

Elina, Isabella og Laust

Med tatoveringer, åh de var så stolte.

Overskudsagtigt

Vi kom forbi Kongen Have (Odense) i lørdags, på vores færd mod indre by, og så dette skønne skønne syn.

To veninder der pynter op til en fødselsdag i træernes skygge med tæppe, flag og balloner.
Helle for at være hende der får sådan en overraskelse næste gang jeg fylder år.

Sol, lopper og pommes med remo.

Det er opskriften på et øjebliks lykke, lige her og nu. Havde den mest fantastiske lørdag med familien, inden gråvejret overtog og satte stemningen et par grader ned igen søndag.

Legetøjsmarked på Flakhaven

Drengene har fået en bil hver

(og Katvigtrøjen er også fra loppemarkedet,

fundet til yderst favorabel pris.)

Vi spiser pommes frites på en bænk i gågaden, nyder vejret og hinanden.

Pause

Jeg overvejer en pause. En blogpause.

The thing is... Jeg synes aldrig rigtig jeg er kommet ordentlig i gang med det her blogging. Mine tanker materialiserer sig ikke rigtig ud i de fantastiske indlæg jeg går og drømmer om, og frekvensen af udgivede indlæg bliver lavere og lavere. Jeg synes det er nogle lidt fesne indlæg jeg får udgivet, men tiden står ikke rigtig mål med mine ambitioner med bloggen.

Jeg ved godt det er det de selvudnævnte seje bloggere kalder en husmoderblog, jeg er ligeglad, de kan vel være ligeså gode som alle andre, men lige i øjeblikket får jeg bare mest ud af at tusse rundt på alle de andres husmoderblogs, fremfor at få skrevet på min egen, så derfor tror jeg det er tid til en pause.

Jeg ved ikke hvor lang pausen bliver, men bare det at den nu er 'out in the open', letter noget af presset ved at have en blog, der ikke bliver skrevet på.

Måske lægger jeg bare nogle sjove billeder ud af ungerne en gang i mellem.
Måske skulle jeg lave den til en billedblog, når nu jeg er sådan en hest til at få skrevet?

Jeg går i tænkeboks.

Savn og længsel - 2

Lillebror har også savnet Laust

Savn og længsel

En hel uge har jeg undværet ham her, men i dag kommer han hjem til mig igen.

Han har været på ferie hos mormor og morfar i Hundested, sammen med sin fætter Noah, der er 10 måneder ældre, og hver aften har han ringet og begejstret fortalt om dagens spændende oplevelser. De har spist is, i massevis, været i Sommerland, på McDonalds, på stranden, købt legetøjsbiler, nye bøger og andet gejl, de har sejlet færge og kørt ture, leget og ikke mindst været sammen med mormor og morfar, og nydt at have dem helt for sig selv. Og det betyder noget for Laust, for han er nemlig helt vild med sin mormor og morfar. Når de melder deres ankomst i Odense, klapper han begejstret i sine hænder og udsender små ophidsede hyl. Det er skønt.

Jeg har savnet ham , og glæder mig til han kommer hjem, men omvendt har jeg også nydt at være lidt alene med Karsten. Frej er her selvfølgelig, men vi er to om ham, og kun ham, og det er jo lidt nemmere end med to børn, så vi har nydt roen og overskuddet.

Jeg får det til at lyde som om Laust er en bølle herhjemme, og det er han selvfølgelig ikke, men han er opmærksomhedskrævende i en helt anden grad end Frej, og man skal sgu stå lidt tidligere op, hvis man skal hamle op med Laust i forhold til Frej. Så det har vi nydt: Ikke at skulle så 'tidligt' op :-)

Ja, okay, så lang tid tog det altså heller ikke at komme mig over en halsbetændelse. Længe leve penicilin og at det virker HURTIGT. Allerede efter to dage var jeg på benene, og skam åd så meget at jeg næsten blev helt flov over mig selv. Men kun næsten, for når man ikke har spist i 2½ døgn, så er det lissom okay, ing?

Der er nok sket i omegnen af tusinde ting siden mit seneste blogindlæg, og nej, du får mig ikke til at remse dem alle sammen op. Vi har været på bondegårdsferie i Thy, haft besøg af farfar, besøgt gode venner, men vigtigst af alt er, at min skønne Frej bliver 1 år i morgen. Han skal fejres med fødselsdagshavregrød (siger min mand, og jeg aner ikke hvordan den adskiller sig fra hverdagsmorgenhavregrød, det er jeg spændt på at se), og gaver. Har haft Laust med i byen i dag og købe gave til sin lillebror, og på trods af at alt hvad Laust kiggede på og foreslog, nok mere var gaver i str. 3 år, snarere end str. 1 år, så lykkedes det os til sidst. Takker i øvrigt den skønne ekspedient i Krea i Odense, der gentagne gange sagde til Laust, Det er okay, du må gerne lege med den... Der er åbenbart ikke noget i Krea man ikke må lege med. Fed butik (med 50 % på et shit load af varer, så hvis du har børn, er det nu du kan gøre et godt køb).

Fødselsdagsbarnet

Jeg tror i øvrigt Frej skal have spaghetti og kødsovs på sin fødselsdag i morgen, det ser ud som om det er en klar favorit i hvert fald.

Er snart tilbage med flere indlæg, kan bare godt mærke at man går lidt i feriedvale for tiden. Det er varmt, ungerne har ferie og så gider man egentlig ikke rigtig sidde foran computeren. Nogen dage får jeg den slet ikke tændt, hvilket er noget af en bedrift for internet- og blogafhængige mig...

Enden er nær

Jeg har fået halsbetændelse. En ondsindet mother fucker, udløst af streptokokbakterier. Jeg har feber, hovedpine, hævede mandler og ondt i ørerne. Jeg kan ikke synke noget, hverken koldt eller varmt, så jeg har ikke rigtig spist siden tirsdag aften. 

I går var jeg sikker på jeg skulle dø. I dag ved jeg ikke helt. Men jeg er på den anden side heller ikke helt overbevist.

Vi ses på den anden side.

- Anne Lotte

PS. Kunne være man skulle prøve den her tilgang til det: